Profile
Blog
Photos
Videos
Day 42 - Living Koh Tao
En slukket færgemotor og fortøjninger lagt til Koh Tao. Klokken var 6:00 og min mission var klar: Af med taskerne, ud og danne indtryk og….. Jobsøgning! Min spekulationer om Koh Taos fortolkning af en "Taxi" skulle jeg hurtigt få svar på: Taskerne og jeg selv op på ladet af en pick-up og så af sted mod "Cheap Accommodation". Gennem Koh Taos tomme gader og 300 baht senere bliver jeg læsset af på en restaurant med beskeden om jeg skal vente 10 minutter. Så ville PN Guesthouse på den anden side af gaden åbne. Kl. blev 7.13 og mængden af folk i den sidste stund af deres brandert blev større og større på restauranten. Imidlertid befandt jeg mig sammen med dem. PN Guesthouse var stadig lukket. Da de 10 minutter var blevet til 2,5 time kom en lille thailandsk mand listende og kunne indlogere mig i en rigtig fin lejlighed. Leje en af de føromtalte Motorbikes og startskuet for Tour De Koh Tao lyder.
Samme dag (eller det er det jo så ikke) kl. 01 kaster jeg et sidste blik på siden "30. januar" i rejsedagbogen:
ENDELIG!
Husk dagsrapport til Mutti
06:00: Ankomst Koh Tao + Taxi til PN Guethouse
06:10-08:30: Venter på PN Guesthouse åbner
08:40: Start Tour De Koh Tao
11:47: Ansat som freelancer på Ban's Divecenter. Yeeehaaa!
12-14.30: Boligjagt
15-16:30: Morfar
17:00: Mødes med 3 Open Water elever
20:00: Poker hos Magnus med 6 svenskere og 2 danskere
22:38: Går all-in på en dårlig hånd for at "slippe væk"
22:45: 1. halveg af VM-finale på bærbaren på Hippo Bar*
23:30: Hippo Bar lukker - f***?
23:40: 2. halveg på netcafé
00:00: Ekstra spilletid. Netcaféen lukker - f***!?!
00:00-00:01: Succesfuldt forsøg for at overtale den ansatte til at holde ekstra åben
00:15: Dansk nederlag!
01:00: Godnat!
*Der var altså ikke brug for en Alarm-Thai i denne omgang. Om de findes står stadig uvist?
Natten på PN Guesthouse står i landbrugets tegn. Man har åbenbart i baghaven valgt at anlægge en "hanefarm". (Se video). Det gav logisk nok anledning til et enkelt "Kykkylyky" eller 1.000 i nattens løb. Nå, kykkylyky eller ej, det var tid til at finde en bolig lidt mere central og (alt ære og respekt til landbruget, men) med en anden aktivitet i baghaven. 25 værelser blev set, men der var ingen tvivl. Jeg havde fundet mit perfekte lille træhus. (Se billede). Et par besøg hos den lokale tømmerhandel, noget interimistisk værktøj og jeg var den stolte hus(l)ejer.
Sidenhen har dagene gået slag i slag og jeg har i skrivende stund min første fridag siden ankomsten på Koh Tao. (derfor det lidt forsinkede blogindlæg). Dagene er gået med dykningen, træning og good times med eleverne. Skæbnen ville at jeg mødte to danske gutter i byen, som jeg dagen efter kunne mødes med på Ban's til start af deres Open Water kursus. De drenge og par andre danske vennekredse bruger jeg en masse tid sammen med. De rejser videre om en lille uges tid, men bliver forhåbentlige erstattet af et nyt kuld danskere. (Fingers crossed). Nu varer det jo heller ikke længe (en uges tid) før jeg kan tage ned på havnen og tage i mod rødderne hjemmefra, Allan og Våte.
Det bliver spændende om de bliver mine næste to elever, eller om telefonen ringer inden da. Det gør den forhåbentligt! Hermed en opfordring til at komme til Koh Tao og dykke med Ban's Diving :..
En lille sjov oplevelse skal næsten med her til sidst: Jeg ligger en eftermiddag efter arbejde i min hængekøje på verandaen og læser i en bog. I baggrunden kan jeg høre en lokal råbe efter et eller andet. Jeg lægger bogen fra mig og kan se en thai med en snor i hånden. Snoren ender oppe i en 25 meter høj palme. Hmm? Få øjeblikke efter falder der en kokosnød ned fra træet. Få øjeblikke efter endnu en. Det viser sig at være en abe trænet til at "plukke" de modne kokosnødder. Snedigt! (se video)
Dagenes erfaring: Søg og du skal finde!
Cliffhangers: Ringer telefonen? Har aben fundet alle de modne kokosnødder eller risikerer Marc at få en i hovedet en dag? Finder Allan og Våte til havnen i Koh Tao? Er at rejse at leve?
- comments