Profile
Blog
Photos
Videos
hilsen fra skoere borneo.
vi har lige afsluttet vores 21 dages tur her paa borneo, og det har ikke mindre end vaeret fantastisk.
vores gruppe har foerst og fremmest vaeret vild god og vores turleder, Jun, har vist sig at vaere super god og sjov.
her er lidt af, hvad vi har lavet de sidste par dage :) (saadan nogenlunde)
Turtle island
paa en lille tropisk oe en times sejltur fra Sandankan er turtle island, hvor der er et form for redningscenter for skildpadderne. hver aften soeger folkene der efter skildpadder der kommer paa land for at laegge aeg. de samler aeggene op og begraver dem paa deres "aeggeklaekkeri". her er alle aeggene nemlig saa beskyttet for rovdyr og andre farer. skildpadders koen er bestemt ved temperaturen aeggene ligger i, og der er derfor skabt skygge ved ca. halvdelen af rederne. naar saa de smaa nyudklaekkede skildpadder har kaempet sig op til overfalden bliver de samlet i en spand og bragt ud til havet, hvor de bliver frigjort. herefter maa de klare sig selv i det store hav, men godt hjulpet paa vej.
vi ventede om aften paa at de skulle kalde os ud og se en skildpaddemor laegge sine aeg. vi var heldige at det allerede skete ved 21-tiden og ikke skulle vente hele natten. vi loeb derud, og der laa mor-skildpadde i trance og poppede aeg ud. av av. det var ret spaendende at se. hun lagde 90 aeg i alt. disse aeg blev samlet og bragt hen til deres nye beskyttede rede. herefter gik vi ud til vandkanten, hvor de havde markeret et lille omraade. her ville de slippe nyudklaekkede skildpadder ud. lige saa snart de haelte spanden ud begyndte alle de smaa, soede skildpadder at kravle ud mod vandet. nogle af dem kom dog paa afveje. et par stykker gik lige mod charlotte, som maatte tage dem op og vende dem op (med andre ord, redde de smaa skildpadder).
Sepilok orangutangcenter
sepilok er det stoerste orangutangcenter paa borneo og har ogsaa et plejehjem, hvor de opfostrer foraeldreloese orangutanger.
vi saa tre orangutanger der, som kom til fodringen. den ene var Britt, som naesten lige havde foedt og derfor havde sin lille baby paa maven. den var bare saa soed.
den anden var Eros. hun var gravid og derfor helt forvirret af alle hormonerne i hendes krop. hun kom til fodringen via raerkvaerket lige ved alle folk. i stedet for at fortsaette til fodderbraettet blev hun i et lille trae lige ved alle folk. her blev hun haengende indtil en af maendende fra fodringen maatte komme og baere hende vaek. til den naeste fodring vi kom til var det de samme orangutanger der kom. Eros hang igen bare i en gren og kiggede soedt til alle folkene der tog billeder af hende. det var sjovt at kunne komme saa taet paa, men egentlig er det jo slet ikke godt for den da det jo er en vild orangutang.
bagefter tog vi til et priboscos-center (naeseabe-center) og saa dem blive fodret. det er nogle sygt grimme aber med kaempe store naeser og en stiv, pink tissemand (altsaa, hvis det er hanner). der var ogsaa nogle andre aber vi ikke kan huske hvad hedder, men som vi foer ogsaa har set mange af ved kinabatangan river. dem fik vi lov til at haandfodre med boenner. de var godt nok graadige. det var et fint, men meget lille center.
ved et fint hotel lige ved vandet afsluttede vi foerste del af vores tur (vi har en kombineret tur). det var lidt vemodigt at skulle sige farvel til ca. halvdelen af vores gruppe da vi alle har haft det rigtig godt sammen og fungerede rigtig godt som helhed i gruppen.
Mulu nationalpark
vi floej til Sarawak (en anden stat paa borneo. den anden tur var i Sabah). her moedtes vi med 3 nye til gruppen. 2 danske piger (26, 25) og en utrolig irriterende hollandsk kvinde (45). heldigvis var vi jo stadig mange fra den gamle gruppe.
vi startede turen med at tage til mulu nationalpark, som er en kaempe park i junglen. turen dertil bestod af en masse forskellige baade som var meget klaustrofobiske, men heldigvis kunne vi sidde udenfor. denne tur tog omkring 10-12 timer. ja, den var lidt langhaaret, men da ogsaa interessant. den sidste del af baadturene var ret slem. det var i en lille bitte baad, og saa regnede det super meget (roskilde '07 er pludselig ingenting) og ingen af vores ponchoer holdt taet. vi ankom derfor helt plask vaade og traette efter den lange tur.
dagen efter saa vi foerst 2 drypstensgrotter. de var ret flotte. herefter skulle vi gaa ud til vores camp i junglen (camp 5). turen derud var paa gaaben (heldigvis i et flat terraen) og var paa 8,8 km. det gik faktisk nemt og hurtigt og tog os kun 2 timer.
anden dag paa camp 5 havde "the pinnacles" paa programmet. det er nogle store limestone klipper som ved vind og vejr er blevet til nogle hoeje skarpe klipper. ja, saadan en skulle vi saa lige bestige. turen var paa 2,4 km op, op ,op. terraenet her bestod af roedder, grene, skarpe sten og klipper. det gik vildt stejlt op hele vejen, men utroligt nok var det ikke vores problem. det som gjorde det svaert var nemlig mere luftfugtigheden, som gjorde at vi dryppede af sved og havde det super varmt. de sidste 400 m var som aegte bjergbestigning. vi gik konstant paa klipper 90 grader op maatte bruge reb og stiger. det var meget svaert teknisk og man skulle have tungen lige i munden.
vi var vildt hurtige og kom op paa 3,5 time. normalt tager det 4-6 timer. vi var ret begraestrede for udsigten, som var toppen af alle disse klipper. taenk at vi stod paa saadan en! vejen ned var straks meget vaerre. det begyndte at regne lige som vi skulle ned, hvilket gjorde alt super glat. de foerste 400 m ned gik ok selvom det var lidt skraemmende. da vi skulle gaa den stejle vej ned ved roedderne og stenene var det noget helt andet. hvert skridt skulle noeje overvejes for ikke at glide. det endte da ogsaa med at charlotte faldt lige paa roeven ned i klipperne og slog sin arm. det var dog ikke saa slemt, men kommer nok til at efterlade et fint ar.
vi kom ned i sikkerhed efter lange ca. 4 timer. det var en haard tur rent mentalt og vi var alle helt udkoerte, men havde egentlig ikke rigtig oemme ben (maaske de var blevet lidt traenet efter mt. kinabalu?).
naeste dag skulle vi gaa hele de 8 km tilbage fra campen. selvfoelgelig skulle regnskoven vise sig fra sin grumme side denne dag og oes poes regne heeele vejen. det var ikke sjovt, og det virkede bare som om vejen fortsatte og fortsatte i det uendelige. men tilbage kom vi.
selvom vi var total traette valgte vi at gaa paa haengebroer og tage hen og se en kaempe flagermusgrotte. bagefter ventede vi paa at de ca. 8 mio. flagermus skulle flyve ud i flok for at spise. vi ventede ca. 2 timer, men saa kom de ellers ogsaa. det var et utroligt syn.
turen hjem var ikke naer saa slem og lang som turen derhen til mulu. vi floej nemlig tilbage til kuching, hvilket tog beskedne 25 min.
Iban longhouse
iban er et stammefolk, der lever her i sarawak. det specielle ved dem er at de bor flere familier i lange huse.
det hus vi besoegte bestod af 14 familier med en leder. vi overnattede der 2 naetter, hvilket ogsaa var nok. vi sov paa utrolig tynde madrasser side om side og blev vaekket omkring kl 4 om morgen af alle de larmende haner, som bare galede om kap.
da vi kom tilbage til kuching (hovedstaden her i denne stat) sagde vi farvel til vores gruppe og vemodigt til vores turleder som vi virkelig kom til at holde af.
inden vi tog afsted donerede vi dog en hel masse toej og ting til Iban-folket. heriblandt charlottes haarboerste. -om denne hippie-stil holder maa tiden vise. om ikke andet saa er vores rygsaekke blevet en smule lettere (selvom vi dog er enige om at vores tasker maa vaere gravide. de bliver nemlig stoerre og tungere selvom vi ikke kommer noget i dem, det er noget af et mysterie)
nu sidder vi i Semporna, som er i sabah ude ved kysten. idag har vi haft 3 dyk, hvor vi har set en masse hajer og havskildpadder.
mai var desvaerre kun med paa det foerste dyk da hun ved det andet fik problemer med oeerne. istedet snorklede hun, hvilket ogsaa er rigtig godt her.
vi har det godt, og har virkelig nydt at opleve borneo, som bare er et fantastisk land med en fantastisk kultur, mennesker og natur!!! :D <3
ps. vi har her paa borneo haft 8 indrigs flyvninger saa vi er kommet godt rundt.
- comments