Profile
Blog
Photos
Videos
d. 10/4 - Sidste dag i NZ:
Som skrevet i sidste blog, var det vores sidste dag i NZ i dag. Vi lavede egentlig ikke så meget ud over at se nogle film, spise frokost på Subway og ligge i solen på terrassen (Endelig var det lidt varmt igen (nok lige lidt over de 20 grader, efter længere tid med skyer, blæst og lidt kulde). Om aftenen spiste vi alle BBQ nede ved Pool-området på lodgen, og jeg gik tidligt i seng, da vi skulle tidligt op om mandagen.
THAILAND:
Mandag d. 11/4 - Fly fra NZ til Thailand:
Vi skulle med bussen kl. 5.00, og ankom til Christchurch lufthavn 3 timer senere. Flyet lettede kl. 10.50 og 10 timer senere stod vi i Singapore lufthavn (kl. 17.30 lokal tid). Her skulle vi så vente i nogle timer, inden det blev tid til at boarde flyet mod Koh Samui. Flyveturen gik super fint i dag - ingen problemer. Som på rejsen på NZ var servicen i top hos Singapore Airlines (: Vi ankom til en lille hyggelig lufthavn på Koh Samui kl. 21.10 lokal tid, og blev kørt i minibusser ud til Smile House som ligger i en hyggelig strandby, der hedder Bophut (3 km nord for Koh Samui's største by, Chaweng). Vi blev indkvarteret på 2,3 og 4 mands værelser på hotellet. Vi nåede ikke, at se så meget denne aften. Det meste af tiden gik med at få et dejligt (koldt) bad - vores varme vand virkede ikke :/ Ved midnatstid gik vi i seng (jeg bor på et 3-mands værelser sammen med Karen og Gitte). Da jeg lå i min seng, havde jeg været vågen i 24 timer pga. tidsforskellen, så ikke så mærkeligt at jeg var enormt træt. Dog var det svært at falde i søvn, da jeg lå og tænkte på karkelakker, gekkoer og edderkopper :/
Tirsdag d. 12/4 - 1. dag på Koh Samui:
Vi stod op lidt for 7, og spiste morgenmad på hotellet (Vi får kæmpe morgenmadsbuffet HVER dag bestående af frugter, diverse kager og pandekager, brød, pølser, bacon, røræg osv - SÅ lækkert).
Der er et andet DSC hold på Koh Samui lige nu (De har været her i 3,5 mdr, og skal hjem om et par uger). Dem fik vi hilst på under morgenmaden. Om formiddagen holdt Jimmy og det andet holds leder et lille info-møde, og derefter kørte vi med taxi ud til et stort indkøbscenter, hvor vi fik mulighed for at handle ind (Vand og vandpistoler). Vi skulle bruge vandpistoler til Song Kran, som er det Thailandske nytår, som er d. 13.-15/4 - nogle steder (Bangkok f.eks. varer det længere tid). Her har de tradition med at sprøjte vand på hinanden - altså helt bogstaveligt VANDKRIG!! Så vi skulle selvfølgelig alle have en vandpistol til dette formål (: Da vi kom hjem spiste vi middagsmad med det andet hold (Også på hotellet - Vi får også middagsmad på undervisningsdagene - og det andet hold har undervisning lige pt). Eftermiddagen gik med at få købt fly og tog billetter til de næste par uger. Vi er nemlig 5 piger der vil til Chiang Mai og Bangkok - dette hører i meget mere om senere (: I dag fik vi også slappet lidt af ved poolen (Vi har to lækre pools på hotellet), og spiste på Thai-restaurant om aftenen.
Onsdag d. 13/4 - Songkran
I dag var det så det Thailandske nytår. Fra kl. 10 om formiddagen var der vandkrig ude på gaden, og alt var lukket, undtagen vores hotels restaurant. Vi fik sprøjtet på hinanden og lokalbefolkningen til, og efter et par timer var det ikke så sjovt længere, så der lagde jeg mig op til poolen, men der forsatte det så også (: Senere blev det til en lille strandtur, inden vi skulle ud og spise. Vi havde alle bestilt buffet på restauranten, og kl. 20 tog vi bussen ind til Chaweng, hvor der blev festet - stadig med vandpistoler og spande med vand.
Torsdag d. 14/4 - afslapning + shoppingcenter:
Karen, Gitte og jeg tog en taxa ind til et shoppingcenter, hvor vi havde fået af vide, at vi kunne købe rygsække til vores rejse op nord på. Vi fandt ingen der, så vi ville tage hen til et andet center. Vi gad ikke rigtigt, at betale for en taxa, da vi vidste at det lå ret tæt på, så vi begyndte at gå, men da jeg så spurgte nogle lokale, om vi gik den rigtige vej, spurgte de om vi ville kører med dem.. Tjoeh, måske tænkte vi, men vi tog chancen, og hoppede op på ladet af deres bil - de fleste biler hernede er ret store, og har et lad bagved. Afsted gik det, der var alligevel 1,5 km derhen, så godt vi ikke gik i den varme. Nok omkring 40 grader midt på dagen! Vi kom derhen og fandt endelig rygsækkene - 66 danske kroner pr. styk! Ja alting er ret billigt hernede :D
Vi fik spist frokost og shoppet lidt i centeret, og tog så en taxa tilbage til Bophut. Fik en lille dukkert i poolen, og så gik pakningen i gang. Det lykkedes Karen og jeg, at dele en rygsæk (: - Vi regner med at shoppe meget ;)
Aftenen gik med spisning på en af de mange restauranter på gaden - vi sad på en terrasse lige ned til stranden - så hyggeligt :D bagefter fik vi kigget lidt i butikkerne på gaden endnu en gang. Vi bor på en rigtig hyggelig og smal gade, hvor der er den ene butik efter den anden hvor man kan købe kjoler, topper, sandaler, smykker osv. Ind i mellem butikkerne er der små garageporte. Jeg troede bare det var alm. garager, men en port stod åben, og jeg skulle da lige kigge ind. Så ser jeg en slidt sofa, en meget stor fladskærm, og ved siden af en scooter. Det var bare en garage der var lavet om til stue, og inde bagved var der et halvtag hvorunder der var et meget primitivt køkken - hold da op, en anderledes kultur. Jeg er overrasket over, hvor primitivt de lever selv på denne turistø. Men jeg synes kulturen her er rigtig hyggelig. Lokalbefolkningen har det jo godt. Små børn render rundt på gaden og leger, og der render katte og hunde rundt over det hele. Alle er utrolig flinke (: Jeg glæder mig helt vildt til at se hvordan det ser ud i Chiang Mai!
Nå, det var alt for denne gang. Det er nu torsdag aften, og i morgen tidlig kl. 8.30 skal vi af sted mod lufthavnen, og 13 dages eventyr starter. Dette ser jeg rigtig meget frem til. Det bliver spændende selv, at skulle sørge for det hele, og selv planlægge alt. Det er vi jo slet ikke vant til i NZ.
Jeg tager ikke min computer med, så må se om jeg kan skrive en lille opdatering på et tidspunkt på en internetcafé, og evt. ligge lidt billeder ind (:
Det var alt for denne gang. Håber i alle har det godt derhjemme (:
- comments