Profile
Blog
Photos
Videos
Hejsa!
Næste stop efter Hua Hin var øen Ko Tao. En lille ø i den thailandske golf, primært kendt for at være et godt sted at dykke. For at komme dertil tog vi en bus fra Hua Hin til kyst byen Chumphorn, fire timer i alt. Vi ankom ved middags tid og skulle vente på vores båd sejlede til Ko Tao kl. 23. Vi fandt en restaurant med internet og tilbragte det meste af dagen der. Da klokken nærmede sig 23 gik vi ombord på båden sammen med 20 andre backpackere. Sejlturen tog ca. 6 timer og vi sov alle på det åbne dæk på sivmåtter i sovepose eller lagenpose. Vi ankom til Ko Tao kl. 5 om morgen måtte vente der til kl. 8 før vores guesthouse åbnede. Da det så endelig gjorde, fik vi at vide at vores værelse ikke var klar før kl. 11. I mellemtiden gik vi ned til et dykkercenter der hed Easydivers. Det skal lige sige at der lå dykkercentre over alt!! Men vi havde set dette center da vi ankom om morgen, og syntes det så godt ud. Vi blev budt velkommen og efter kort tid havde vi tilmeldt os et fire dages dykkerkursus og vi kunne allerede starte om aftenen. Vi tog det sammen med en dame fra Tyskland, så vi var kun tre på holdet udover vores instruktør. Dernæst gik de efterfølgende to dage med teori om formiddagen og dyk fra båd om efter middagen og den sidste dag kun med dyk om formiddagen. Under vandet skulle vil lave forskellige øvelser. De første øvelser vi lavede var på 2 meter vand, mens de sidste var på 12 meter. Vi skulle bl.a. tage masken af og på under vand, og tømme den for vand ved at puste luft ud af næsen og ud af bunden af masken (Det var nok det mest ubehagelig af dem alle!), Svømme uden maske i mens instuktøren holdt fast i en, tage alt sit udstyrt af og på under vandet, dog stadig beholde regulatoren i munden, svømme i en lige linie efter kompas og tilbage igen og simulere at du er løbet tør for luft til din makker, så han kan løfte armene og du kan få fat i hans ekstra luftkilde og sammen svømme op til overfladen. Vi lavede flere øvelser både under og over vand og det var ikke det hele der var lige nemt. Vi bestod begge til sidst og vores certifikat bliver nu sendt med posten hjem til DK. Vi må dykke ned til 18 meters vand og regner med at dykke igen, når vi kommer om til den vestlige kyst. Vi var desværre lidt uheldige med vejret de sidste dage, da de regnede og blæste en del. Men lige så snart vi kom under vandet var det roligt igen.
I dag er vi ankommet til den næste ø Koh Pha Ngan og her har det regnet hele dagen, så vi håber snart det holder op så vi kan komme udenfor.
Hilsen Frederik og Malene
- comments