Profile
Blog
Photos
Videos
Day 87 - Et spil kalaha med den liggende Buddha
Jeg flytter mit blik fra skærmen et øjeblik. Bag den store mængde mennesker, får jeg øje på en kiosk. På hylden over de thailandske tegneserier hænger Bangkok News med et rædselsfuldt budskab: "5 people dead in Krabi from floods". Længere nede står der med store bogstaver "State of emergency in Southern Thailand". Hvad der står i artiklen kan jeg ikke læse herfra, men jeg har en ret klar fornemmelse af, hvad overskrifterne dækker over. Det sydlige Thailand har været ramt af store oversvømmelser, som har forvoldt materielle skader, båd og flytransport i bero, evakuerede turister og nu også død. Jeg selv sidder trygt i Bangkok Lufthavn. Avisoverskrifterne bekræfter mig i at beslutningen om at rejse fra Sydthailand var rigtig. På tavlen til venstre for mig står der ud fra mit fly "Go to gate". Et statement jeg imidlertid ignorerer og lader mine tanker falde tilbage på de seneste 4 dage i Bangkok.
Indtrykkene har været mange. Bangkok har noget til alle sanser. Lyden af en glohed Tuk Tuk-udstødning (Bangkoks svar på en taxa). Synet af de mægtige templer. Smagen af udstødningsgas i de travle gader. Følelsen af en thailandsk prostitueret der kælent stryger en over armen med salgsudtrykket "Do you wan' Massaaaa?" - på trods af hendes/hans (who knows?) elendige engelsk, tror jeg vi alle ved, hvad hun/han egentlig mente. Lugten af de (ilde)lugtende lokale spiser, når man slænger sig igennem myldret på de snæve fortove. - Indtryk til lugtesansen som har gjort, at jeg i min tid i Bangkok har trykket vejret mere med munden end næsen. Notat til mig selv: Træningslejr i Bangkok for de dykkerelever der har problemer med at lukke af for at undgå vand i næsen.
På min første tur ud i Bangkoks gader bliver jeg (som varslet i diverse rejselitteratur) stoppet af en flink Tuk Tuk chauffør med salgsudtrykket "1 hour taxi, 20 baht - go whereever you want". Taget i betragtning at startgebyret på en reel taxa i Bangkok er 35 baht, stikker der tydeligvis noget under. Velvidende at jeg på intet tidspunkt har i sinde at tage imod tilbudet om en halv dag rundt i Bangkok hos alle hans skumle handelspartnere, spiller jeg interesseret. 10 sekunder senere ser jeg mig selv, gående, på vej over en sindsygt trafikeret vej. Foran mig den omtalte Tuk Tuk-chauffør med armene over hovedet. Omkring mig hundredevis at opbremsende biler. Selv fløj mine tanker tilbage på Kirkeskolen i kristendomstimen. Det var Moses. Han kunne skille trafikken (læs vandene). Stadig imponeret, men dog undrende overfor Moses' tilstedeværelse i et buddhistisk land, kunne jeg høfligt takke nej tak til et skræddersyet jakkesæt af tvivlsom kvalitet og ellers begå mig videre mod det oprindelige mål, Bangkoks Skytrain.
Turene rundt i Bangkok med skytrain, Tuk Tuk, motorcykeltaxa og kanalbåde bød bl.a. på et gensyn med 3 drenge fra Koh Tao, tempelbesøg og et besøg i zoo. First things first.
Før jeg kom til Bangkok havde jeg booket overnatning på det populære New Road Guesthouse. En lille dansk oase i den thailandske metropol. Blandt de mange danske backpackere, skulle det vise sig at 3 tidligere bekendtskaber fra Koh Tao dukkede op. Gensynsglæden var stor, og vi kunne i fællesskab tage bestik på livet i backpackergaden, Khao San Road. Senere samme nat tog de videre mod NZ og Australien.
En af hovedattraktioner af de mange templer og religiøse monumenter i Bangkok var Den Liggende Buddha. Har man set de første 10 templer bliver man sjældent imponeret over det elvte. Alligevel knytter der sig nu et sjovt fænomen til templet Wat Po husende Den Liggende Buddha. Buddhaens størrelse og pragt (46 meter lang og 15 meter høj) var i sig selv beundringsværdig, men hvad der var placeret ved siden af fik faktisk mere opmærksomhed. 108 bronzeskåle - én for hver princip i buddhismen. Ved at donere 20 baht får du en kop med mønter, som skal smides i de mange skåle, én efter én. Når du kommer til udgangen og den sidst skål, skulle du gerne have brugt dine mønter - og opnået velsignelse. Jeg selv løb tør for mønter før skål 100 og kom i tvivl om man skulle have fulgt Kalaha-reglerne for nå til skål 108 og velsignelsen? Jeg følte mig snydt. Jeg havde betalt 4 kr. for en velsignelse jeg ikke fik.
Mens mange backpackere valgte at tage ud og se på endnu flere klenodier fra den thailandske kulturskat, valgte undertegnede at tage del i essensen af thailandsk højkultur, Dusit Zoo. Ved indgangen til zoo'en kunne jeg som "Foreigner" betale entréen på 100 baht (20 kr.) velvidende at Thaien bag mig i køen slap for mindre. (Se billede i fotoalbum). På trods af dette forhold smilte jeg høfligt til Thaien bag mig og gik ind i Dusit Zoo. Her var billedet præget af byggeri og halvtrætte dyr. Zoo'ens store trækplaster var deres "Kenyan Dancers & Elefant Show". Da jeg, et par minutter før forestillingen skulle starte, listede ind på et af de mange tommesæder, kunne jeg konstatere, at jeg var på udebane. Med hundredevis af thailandske øjne på mig satte jeg mig ned blandt det asiatiske folk og anede en chance for en side i den nye version af "Find Holger". At de Kenyanske dansere havde mest travlt med at lave erotiske bevægelser og flirte med publikum skabte stor morskab hos børnene og ligeså stor forargelse hos forældrene. Elefanterne kunne jeg ikke undgå at få ondt af fordi de var så langt fra deres naturlige omgivelser, men tog man de etiske briller af var showet godkendt.
Her sidder jeg i lufthavnen efter 4 gode dag i Bangkok uden jordskælv - uden regn, og skriver det næstsidste blogindlæg. Her sidder jeg samtidig efter 87 fantastiske dage rundt i Thailand med kun en ting tilbage: Det Store Spørgsmål, Den Altoverskyggende Og Definitivt Sidste Cliffhanger: Er at rejse at leve?
Dagenes erfaring: Good judgement comes from experience and experience comes from bad judgement.
Cliffhanger: Er at rejse at leve?
- comments