Profile
Blog
Photos
Videos
Så fik jeg oprettet en blog, så alle dem der vil kan følge lidt med i Maikens og mit ophold i Venezuela. Jeg vil forsøg løbende at skrive lidt og lægge billeder op J
Nu har vi allerede været her en uge, og man må sige at det er en anden kultur vi er kommet til. Men alt i alt har det været en god uge med mange dejlige oplevelser.
Vi landede i Caracas onsdag den 22. August kl. 10.30 og havde bestemt os for at vi gerne ville til Los Roques, som er små øer i det Caribiske hav. Vi vidste, at det første vi skulle var at få vekslet $ til Bolivares, da man ikke kan få fat i deres penge uden for landet, og at det heller ikke er muligt at bruge Visakort hernede. Som alle andre latinamerikanske lande er alle meget venlige og hjælpsomme, så vil blev selvfølgelig taget imod med åbne arme. Vi kom hurtig i snak med Arnaldo, som straks ville hjælpe os med det hele. Han er en herre i 40'er tror jeg og utrolig rar. Han arbejder med turisme, og kender nærmest alle i Venezuela. Vi fandt bl.a. hurtig ud af at han kendte Eddie, som er Tyskeren der arbejder for den organisation vi skal arbejde for i Santa Elena de Uáiren. Han hjalp os med at købe fly billetter til Los Roques, så vi kunne flyve der ud samme eftermiddag og derudover hjalp han os med at få vekslet penge. Alt det med deres penge hernede er mega mærkeligt og selvom Arnaldo har prøvet at forklare os det, forstår vi det stadig ikke helt J
Alle hernede veksler penge på det "sorte marked", hvis nu vi fx havde veksle vores dollars i banken havde vi fået 6,30 bolivares pr. $1 (hvilket er fair i forhold til den rigtige kurs). Men vi fik 25 bolivares pr. $1. Vi vekslede $2000 og endte med at have 50,000 bolivares…. Vi har aldrig haft så mange penge i hænderne før, men nu er vi i hvert fald sikker på at have penge nok de næste par måneder.
Det skal så siges at priserne hernede kører efter den uofficielle kurs, så alt er faktisk ret billigt - og hvis vi havde vekslet til kursen i banken havde vi slet ikke haft råd til at være her!!
Vores fly til Los Roques var det mindste passagerfly vi nogensinde havde set.. Vi kunne sidde 14 mennesker i flyet. Vi var så heldige at sidde lige bagved piloterne turen der ud, hvilket var ret sjovt at prøve, da det nærmest var som at styre flyet. Vi kom også kun 2,5 km over havoverflade så udsigten var mega flot. Los Roques er mange små øer, hvor hovedøen er den eneste man bor på. Der er ikke nogen biler på øen og gaderne er bare sand. Ret hyggeligt… Her blev vi tjekket ind på Arnaldos Posada (Posada er et familieejet guesthouse, som er det der primært findes i Venezuela), hvor vi havde værelse med eget bad og A/C. Vi fik også morgenmad og aftensmad serveret hver dag. Og det skal siges at aftensmaden var alt for lækkert. Vi fik 3-retters hver aften, først en lækker supper (linse, bønne eller kartoffelsuppe), og til hovedret fisk og grønsager og til dessert alt muligt mærkeligt.. Der var ikke rigtig strand og mulighed for at bade på hovedøen, så hver dag gik man bare ned til kajen, hvor der var masser af både, og så sagde man bare hvilken ø man gerne ville hen til, når man så kom hen til øen stillede det en parasol og til en og 2 stole og så aftalte man hvad tid de skulle komme og hente en.. Det var ret luksus. Vejret var perfekt, hvide stande og krystalklart hav, det var paradisJ
Fredag aften, da vi kom hjem efter vi have været ude at få et par drinks fik jeg det pludselig dårligt og kastede op - dagen efter havde jeg det mega dårligt, havde feber og kastede op hver halve time indtil kl. 12. Maiken tror måske det kunne være noget madforgiftning, eller også har der været noget i en af mine drinks jeg ikke kunne tåle, jeg havde det i hvert fald dårligt og blev i sengen hele dagen.. Søndag havde jeg det meget bedre igen og vi var derfor ude at dykke. Vi havde 2 dyk, hvor vi bl.a. så 2 havskildpadder og en nurseshark, det var alt for fedt at komme under vandet igen J Dog var koralet og dyrlivet under vandet ikke helt så fascinerende som andre steder vi har dykket i verden..
De sidste to dage tilbragte vi på standen, fik os en tan og slappede af!
Vi havde skrevet til Arnaldo om han kunne arrangere transport til Choroni, da vi gerne ville derhen efter. Byen er i junglen og ligger ud til stranden, og ikke langt derfra læste vi at der skulle være chokoladeplantager. Venezuela har noget af verdens bedste chokolade, så selvfølgelig skulle vi derhen Arnaldo stod i lufthavnen og tog imod os i Caracas. Han vil meget gerne passe på os og synes derfor ikke at vi skulle tage bussen derhen, da det ikke er særlig optimalt at befærde sig i Caracas når man er to lyshåret piger, så han fik arrangeret privat transport, som ville kører os direkte til Choroni. Sød som han var tog han med i bilen, da han gerne ville sikre sig at vi fik en ordentlig posada at bo på.. De sagde at turen ville tage omkring 3 timer, men vi var der først efter 7 - puha det var en lang tur, oppe i bjergene og på snoede og små veje.
Endnu mere skuffende blev det da vi om Torsdagen tog til Chuao for at se Chokoladeplantagerne. Vi blev sejlet derhen i en båd og tog bussen op til en lille landsby, men der var ingenting at se, alle butikker var lukket og når vi spurgte om hvor plantageren var og om det ikke var muligt at se hvor de producerede deres chokolade, sagde folk bare nej, at det var der ikke nogen steder.. Hmm, enten kan de ikke lige turister eller også forstod de ikke vores spansk.. Haha..
I morgen tror jeg bare vil skal slappe af, måske ned på stranden.. Lørdag tager vi tilbage til Caracas og skal så på en 20 timers lang bustur til Santa Elena de Uáiren. Vi glæder os til at komme frem og se hvor vi skal være de næste 3 mdr.
Sorry for det lange opslag, håber i kom igennem det.. J
Hilsner fra Venezuela.
- comments
Inga løvlundv Hej med jer super dejligtvatbhøre nyt. Knuzz
Rene Knudsen Åhh, skulle ønske jeg kunne rejse nu.