Profile
Blog
Photos
Videos
Malaikas eventyr!
Oi oi, saa er det vist ved at vaere tid til en opdatering!
Jeg endte med at tilbringe tre uger i og omkring Rio.. Marco som jeg boede hos de foerste ti dage havde sat sig den mission for at besoege et nyt sted hver weekend. Saa jeg fulgte ham paa to af hans missioner.. Foerste weekend tog vi paa campingtur paa stranden i smukke Arraial do Cabo og weekenden efter i den smukke lille hippie landsby Sana.. Fantastiske steder!
Derudover tog jeg en fire dages tur til Mangaratiba et par timer syd for Rio. En gut jeg moedte i Montevideo havde givet mig kontakten til Alexandre, en af hans venner som boede alene i et stort hus der og havde masser af plads til at have folk boende. Udover mig var der Julian fra Tyskland og Karlo Junior fra Rio. De soedeste mennesker og de bedste fire dage der! Alexandre boede i et smukt hus han selv havde designet, med masser af farver og en fantastisk udsigt ud over havet. Alexandre er et morgenmenneske, og som hans gaest blev vi ogsaa noedt til at opleve morgenen med ham. Det var noget af en omvaeltning fra Rio hvor jeg hver eneste nat havde vaeret ude at danse og var vant til at gaa i seng om morgenen. Den foerste morgen i Alexandres hus blev jeg vaekket kl 6 da han ville have jeg skulle se solopgangen. Fint, jeg rullede gardinerne til side, tog et par billeder af solopgangen og lagde mig til at sove igen. Fem minutter senere bankede Alexandre paa min doer igen. Breakfast Malaika, noooow!! Aaaah gud... Naa, det gode ved at staa op tidligt er at man rent faktisk har hele dagen til raadighed. Og det benyttede vi os fuldt ud af. Pendlede mellem floden og havet, begge kun ti minutter fra hans hus. Stranden havde vi naesten for os selv, da han bor ude midt i ingenting. Den smukkeske strand med soelvglittersand og helt stille hav. Han havde desuden en havkajak som vi sejlede rundt i. Fire fantastiske dage!
Efter at have tilbragt ti dage i Rio hos Marco skulle han videre paa sin naeste mission. Jeg besluttede at det snart var tid til at komme videre, men at jeg ikke var helt faerdig med Rio endnu.. Saa jeg flyttede ind hos Rafael i nabokvarteret Flamengo og tilbragte endnu fire dage her. Hvor Marco var nattelivs specialist og i loebet af de foregaaende ti dage havde vist mig hele Rio by night tog Rafael mig nu rundt til de samme steder om dagen. Hehe... Han ville saa gerne vise mig steder jeg ikke havde set foer, men jeg havde set alt! Lige paa naer Maracana stadionet, et af verdens stoerste stadioner med plads til 88.000 mennesker. Rafael er en kaempe fodboldfan, og i disse dage var der nogle vigtige kampe med hans hold Fluminense som han maatte ind for at stoette op om. Saa han tog mig med en dag. Jeg har altid vaeret en stor fodboldmodstander og har flygtet langt vaek hver gang der har vaeret vist en kamp paa tv. Men i Buenos Aires blev jeg lokket ind paa en bar for at see en vigtig kamp mellem Argentina og Uruguay. Og jeg kunne da godt maerke lidt af den der stemning som alle snakkede om. Sydamerikanerne er de mest passionerede fodboldfans i verden.. Saa okay, jeg skulle da opleve en rigtig fodboldkamp, og ja, selvfoelgelig skulle det vaere paa dette stadium naar det nu skulle vaere. Vi klaede os paa i Fluminenses farver og bevaegede os stolt gennem byen for at forsvare Fluminense, vores hold. Rafael boede jo i bydelen Flamengo, men guskelov skulle Fluminense ikke spille mod Flamengo den dag. I saa fald havde det nok ikke vaeret saa smart at bevaege os gennem den bydel med Fluminense t-shirts..(Rafael er foer blevet taesket for at have den forkerte tshirt paa og er adskillige gange blevet tvunget til at tage den af og paent aflevere den til Flamengofansne.. Ildsjaele...) Flamengo havde dog lige spillet en kamp, og Flamengo fansne sad stadig rundt omkring i barerne. Heldigvis havde de vundet kampen og var i godt humoer, men det var ikke saa lidt kommentarer vi fik med paa vejen. I Brasilien handler alt om fodbold, og jeg har bemaerket hvor ofte enhver samtale bliver tvistet hen paa emnet.... og hvor lidt jeg har at tale med de fleste brasilianere om naar det kommer til stykket.
Naa, men jo naermere vi kom Maracana jo mere stemningsfuldt blev luften omkring os. Vi kom ind paa stadionet og blev hilst med en sky af hvidt pulver (som Fluminense er kendt for). Og langsomt, langsomt, da mine oejne havde vaennet sig til det skarpe spotlys og den vaerste pulversky havde lagt sig, gik det op for mig at alle de tusindvis ad smaa bitte prikker omkring mig var 55.000 mennesker der var samlet omkring dette (for mig saa ligegyldige) spil... Woooooow... Hujende, klappende, dansende, raabende, hoppende. En stemning jeg aldrig havde forestillet mig. Og jeg maa indroemme jeg blev revet med og begyndte at hoppe og raabe med massen. Og laerte en hel masse nye portugisiske bandeord. Ej, men det var saaaa fedt! Vi vandt 2-1. Da vi fik det foerste maal blev jeg loeftet op og snurret rundt af en eller anden person (jeg naaede aldrig at opdage hvem) og alle gav krammere til hinanden. Da vi fik det andet maal blev jeg vaeltet omkuld, faldt ned fra det saede jeg stod paa og fik mig et kaempe blaat maerke paa laaret. Da modstanderholdet fik deres maal var der total stilhed... Ikke en buhen eller noget, bare total stilhed... Og paa den anden side af stadionet i en lille afgraenset felt kunne jeg skimte de omkring 50-100 modstanderfans der var kommet langvejs fra og hoppede rundt. Men ikke en lyd..
Da jeg endelig kom videre fra Rio tog jeg et fly nordpaa til Salvador. Jeg ankom kl 22.30 til lufthavnen og fik et lift med en fyr fra flyet til Pelourinho hvor jeg havde reserveret et hostel. Mit lift vidste dog ikke praecis hvor mit hostel var, og vi koerte rundt et stykke tid i de smaa bitte gyder og ledte... Jeg siger jer det var skummelt.. Maendene paa gaden var uden tvivl drugdealers alle sammen, og kvinderne var prostituerede. Jeg priste mig lykkelig for bilens tonede ruder og aflaaste doere. Hvad var det dog for et sted jeg var kommet til? Til sidste maatte vi opgive at finde hostelet, og jeg blev sendt over i en taxi i stedet som tog mig dertil. Der paa disse gader var stemningen en helt anden, for ugens store gadefest var i fuld gang. Skummelt eller ej, en brasiliansk gadefest kan jeg ikke misse.. Jeg ankom, anbragte min taske ved sengen og var klar til at gaa ud. Men folkene fra hostellet holdte mig tilbage lidt endnu. For ja, kriminalitet er et stort problem her. Foerst fik jeg et kort over omraadet med krydser ved alle de gader og barer jeg paa ethvert tidspunkt burde undgaa, samt visse gader der var okay at befaerdes i indtil kl. 17.. Det efterlod mig en fin lille trekant jeg kunne bevaege mig indenfor. Jeg gjorde mig endnu engang klar til at tage afsted til gadefesten men blev atter stoppet. De ville ikke lade mig gaa ud alene. Jeg forklarede dem at jeg lissom lige havde tilbragt to uger i Rios natteliv og var godt haerdet og vidste at jeg skulle gemme mine penge i bh'en. Vadir, columbianeren i receptionen kunne ikke lade vaere med at grine.. 'Velkommen til Salvador, her er bh'en det foerste sted maendene kigger!' Han tog en stav i haanden (som han altid baerer om natten) og forlod receptionen for at eskortere mig til gadefesten. Vi gik rundt et stykke tid og ledte efter andre gaester fra hostelet, for foerst da jeg ikke var alene laengere ville han gaa tilbage. Det var den bedste nat, med salsa og masser af musik, og foerst kl 6 naeste morgen kom jeg i seng.
Salvador er centrum for Brasiliens afrikanske kultur og er een stor fest! Her er musik over alt, i gaderne, i husene, fra bilerne.. Dansende folk i gaderne, sambaoptog, diverse festivaler, forestillinger osv osv. Konstant! I gaar var her et mini karneval med saaaaamba og omkring 150.000 dansende og glade mennesker. Her er saaa fed en stemning! Og smukke strande ikke at forglemme! Jeg har nu vaeret her i to uger og kunne sagtens blive for evigt. Jeg har dog en billet herfra i overmorgen til Natal oppe nordpaa hvor Brasiliens eneste out of season karneval finder sted d. 3-6. december. Tager dertil med tre basker fyre.. Det bliver saaaaaaaa fedt! Der skal bare danses igennem! Derefter har jeg egentlig en billet videre til en by naer graensen til Bolivia.. Men bliver maaske noedt til at aendre den... Og komme tilbage til Salvador, bare lidt endnu. Hmm... Vi faar se! Jeg har kun lidt over en maaned tilbage.. Og Bolivia og Peru er der vel ogsaa naeste aar. To uger i hvert land er under ingen omstaendigheder nok tid i hver af de to lande. Saa jeg bliver vist noedt til at komme tilbage til Sydamerika igen snart!
Masser af kram fra Malaika
- comments