Profile
Blog
Photos
Videos
Torsdag startede vi med at lave interviews med den lokale presse. Der er to aviser i Liechtenstein, og de var begge til stede med hver sin fotograf og journalist.
Derefter var der kaffe på skolen og Barbara - leder af skolen - fortalte lidt om deres arbejde. Vi kom hver især ud i nogle klasser til en lektion, og jeg havde religion med en klasse med 5 børn på ca. 10 år. Meget sjovt at se. Derefter spiste vi frokost med "vores klasse"
Så var vi rundt og besøge bofællesskaber og lejligheder, sammen med lederen af alle bostederne. Vi sluttede af på Birkahof, som er et bofællesskab for 10 personer. De fleste var ikke hjemme, de var allerede taget afsted til Special Olympics. Men vi fik kaffe og hjemmebagt kage og en lille tur i deres have.
Vi var i støttegruppen, som er pædagogisk støtte for udeboende, hvor vi fik kaffe, "Champagne", igen hjemmebag og ½ times "fri".
Derefter var vi gæster ved åbningen af Bodensee Cup, som er en sportsbegivenhed, hvor der er sportskampe mellem fire lande, Liechtenstein, Tyskland, Østrig og Sweiz. Der dystes i flere forskellig sportsgrene, i alle landende efter Special Olympic principperne, men den officielle åbning var i år i Liechtenstein!
Vi fik kanapéer og fine drinks (juicer) på rådhuset, (atleterne fik varm mad i en anden sal) og hilste på nogle "fine" folk og derefter var der indmarch og taler, blandt ander talte prinsesse Nora af Liechtenstein!
Efter åbningen skulle der være fest, men vi kørte til Østrig, hvor vi spiste middag med Mario og Barbara. Vi fik nogle meget spændende specialiteter på en meget hyggelig lille kro!
- comments


