Halloej!

Saa blev der endelig tid til en ny blog-entry! Denne foerste bliver om oplevelser i Thailand for det har vi ikke skrevet om endnu.. Here goes:

Foerste dag i Thailand. Vi ankom til Bangkok lufthavn efter en laengere flyvetur fra Sydney. Eftersom vi havde hoert meget om Thailand (meget positivt) glaedede vi os en hel del, selvom vi ogsaa var noget paa vagt overfor snydere. Vi havde efterhaanden hoert en del om hvordan Thai-folket baerer sig ad med at snyde skejser ud af fede blege vesterlaendinge som os selv, men os skulle de ikke narre! Derfor var vi fra foerste haand meget skeptisk indstillet overfor alle mennesker i Thailand.

Vores foerste hotel var Hotel Royal fint beliggende taet paa Khao San road(en shoppegade med alt hvad hjertet ikke begaerer), og nogle fine restauranter. Vaerelset var af paen stoerrelse og badevaerelset havde karbad, som blev brugt til en god gang afslapning foerste aften. 10 timer i fly er lang tid!

Da vi 2 naetter efter ankomst saa skulle skifte hotel skete der imidlertid noget raedsomt. Vores nye hotel laa taettere paa downtown Bangkok og vi ville derfor ud og skaffe os en taxi eller en tuk tuk, som kunne tage os derhen. Dette skulle imidlertid ikke vise sig muligt thi den meget aerede og populaere konge havde mistet en slaegtning, en soester! Det var imidlertid nogle dage siden, men dagen for vores afrejse fra Royal Hotel kolliderede med dagen for hendes kremering.. Og hvilken en. Vi fandt hurtigt ud af, at Royal Hotel ikke hedder Royal Hotel for ingenting. Hele receptionen og lobbyen var som en groed af sortklaedte thai'er der skulle se soergeceremoniog foelge kongens soesters sidste rejse. Vi blev allerede her lidt bange for hvordan vi mon skulle slippe vaek fra virvaret af soergende menneske. Ude foran hotellet blev vi ikke meget mere optimistiske. Vejene var lukket af, og en haer af tudende og bedroevet-udseende mennesker havde linet op foran hotellet saavel som i vejkanten. Her var tykt af mennesker, og vi kunne knap bevaege os med vores enorme rygsaekke baade paa ryg og mave.

Med meget besvaer fik vi klemt os ud af den enorme menneskebums, og troede nu at vi befandt os blandt mennesker der ville det samme som os: VAEK! Det gjorde vi imidlertid ikke. Naeh, vi befandt os blandt folk, der skulle over og se den egentlige kremering eller ihvertfald laegge nogle planter og lidt roegelse foran den afdoedes billede. Sevans!

Efter endnu en kraftanstrengelse kom vi paa afstand af epicentret og fik moeflet os over til Khao San road, der som regel bugner af Taxier og Tuk Tuk'er.. Ikke idag dog! Efter lang tids soegen efter en der ville tage os med til centrum fortalte en derboende englaender os, at vi ligesaa godt kunne droppe at komme til centrum. Det gjorde vi saa, og maatte altsaa betale for 2 hoteller den nat. Aev!

De naeste par dage gik med at udforske og genudforske Khao San road, samt at tage paa nogle faa ekskursioner til downtown hvor vi aldrig kom til at bo.

Efter et kort visit i Kanchanaburi(med elefantridning, vandfald og tigertempel) troede vi saa at vores foerste tur til Thailand var ved at vaere overstaaet, faldt vi imidlertid i snak med en fyr fra Wales. Han var saelger, men virkede som om han vidste en masse om Thailand og omegn, ogsaa snakkede han godt engelsk. Han overbeviste os om, at vi ikke maatte forlade Thailand foerend vi havde set andet end Bangkok og Kanchanaburi(hvilket vi efterfoelgende sagtens kan give ham ret i). Vi bestilte derfor igennem ham en tur til Krabi-omraadet, som skulle have smukt landskab, laekre strande og vaere fyldt med butikker. Her skulle vi paa oe-hopping og kajaktur, og derefter til Phi-Phi island, som skulle vaere naesten endnu mere smuk, og dog lidt mere turistet.

Begge dele var rigtig fint, men vi maa efterfoelgende have lov til at klage over vejret. Graat og overskyet hver eneste dag, og ovenikoebet med regn af og til. Oev!

d. 27 nov. gik turen saa mod lufthavnen. Vi var glade og tilfredse med at have set lidt mere Thailand, og glaedede os nu enormt meget til Vietnam, som vi efterhaanden havde hoert utroligt meget paent om. Da vores chauffoer satte os af foran lufthavnen begyndte han pludselig at sige til os at der var "no plane today". Forvirrede troede vi blot at han ville have flere penge ud af os, saa vi sagde ganske roligt: "We have tickets!" Det skulle dog vise sig, at manden havde herre meget ret i det han sagde. Og havde han sagt "No plane the next 6 days" havde han ej heller haft uret.

Forundrede over hvad der mon var sket i Bangkok lufthavn, tog vi til et hotel ikke langt fra lufthavnen i Krabi. Her bestilte vi 2 naetter, da vi allerede i lufthavnen havde hoert, at der ikke gik nogen fly til Bangkok eller Kuala Lumpur dagen efter. Paa hotellet gav vi os saa til at taenke saa det knagede. Vi skulle have diverse billetter refunderet, og vi havde endog et hotel i Vietnam booket og klar til at tage imod os senere paa dagen. Efter en del opringninger, og en ondskabsfuld telefonregning senere blev vi snart enige om, at det bedste var at koebe de tidligste billetter vi fandt muligt, ogsaa selvom de maaske var lidt dyrere end de forrige vi havde koebt.

Det gjorde vi saa! Eller det vil sige at vi proevede, for det virkede som om, at naar vi besluttede os for at goere en ting, saa blev den ting udelukket. Billetterne fra Krabi lufthavn til Kuala Lumpur var blevet revet vaek, og vi kunne derfor ikke finde noget tidligere end d. 1 december. Da stedet vi var landet ikke var skide spaendende var det umiddelbart en rigtig kedelig nyhed. Vi fandt saa ud af, at man kunne tage med bus til Phuket hvor lufthavnen var stoerre og havde flere afgange. Imidlertid var alle afgange paa d. 1 og 2. december ogsaa blevet fully booked, og vi var derfor noedsaget til at bestille billetter fra Phuket d.3 december.. Oev for den.

29. nov:

Afsted til Phuket gik det saa. I Bussen hoerte vi nogle tale om ".. bus til Kuala Lumpur", og vi blev straks hooked paa ideen. Ikke fordi vi kan lide at sidde 12 timer i bus, men fordi vi morderligt gerne ville til Vietnam. Foerste dag i Phuket gik derfor med at proeve at finde en travel-agent der kunne sende os til Kuala Lumpur. Efter flere timers vaden rundt og spoergen sig for, blev det dog klart, at det skulle ikke vaere saaledes. Vi maatte bide i det sure aeble og finde os til rette i Phuket i 4 dage foer vi endelig kunne komme til Vietnam.

2. dec:

Phuket viste sig at vaere et dejligt sted. Fin mad som kunne faas baade billigt og dyrt alt efter hvor fint man ville sidde. Vi fik besoegt en biograf, og gaaet paa Tiger Disco, som var et kaempe omraade fyldt med barer hvorpaa en masse Thai-piger stod og dansede vanvittigt. Stranden var ogsaa laekker, og vejret var for en gangs skyld ogsaa rigtig laekkert. d. 2. december var vi saaledes rigtigt glade og faktisk tilfredse med at have faaet set Patong Beach i Phuket. Stedet hvor hver anden pige er en dreng, og hvor prustende gamle, tykke, skaldede maend scorer smaa laekre Thai-duller paa trods af den enorme sprogbarriere. Vi skulle naturligvis fejre vores sidste dag i Phuket, og kunne der findes en bedre maade at goere dette paa, end at gaa ud og drikke med vaertshus/hotelejeren og hans venner? Naeppe! Det gjorde vi saa efter et par omgange skomager paa billardbordet og en god sjat oel og halloej. Alt blev betalt af vores nye venner, selvom vi flere gange forsoegte at insistere paa at betale selv. Saaledes bevaegede vi os ud paa en skaebnesvanger bytur paa Patong road. Ved 3tiden var det dog paa tide at smutte hjem, da der var en taxa der skulle naaes allerede kl5, altsaa 2 timer senere. Vi slingrede derfor hjem til rottehullet, og satte en alarm paa Malthes fine Ipod. Denne blev lagt i den anden ende af lokalet, ogsaa slukkede lyset ellers i begge de haardtproevede hoveder.

d. 3 dec. 0845 hours

"f***, f***, f***! Det gjorde vi bare ikke Malthe. Det gjorde vi SIMPELTHEN ikke!! Neej, nej, nej, nej!"

"SATANS! PIS!"

"Jeg har det daarligt jeg tror jeg skal braekke mig!"

"Piiis mand. Pis, pis, pis!"

"BVUYERDd"(Opkastlyd)

1 time senere:

"Det bliver en god historie paa et tidspunkt! Det maa vi bare sige til os selv!"

"1400kroner ud af vinduet.."

"Jeg henter nogle pomfritter og noget frisk frugt.."

"BVUUYERDD!!"

5. dec.:

Endelig kom vi afsted. Efter at have talt med et rejseselskab paa D-dag (3. dec.) der ville have en masse penge af os, fandt vi selv billetter paa fly baade fra Phuket til Bangkok og fra Bangkok til Hanoi. Vi fik billetterne til halv pris af hvad rejseagenten kunne skaffe, og vi kom afsted en hel dag foer. Haha! Endelig lidt medvind! Saa koerer det! KOM AN VIETNAM!!

6. dec.:

Vi sov i Bangkok lufthavn. De demonstranter har vaeret gjort af et saerligt stof. Her var lyst som dagen, koldt som natten og konstant stoej og mennesker, saa man ikke helt turde falde i soevn, af frygt for ens egendele. Lidt soevn blev det dog til, og vi fik endnu mere i flyet paa vej til Hanoi.. Vietnam skulle vise sig af vaere en sand perle!