Profile
Blog
Photos
Videos
Den 12. tog vi fra Nha Trang med natbus til Hoi An. Vi havde håbet på en god bus efter vores uheldige bustur på en skammel, men sådan skulle det ikke være. Vi kom i en bus, hvor toilettet ikke virkede og vi blev placeret aller bagerst i bussen, hvor vi lå som sild i en tønde. Turen varede 12 timer uden pause, så vi skulle virkelig på toilet, da vi endelig fandt en sted at bo i Hoi An. Senere samme dag gik vi rundt i byen, som er kendt for sine mange skræddere, så det skulle vi selvfølgelig prøve. Vi fandt en sød skrædder, som vi fik bestilt lidt tøj hos. Om aftenen gik vi ned til floden og så den kendte japanske bro og kiggede på boder. Onsdag den 14. ville vi til stranden og vi havde fået at vide, at vi sagtens kunne gå, så det prøvede vi. Da vi havde gået et par km, og kun lige var kommet udenfor byen og så en masse rismarker, droppede vi det og gik tilbage til byen og fandt en hyggelig lille bænk ved floden. Bagefter gik vi tilbage til vores skrædder for at få rettet vores tøj til. Dagen efter lejede vi et par cykler og gav stranden endnu et forsøg, og denne gang fandt vi den efter en 20. min cykeltur. Stranden var rigtig fin, men det blæste lidt, så der var kæmpe bølger i vandet. Om aftenen gik vi tilbage til skrædderen for at prøve det færdige tøj, hvorefter vi fik lyst til at få syet lidt mere. Samme aften fandt vi ud af, at man også kunne få skræddersyet sko, så det blev vi også lige nødt til at prøve :) Det var vist godt nok, at vi først fandt ud af det den aften, fordi vi kunne ikke nå at få lavet flere inden vi skulle videre. Den 16. hentede vi alt tøjet fra skrædderen, og vi gik derefter på posthuset, fordi Malene havde noget der skulle sendes hjem.
Dagen efter tog vi bussen videre til Hué, som heldigvis kun var 4 timers kørsel fra Hoi An. Da vi var ankommet og havde fået de søde hotelfolk til at slæbe et køleskab ind på vores værelse, gik vi lidt rundt i byen og så os omkring. Da de desværre ikke har McDonald's i Vietnam måtte vi nøjes med deres kopi "Lotteria", som er okay. Den 18. var vi i kongebyen, hvor vi sparede en guide og tog politikkens "turen går til Vietnam" med og læste selv om alle tingene inde i byen. Vi havde læst, at man sagtens kunne bruge flere dage inde i byen, men det tog dog kun et par timer for os at se det hele :) Efter middag ville vi gå en lille tur rundt i Hué og det gik også fint nok indtil vi lige pludselig ikke anede hvor vi var henne, men heldigvis kom en sød vietnamesisk dreng os til undsætning og vi fandt tilbage til hotellet igen. Tilbage på hotellet udnyttete vi, at vi endelig havde fået et værelse med badekar, som rent faktisk virkede, så den dag blev vi ekstra rene :) Mandag den 19. tog vi på en tur til DMZ zonen, som er der hvor Vietnam var delt i nord og syd. Turen var ikke specielt god, fordi vi brugte det meste af dagen i bussen, da tingene lå langt fra hinanden. Vores guide kunne ikke rigtig snakke engelsk, så vi så en masse ting uden egentlig at vide hvad det var. Vi fik dog fat i at vi har set Vin Moc Tunnelerne, hvor en landsby boede under vietnamkrigen. Vi så også en amerikansk base ude midt i bjergene og en masse anden, som vi ikke ved hvad er, men har billeder af :) Den 20. tog vi med vores sidste natbus til Hanoi, som efter planen skulle tage 13 timer, men endte med at tage 17 timer, men vi havde heldigvis toilet denne gang, så det gik. Fra Hanoi tog vi til Sapa på trekkingtur og til Halong Bay på bådtur, men det må i vente lidt med at høre om :)
- comments


