Profile
Blog
Photos
Videos
Kom an, Hoi An
Sleepovertrain på second class var en udfordring. Der havde været mennesker i det rum vi skulle være i, så sengene var beskidte og der stod madrester på hylderne. Med positivt sind blev det heldigvis bedre, med rent sengelinned og lidt deodorant til at fjerne den værste lugt. Og dog. For på hylden med madrester, kravlede der en lille sød mus rundt som skræmte livet af Stine. Men vi faldt heldigvis i søvn og sov udemærket.
Hoi Ans små gader er fyldt med lækre butikker hvor man kan få alt. Det er især skrædderbutikkerne der fylder meget i byen. Derfor vælter der turister ind for at få syet billige suites og gallakjoler, man kan komme med et billede af en kjole og i løbet af et døgn vil kjolen være færdig koste dig nærmest intet.
Vi valgte at få skræddersyet nogle sko, som var helt perfekt skåret til vores fødder, et kæmpe hit. Med de mange butikker hvor der bliver solgt meget af det samme, skal der pruttes om prisen, og med mesteren Malle der ikke går før det er mindst halvdelen af den første pris er hevet hjem, kan i godt se at det blev diskuteret ret så meget, men kan stolt sige at det næsten lykkedes hver gang. På to dage blev der brugt millioner og vi kom glade og tilfredse hjem med vores fangst, dog lidt bekymret for hvordan vi nu skal få transporteret det hele hjem i vores meget fyldte rygsække.
Derudover bød Hoi An også på en cykeltur udenfor byen, hvor rismarker ligger tæt og hvor der bliver arbejdet med håndkraft. En meget idyllisk tur, som også indebar en tur rundt på en waterbuffalo!
Guiden tog os tilmed med ud til stranden, hvor bølgerne ikke er set højere i Vietnam, et godt sted for surfere. Med en båd kom vi tilbage til byen.
Efter Hoi an gik turen til Hue. En stor by, men ikke så mange aktiviteter. Så her slappede vi bare af, spiste en dejlig middag og gik tidligt i seng.
I dag skal vi med sleepovertrain igen, denne gang i 15 timer! Så der er købt snacks og det hele til turen.
I dag er der kun 1 måned tilbage, af hvad der indtil nu har været den bedste oplevelse for os begge. Og dagene går alt for hurtigt :-(
Xoxo
Malle og Stine
- comments
Birte O. Petersen Hej i to. Glæder os til at se jeres skræddersyede sko. Vi har en super musefælle på Ærholm, og den kan fange mus, så jeg kommer lige et smut med fælden til det næste nattog I skal med. Den sidste måned vil gå meget hurtigt for jer, men I skal jo nå at opleve meget endnu. Pas stadig godt på hinanden. Kærlig hilsen fra farfar og farmor Aabenraa