Profile
Blog
Photos
Videos
I morgen er min sidste fulde dag på Harnas, hvilket også betyder, at jeg om 3 dage sidder hjemme i Randers. Jeg har været af sted i snart 2 ½ måned, og her på det sidste har jeg været rigtig dårlig til at opdatere min blog. Vi har noget at lave hele tiden på Harnas, og når man endelig har en pause, bruges den på interaction med forskellige dyr eller afslapning i solen. Det er der virkelig brug for engang imellem. Eftersom jeg ikke rigtig har fortalt vildt meget om Harnas vil jeg prøve at forklare den sidste uges tid. Der er sket rigtgt mange ting, både gode og dårlige, så hvorfor ikke fortælle lidt om det?
Mandag den 20.05.2013: Natten til mandag havde vi det værste tordenvejr nogensinde. Det lød som om der sprang bomber ude foran vores vinduer, og regnen stod ned. Det betød også at dagen stod på farmwork. Vi skovlede sand på et lad og fordelte det derefter i forskellige indhegninger, eftersom der idligere har været problemer med druknede meercats grundet regn. Eftermiddagens "arbejde" var for mit vedkommende Atheno interaction. Atheno er en gepard, som er blevet opfostret af mennesker. Geparder er et problem dyr i Afrika. Det betyder, at hvis man sætter dem fri bliver de skudt uanset hvor de kommer hen, da landmænd ikke er interesseret i at få deres levebrød spist. Men Atheno interaction går ud på at sidde i hans indhegning, kæle, børste og give ham masser af kærlighed som de siger.
Tirsdag den 21.05.2013: Babybaboon walk blev det til om morgenen. Vi kører af sted med de tre babybaboons til et sted uden for farmen. Her bliver 2-3 frivillige sat af og går rundt med babyerne indtil vi bliver hentet igen klokken 12. Det er egentlig meningen der skal være en baboon walk for deres skyld, så de får en masse motion, men det foregår mest sådan, at de hænger i vores arme og vil bæres, så det er vist mere os der får motion. Men det var super fedt, og de er så dejlige! Om eftermiddagen var jeg på outside feeding. Her fodre vi dyr, som ikke bliver fodret på vores tour med gæster. Steffan havde fødselsdag, hvilket altid betyder at hvert land skal stille sig op og synge en sang for fødselaren. Vi valgte den med instrumenter, som så blev til den med dyrelydene. Om det var et godt valg kan diskuteres. Prøv at syng baboon lyde?? Selvom fødselsdage med dessert altid er sjove, skete der faktisk også noget sørgeligt. Mit hold mistede en af vores killinger, da den kom for tæt på en leopards indhegning, og resten er vist til at regne ud.
Onsdag den 22.05.2013: Ikke den mest spændende dag. Den bestod af foodprep, hvor vi arrangerer maden og fodrer vores dyr. Aftenen til gengæld var noget helt andet. Hver onsdag aften er der Lapa Night, da folk rejser torsdag. Hver eneste uge bestemmer de rejsende, hvad temaet for Lapa Night skal være, og den her gang blev det indianere. Vi klædte os alle sammen ud som indianere og nød den sidste aften med de fem der rejste dagen efter.
Torsdag den 23.05.2013: Torsdag var en rigtig trist dag på mange måder. Da jeg kom til vores volunteer room om morgenen, fortalte en af de andre piger mig, at Elsa var død. Elsa var en løve, der blev født og voksede op på Harnas. Hendes historie er lang, men for tre år siden fik hun en infektion i sin hale. Det endte med at hun ikke kunne gå på sine bagben. De trænede utroligt meget med hende, og hun fik det bedre, men for et år siden gik noget galt, og hun fik et tilbagefald. En af de frivillige som er her i 3 måneder fik muligheden for at arbejde med Elsa og knyttede sig meget til hende. Hvad andet var, skulle fem mennesker hjem denne dag, hvoraf en af dem sagde farvel til sin hund Tarra. Hun er opvokset på Harnas med en Wilddog, men han har fået lov til at adoptere hende og kan først få hende med til Tyskland om 5 måneder. Så alt i alt en rigtig træls morgen. Stort set alle græd, og det satte ligesom sit præg på dagen. Det satte os et præg på dagens arbejde, og hele formiddagen var vi 12 mennesker, der gravede og samlede sten til Elsas grav. Vi holdte hendes begravelse klokken 15, og blev herefter nødt til at fortsætte resten af dagen med arbejde.
Fredag den 24.05.2013: I lang tid har jeg snakket med Chris (hovedkoordinatoren) om, hvorfor vi ikke har haft horseriding. Denne dag var så den første, hvor det kunne lade sig gøre, og jeg fik æren af både at gøre det formiddag og eftermiddag. Derudover holdte mig og to andre piger en Atheno sleep-out, hvor vi sov i hans indhegning med ham op og ned ad os hele natten
Lørdag den 25.05.2013: Jeg har fundet ud af, at de I Nambia har mange forskellige undskyldninger for at holde fri. I lørdags var det vist åbenbart African Day, som på Harnas betyder, at vi starter en time senere. Jeg var med på morning tour, hvor vi tager af sted med en guide, nogle gæster og kaster en masse kød over til leoparder, løver, wilddogs og geparder, imens han fortæller hvert dyrs historie. De seneste dage inden lørdag, havde vi haft nogle problemer med 3 wilddogs, der havde dræbt en kudu og noget kvæg lige uden for farmen. Det er et problem for os, eftersom de kunne begynde at dræbe vores får, geder og eventuelt os, når vi går tilbage til vores village. Men vi tog altså af sted, med tre små bure indeholdende et stykke kød hver, mere kød og tre små babygeder til nødstilfælde. Heldigvis fik vi ikke brug for gederne som lokkemad. De vilde hunde var dumme nok til at gå i fælden og nu render de rundt i en indhegning her på farmen indtil de får sat mere hegn op.
Søndag den 26.05.2013: Morgenmaden om søndagen foregår normalt klokken 8, men vi følte åbenbart ikke for at stå så sent op, så 4 af os sagde ja til at komme med på fence patrol klokken 6.30. Det handler om at kører rundt langs indhegningerne og tjekke for huller. Derudover er man nogengange heldig at høre løverne brøle, det skete desværre bare ikke den dag. Som sagt var der African Day lørdag, hvilket betød, at vi skulle afholde et talent show søndag. Vi gik sammen 6 piger og lavede lidt sjov med vores team song og noget dans. Desværre var der ikke nogen vinder alligevel, men det var pissesjovt alligevel. Søndag er normalt afslapningsdag i Namibia og også på Harnas. Dyrene skal dog stadig fodres og newbies skal læres op, så det hjalp jeg med, og da vi var hurtigt færdige var der tid til Fetch Ball på græsplænen. Se det som rugby - et spil uden regler, hvor det handler om at score mål. Den eneste skade denne dag var en næsten brækket næse efter 5 minutters spil. Lulu, som det gik udover har lige været ved lægen, og hendes knogle i næsen er ødelagt to steder. Knap så godt, men som altid havde vi bonfire søndag aften med grillmad, som er en perfekt afslutning på en hård uge.
Mandag den 27.05.2013: Starten på min sidste uge I Afrika er nu begyndt, og jeg fk lov til at komme på research. Vi kører ud og prøver på at finde de geparder, der er sluppet løs i vores Life Line. Vi fandt to af dem - Max og Mauritz plus en død kudu, så v havde lidt ekstra kød til dyrene. På farmen har vi nogle virkelig dejlige dyr, der vist kaldes bateared foxes. Så Aina og jeg havde lidt interaction hele eftermiddagen med børstning osv.
Tirsdag den 28.05.2013: Anden sidste dag på Harnas og det begynder pludselig at blive lidt trist. Jeg kom på farmwork i morges, da vi mangler en masse træ både til bonfire og her på farmen. Det er altid hårdt arbejde at samle træ, men for en enkelt person blev det lidt mere træls end forventet. Vi skulle kaste den allersidste træstub fra ladet og ned i bunken af træ. Vi talte til tre, og det eneste jeg husker er, at Steffi slår en saltomortale ned fra ladet og lander på jorden. Hendes handske sad åbenbart fast, og hun slog desværre hul i hovedet. Hun har det okay nu, men det var virelig et ærgerligt uheld. I eftermiddags fik vi så for anden gang i al den tid eg har været her lov til at komme på bigbaboon walk. Vi var 8 af sted med Enrico (koordinator) og en bushman. Det kan nemt gå hen at blive farligt, når man er sammen med de store baboons, og der er rigtig mange regler om påklædning osv. Heldigvis havde vi ingen uheld i dag, og det var en super skøn eftermiddag! J
I morgen er, som sagt, desværre den sidste fulde dag på Harnas, hvilket er virkelig trist. Torsdag bliver en lorte dag, da den består af farvel til en masse skønne mennesker plus alt for meget flytransport. Fredag derimod kan jeg kun se frem til! 12.40 lander jeg i Kastrup Lufthavn. Vi ses om tre dage!
- comments