Profile
Blog
Photos
Videos
Crazy Cambodija
Efter en luksus nat i luksus omgivelser begyndte vores dag allerede kl.06. Der var morgenmad inkluderet, som var thailændernes bud på en amerikansk breakfast, lige hvad hjertet begærer.
Derefter var der ellers kurs mod Cambodijas grænse. 30 km før grænsen holdte bussen ind på en lille og lokal tankstation, hvor der skulle udstedes visum til alle 14 medlemmer på bussen. Tre mænd som knapt kunne snakke engelsk, pegede på diverse blanketter hvor vores navn og pasnummer skulle skrives.
Bussen kørte videre til en lille by hvor konsulatet lå og hvor papirerne kom i orden. Heldigvis var der aircondition i bussen, så helt svedige blev vi ikke, men sikken en tæt varme der er.
Grænsen nåede vi da klokken slog 11 om formiddagen, på en onsdag er der ikke så mange som går over grænsen, så en lille ventetid og så ellers en fin gåtur gennem ingenmandsland mellem Thailands udgang og Cambodijas indgang.
Allerede idet vi gik over grænsen, kunne man se og mærke forskelle på de to ellers meget tætte lande.
Busserne kørte igen i højre side hvor der i Thailand bliver kørt i venstre, der kom mænd og damer gående med vogne som var fyldt med diverse ting og børn tiggede på gaden efter vand og penge!
Bussen trillede videre og sikke et landskab at nyde fra en bus. Folk arbejder alle steder, og husene ligger alle ud til hovedvejen som kører direkte igennem landet. Der er tonsvis af scootere og cykler, børn som ligger i skyggen da de ikke går i skole og boder som sælger alt mulig bras.
Der er langt mellem byerne, vores første stop i Cambodija var byen Siem Reap.
Byen er kendt for deres flotte tempel, og det syn skulle vi ikke undgå.
Men først skulle aftenen bruges på aftenmarkedet og på aftensmad på en lokal skole.
Søde små unger løb rundt med deres bare fødder og de var ikke til at stå for, vi var begge klar til at tage dem med hjem i rygsækken. Denne skole vi besøgte var bestyret af organisationen New hope. New Hope er en hjælpeorganisation der brænder for at hjælpe børn, ved at give dem en uddannelse og færdigheder for at komme igennem en hverdag. Der var både en restaurant hvor de lærte at lave mad, en klinik hvor de ydede gratis behandling til indbyggerne, et værksted hvor de lærer at fikse cykler og knallerter og mange andre små ting.
Vi fik lov til at komme med i en engelsktime, hvor der var børn og voksne i alle aldre helt fra 6 til 25. De var meget imødekommende og snaksaglig på deres ganske glimrende engelsk. Aften på skolen sluttede af med en lækker 5 retters menu, som også bød på insekter, nam nam :)
Sightseeingen startede dagen efter, før solopgang, da vi skulle se templet ved en solopgang, det skulle være et af de flotteste øjeblikke. Samtidig sker det kun 4 gange i året at solen står op bag templet, og vi var der på én af de fire.!Klar og parat mødte vi gruppen kl. 05 og kørte ud til templet, Angkor Wat.
Derefter stod den på gratis morgenmad og så ellers ud til tre andre små templer.
Med en dag hvor solen stod højst på himlen og temperaturen nåede de 38 grader, var det en hård omgang. Samtidig med at vi skulle respektere buddhismens tro og retning, skulle vi være påklædt herefter, med skuldre og knæ beklædt. Men templerne var virkelig flotte!
En blanding af varme, nyt ernæring var Stine desværre nød til at tage hjem midt i det hele med grusom kvalme - brugte resten af dagen i sengen eller på toilet med opkast.
Så om aftenen tog Malle selv ud i byen med nogle andre fra gruppen for at få manicure og fodmassage. Med en sølle betaling af 30 danske kroner kunne Malle og pigerne i god ro og mag gå på aftenmarket.
I dag startede dagen senere end normalt, så det var dejligt at sove indtil man vågnede selv og ikke et larmende vækkeur!
Vi havde bestilt full body massage i en time, så da de ankom 9.30 var der i den næste time frem, ren selvforkælelse.
Efter at de to asiatere, bogstaveligt talt, havde kravlet rundt på os betalte vi det som svarer til 40 danske kroner, billigt og godt!
Nu sidder vi i Mekong Expressen på vej til hovedstaden Phnom Penh, hvor de næste to dage skal foregå.
I bussen er der plasma-tv, forsyninger i form af vand og snacks og ikke mindst fri wifi.
Xoxo
Malle og Stine
- comments