Profile
Blog
Photos
Videos
Så er vi her igen. Siden sidst er der gået tre weekender.
Weekenden(d.2-4.03) blev brugt på en privatfest hos en anden frivillig, det blev dog ikke så vildt, da vi skulle tidligt op dagen efter til sportsdag på CCH, som vi har lagt meget energi i at planlægge.
Lørdag morgen fra kl. 7-11 skulle eleverne fra 1-3 klasse igennem 8 stationer med forskellige aktiviteter og fra kl. 13-17 var det eleverne fra 4-6 klasses tur. Vi havde ikke taget højde for varmen og eftermiddagen blev derfor lidt kaotisk, men blev reddet af en omgang vandkamp. Sidste punkt på dagsorden var en fodboldkamp mellem lærer og elever - eleverne vandt(hvilket selvfølgelig skyldes at de var i overtal). Alt i alt har det været en succesfuld dag med glade elever, som tog godt imod ideen om CCHs første sportsdag.
Søndagmorgen tog vi med Secondary eleverne ud i provinsen, for at se dem lave deres roadshow en gang til. Det var rart denne gang, at vide lidt mere om hvad der skulle foregå.
Weekenden(d.8-11) blev brugt på 3-dags trekking gennem Mondulkiri jungle. Fredagmorgen blev vi hentet og fragtet ud i den landsby, hvor vores guide bor. Der var en landsbyfest, som vi for en kort stund joinede. Der var mange landsbybeboer, hvor især mændene var godt i gang med at drikke øl, risvin og palmevin. Derefter var det på med rygsækkene henover marker og igennem andre landsbyer før vi nåede til junglen. Vi gik i 6timer for at nå frem til et stort vandfald, som vi kunne springe 6 meter ned langs med. Efter at have svømmet lidt rundt sammen ind under vandfald stod den på fiskning med en bambuspind og snor. Vi lavede mad over bål og tog på frøjagt - vi har også prøvet myrer(mødre vi bliver en drøm at lave mad til).
Vores hængekøjer blev hængt op i nogle shelters, fordi det trak op til regn. Vores første nat i hængekøjer viste sig at være en udfordring - specielt for vores guide, hvis hængekøje faldt ned 2 gange.
Dag 2 stod på 6,5 times vandring i alt slags terræn, og vi fik set den lidt mere vilde dele af junglen, samt to store flotte vandfald og 2 små. På et tidspunkt gik det stejlt op i lang tid og vi var lige ved at opgive, men så så vi en abe slynge sig fra gren til gren i trætoppene - også var humøret tilbage (: Vi slog lejr ved et af de små vandfald, denne gang blev hængekøjerne hængt op under åben himmel.
Den sidste dag skulle vi ikke gå så meget, men i stedet for bade med en elefant som efterfølgende skulle bærer os hjem. Hvilket var en rigtig god oplevelse, som gav os mulighed for at nyde naturen på en anden måde. Trætte og udmattede tog vi tilbage på guesthouse for at overnatte inden turen igen gik mod Phnom Penh.
Weekenden(d.16-18) blev primært brugt på shopping(både lørdag og søndag) og afslapning. Fredag efter arbejde tog vi tøser i huset(Janina, Mami, Louise og Marianne) ud for at forkæle os selv med jacuzzi, steam og 1 times lækker omgang massage med kolde drinks. Lige hvad vi havde brug for efter sidste weekend i junglen. Lørdag gik som sagt med shopping, men der var også tid til en svømmetur i poolen. Søndag lagde vi ud med at tage med Piseth(sønnen i huset) hen til en meditationstime. Noget ingen af os havde prøvet før. Det var sjovt at prøve, men nok ikke noget vi bliver tilhængere af.
Håber i alle sammen har det godt :D
- comments
Mor Bente Dejligt at høre og jeg vil glæde mig til at serve mad for jer igen:)
flemming hej piger godt at høre fra jer og at i trives med det i laver, turen i junglen må være for seje piger,og seje fødder.Dejligt at i også kan hygge jer med en 007 film og irsk kaffe glæder mig at servere en for jer.mange hilsener fb
Kurt Hej piger. Tag adressen med hjem på jeres jungle guide. Jeg vil meget gerne på en sådan tur engang - må "nøjes" med Cuba. Flyver i morgen :-)
Reserve mor Hej piger. Endnu engang god læsning fra jer. Dagene i junglen må have været en fantastisk oplevelse. Her har vi det godt :-)
Kirsten Ja sådan en vandretur kunne jeg også godt tænke mig. fortsat god tur