Profile
Blog
Photos
Videos
Fede Franz Josef!
Efter Westport gik turen til Franz Josef. Byen er kendt for deres bjergrige område med den meget kendte gletsjer Franz Josef.
Men busturen bød på flere stop inden vi ankom til bjergbyen. Vi var blandt andet ude og se de kendte pancake rocks, og om ikke andet bare den hammer flotte natur.
Franz Josef har mange aktiviteter. På dagen da vi ankom var der en flok som havde besluttet sig for at spille pantball og det deltog Malle i. Så hun erhvervet sig nogle gode blå mærker!
Vi havde besluttet os for en tur op på gletsjeren, flyvende til i helikopter hvor man i 3 timer bliver guidet igennem og selvfølgelig iklædt det helt rigtige sæt tøj. Inkluderet i prisen var adgang til hot spa pools som afslutning på turen. Desværre er sådan en tur vejrbestemt, og vi ramte en virkelig dårlig dag, med en tyk tåge var det umuligt for helikopteren at se noget og derfor komme igennem. Det resulterede i at alle flyvninger på dagen blev aflyst, og tilmed vores tur. Men pengene blev sparet, som eneste lyspunkt.
Det var tåget meget af dagen, men da det gav et lille hul i tågen var vi en flok som gik op til gletsjeren. En gåtur på 2 timer op og 2 timer hjem, men et helt fantastisk syn.
Dagen i dag startede tidligt, 7.30 kørte bussen mod Wanaka. Første stop var ved Lake Mashone. En sø med så stille vand at den reflekterer bjergene i baggrunden ned i vandet, en speciel men meget flot oplevelse.
Næste stop var Lake Wanaka, en flot sø. Det er det sted vi skal overnatte de to næste dage.
Xoxo
Malle og Stine
- comments