Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi endelig op internettet igen. Der er godt nok sket en hel del siden sidste blogindlæg:)
Vi er nu kommet hen til det hospital vi skal være på resten at vores ophold her i Malawi og det er rimelig utroligt at tænke på at vi derfor allerede er halvvejs i vores rejse. Nå men hvor skal man begynde.. Det sidste blogindlæg var fra vores tur til søen og den var jo helt fantastisk, men den aften vi kom hjem fra søen blev vi ringet op fra en dame som arbejder for ADRA Malawi som vi har været en del i kontakt med siden vi kom hertil, hun hedder Neema og er virkelig sød og hjalp os den første rigtige dag her i Malawi med at få vores anti-malaria medicin og med at få os nogle Malawi-simkort til vores mobiler og meget mere. Men hun ringede os op og sagde at hospitalet faktisk allerede var klar til at vi kom, så vi skulle bare sige hvornår vi var klar til at tage derhen og det blev så søndag den 14. oktober at vi kom hen til hospitalet vi er på nu, det hedder MalamuloMissionary Hospital og ligger i/tæt på en by som hedder Thyolo. Så vi havde en god uges tid på børnehjemmet efter vores tur til søen til vi skulle videre til hospitalet og hold da op for en uge vi havde med børnene, den var helt ubeskrivelig! 2 af børnene, som man ikke rigtig kan kalde børn fordi de er 17 og 18 år gamle var kommet tilbage igen efter at have været på ferie ved noget familie og det var yderst dejligt at se dem igen og tilbringe vores sidste uge på Yamikani sammen med dem! Men altså den sidste uge bestod i ligesom de forgående uger i en masse leg og ballade (på den gode måde) og hjælp med lektier og noget vi er rimelig stolte af er nok at vi lærte en af pigerne at dividere, det tog sin tid men til sidst kunne hun godt uden hjælp og det virkede faktisk som om at kun forstod det - De andre gjorde grin med hende fordi det tog sin tid fordi det var nogle virkelig store tal hun skulle dividere og fordi den måde vi blev nødt til at lære hende at dividere tog sin tid men kun forstod det til sidst :) Men de andre børn kom hele tiden hen og drillede hende og sagde det var forkert fordi udregningen var virkelig lang og det tog sin tid, så dem fik vi sådan mere eller mindre bedt om at lade vær og overbevist hende om at det kun lavede var rigtigt og de ikke vidste hvad de snakkede om, men det viste sig så senere på aftenen at dem som havde drillet hende og sagt det var forkert havde det samme regnestykke for og at det ikke alligevel var helt så let at regne ud som de troede og de fandt derfor ud af (med vores hjælp) hvordan det skulle regnes. Det var virkelig sjovt og fedt at være med til at lære et barn at dividere, for det kunne kun godt nok ikke før vi gik i gang, men det var rimelig meget også en udfordring at finde på en måde hvordan man skulle lære dette barn noget som man i Danmark ville have lært det i skolen - Uden at sige for meget eller for vil jeg godt indrømme at deres skolesystem her er mig en evig uløselig gåde. Jeg forstår det simpelthen ikke. Men der er et eller andet som helt tydeligvis ikke fungerer og vi har en rimelig god ide om at det har noget at gøre med for mange børn i klasserne og for lidt ressourcer til lærerne der kan være skyld i en stor del af problemet. Men altså efter at have hjulpet en hel del af børnene med deres matematik lektier startede en ud af mange film-optagnings-aftener, børnene er helt vilde med at få taget billeder af dem men når man optager en film med dem ryger det hen i en helt ny kategori! Det er virkelig underholdende at se dem "planlægge" hvad der skal ske i den nye film og det som er endnu mere underholdende er hvor meget de poser - Det er helt vildt, vi er blevet enige om at pop-personer derhjemme i Dk godt kan gå hjem og ligge sig i sengen sammenlignet med nogle af de poser-billeder vi har taget af børnene!
Børnene på Yamikani House er og bliver helt fantastiske og blot at være sammen med dem og lege med dem og se at de helt oprigtig var kede af at vi blev hentet fordi vi skulle videre til hospitalet var sådan en hjertevarmer fordi det betød at børnene havde syntes ligeså godt om os som vi har syntes om dem! Vi blev hentet fra børnehjemmet fredag den 12. oktober om aftenen og vi fik krammet alle børnene farvel (nogle fik ekstra krammere) både inde i huset men også ude ved bilen da vi skulle af sted - Det var nok den mest perfekte afsted vi kunne have fået (og hvis vi selv nu skal sige det vil vi mene at vores afsked var bedre end den afsted den forrige voluntør fik som havde været der i et år) men alle børnene var med udenfor da vi pakkede vores ting ind i bilen og stod og vinkede og små løb efter bilen da vi kørte! Ihha ja det gjorde godt nok lidt ondt at skulle tage væk derfra, nu havde vi så også tilbragt 2 måneder at vores liv sammen med de børn og var kommet tæt på mange af dem! De har udelukkende været hele vores tur værd allerede! Uden tvivl!
Nå men vi blev hentet der fredag den 12. af Neema og så tilbragte vi weekenden hjemme ved hende og hendes børn indtil om søndagen hvor hun så kørte os hen til hospitalet. Det var godt god en skøn weekend vi havde! Vi var i et rigtig hjem i halvanden dag og det var utrolig skønt selvom det ikke var vores hjem! Men blot det at sidde i en lænestol eller sofa osv. Det var ubeskrivelig rart - Vi har haft det rigtig godt på børnehjemmet og vi har også betegnet det som vores hjem som det er virkelig ikke det samme som at komme ind i et rigtig hjem, der er simpelthen bare en helt anden atmosfære. Vi kalder Neema for vores Afrika-mor for det er lidt sådan hun har fungeret for os hernede.
Men altså videre til søndag den 14. hvor vi ankom her til Malamulo. Lige nu bor vi ved en mand som arbejder på hospitalet, det er faktisk chefen vi bor ved lige nu, han hedder Edward Martin og kommer fra USA, Maryland, men har været i flere forskellig lande her i Afrika de sidste 8 år. Han er yderst flink og virkelig virkelig sej! Og han laver næsten ikke andet end at arbejde, manden er afhængig af det men er virkelig også skabt til det arbejde han lavet! Han er virkelig en imponerende mand og Ditte og jeg er blevet enige om at når vi bliver lige så gammel som ham vil vi også gerne være lige så sej som ham!
Vi har været i administrationsafdelingen her den sidste halvanden uges tid og prøvet lidt af hvert og det har faktisk været rigtig sjovt at se hvordan det blev gjort og selv været med til at lave noget af arbejdet - De synes vi arbejder meget og er meget effektive - den første uge var vi med til at lave regninger for patienter når de enten var blevet udskrevet eller hvis de bare havde været ved lægen til tjek og skulle have medicin mv. hvor i denne uge har vi været inde i det kontor som så tager sig af regningerne, creditcontroloffice, hvor regningerne til forsikringsselskaberne bliver lavet helt færdige og indskrevet på computere mv. og det er også denne afdeling som tager sig af og finder løsninger for hvis en familie ikke kan betale osv. Vi har bestemt fået brugt vores hoved igen og det har været skønt at sidde og regne med tal!
Her sidste lørdag spurgte Edward os om vi ville med til Mount Mulanje og bade ved dets vandfald og det takkede vi da selvfølgelig ikke nej tak til da Mount Mulanje var på vores liste af steder vi skal besøge inden vi rejser tilbage til Dk igen :) men først tog vi lige et smut forbi en SDA kirke som ligger tæt på grænsen til Mozambique og så gik turen ellers til vandfaldet på Mount Mulanje - Jeg er rimelig overbevist om at jeg har fundet min yndlingssted indtil videre her i Malawi og jeg vil klart anbefale folk i at tage en tur til Mount Mulanje fordi dets vandfald og bade hvis man er her i hot season for det var godt nok dejligt, smukt og utrolig forfriskende! Det har godt nok været utrolig varmt de sidste par dage og i lørdags da vi var ved Mount Mulanje var det 40+ uden for - Vi var sikre på vi var i gang med at smelte væk, men her de sidste i går og i forgårs har det været en mere behagelig temperatur udenfor og det har ligefrem "regnet" om aftenen/natten så vi må vist være startet på rainseason, temperaturen var i hvert fald nede på omkring de 16 grader her i vores stod der på termometeret i Edwards bil :)
Men det tror jeg vist var de store hele træk af vores sidste 2 uger! Det er utroligt vi er halvvejs!
- comments