Profile
Blog
Photos
Videos
hej allesammen..
Siden sidst har vi været i Quepos som var vores sidste stop med gruppen. Første dag tilbragte vi på stranden hvor vi fik solet os lidt og hygget med de andre. Vi tog dog hurtigt hjem igen da det trak op til regnvejr og ganske rigtigt, en halv time efter vi var kommet hjem stod det ned i stænger. Så tænkte vi, at vi da bare ville sætte os på hotel værelset og hygge lidt og gå iidt på nettet men vi nåede kun lige at tænde computeren før strømmen gik. Vi gik ned i receptionen før at høre hvad der skete, men de sagde bare at det var meget almindeligt at strømmen gik hver gang det blev regnvejr og at det ville komme igen en halv time efter. Og en halv time efter med skiftevis strøm, ikke strøm, strøm, ikke strøm kunne vi endelig sætte os op igen.
TIRSDAG blev også til en afslapnings dag på stranden og om aftenen tog vi ud og spiste med gruppen for sidste gang på El Avión (flyet) som var en restaurent hvor baren var inde i et gammelt fly. Derefter tog vi på Mambo Jambo der var en lokal bar med live merengue musik.
ONSDAG tog vi i en sommerfugle-have i Quepos med Nanda, vores tour leader, hvor vi både så en masse sommerfugle og også lidt krokodiler, skildpadder og slanger. Efter sommerfugle parken satte vi os og spiste lidt frokost med Nanda som hjalp os med at planlægge resten af vores tur, og fortalte om spændende ting vi kunne se og prøve. Og vi fik også aftalt at mødes med hende i San José i næste uge mens hun har fri. Det glæder vi os til!
TORSDAG og FREDAG har vi ikke lavet det store. Byen er ikke specielt spændende, men vi har fået os et lækkert hotel med 2 pools, eget køkken og lækker morgenmad inkluderet og det hele til næsten ingen penge da det er lavsæson i øjeblikket. Så her har vi bare nydt varmen og badet lidt. Idag var vi et smut forbi Playa Hermosa (der betyder smuk strand) som er en af de populæreste strande herovre for surfere. Der er altid kæmpe bølger og selv på en fredag formiddag var der masser surfere ude i vandet der ventede på at den helt rigtige bølge skulle komme.
Imorgen tager vi til Montezuma der skulle være en rigtig fed by. Og tilfældigvis passer det lige med at vi er der under en filmfestivals uge, så det bliver forhåbentlig meget sjovt.
Og mens vi sidder her på sengen og skriver på bloggen kan vi så lige krydse af på listen af nu har vi mærket vores første jordskælv. Der kom lige en rystelse, dog ikke noget voldsomt, men man kunne alligevel godt mærke det og se på lamper og andet at det lige rystede lidt. Så har man også prøvet det.. Herover ville de kalde det en rystelse men for os der aldrig har oplevet det før er det et jordskælv :)
Håber i har det godt derhjemme !
Knus og VARME tanker herfra...
- comments