Profile
Blog
Photos
Videos
Vores sidste opdatering fra NZ! :-)
Torsdag d. 20/3: kl. 7.30 kørte bussen mod Wanaka. Vi gjorde en del stop undervejs, blandt andet ved Lake Matheson, hvor vi gik en tur og fik nogle flotte billeder. Vi gjorde også stop ved 2 andre søer, som var endnu pænere, så smuk natur, får vi massere af.
Da vi ankom til Wanaka ved 16 tiden, gik vi en tur ned til søen, fik handlet lidt ind og gik så tilbage til hostlet. Senere kom Reid fra bussen og spurgte, om vi skulle med op og se solnedgangen med ham og 4 andre piger fra vores gamle bus, så der bevægede vi os op, og fik nogle gode billeder. :-)
Tilbage fik vi os et bad, jeg (jeanette) fik snakket med familien derhjemme, og så fik vi ellers lavet aftensmad spaghetti bolognese.
Fredag d. 21/3: i dag gik turen så til Queenstown, hvor vi gjorde første stop ved Puzzling World, som gjorde os små forvirret og halv dårlige pga. det hele var skråt, men sjovt, det var det! :-D
Derefter kørte vi videre og gjorde nogle stop, hvor vi kunne tage nogle rigtig flotte billeder.
Derefter gjorde vi sidste stop ved Et sted, hvor man kan bungy jumpe 43 meter, her fik vi bestilt vores tid, da vi skal hoppe fra 134 meter - uhhhh!!
Så ankom vi ellers til Queenstown, fik taget gruppebillede og så ud til hostlet.
Vi fik købt lidt ind og gik en tur ned til søen, hvor vi faldt i snak med Peter og en englænder, hvor vi så aftalte at komme derned igen kl. 17.30. Vi fik os et par sjusser, og gik så ellers mod baren ved vores hostel.
Den rolige bytur, vi plejer at have endte med, at vi ikke kunne finde hinanden - typisk! :-D
Lørdag d. 22/3: Vi startede dagen ud med at fortælle hinanden alt det sjove fra i går, prøvede at få lidt morgenmad, men valgte at hoppe i seng igen i et par timer.
Derefter fik vi os noget middagsmad, og gik så ned og fik handlet ind.
Vi var små sølle og valgte at spise chips og drikke cola, mens vi så x-factor, ups..
Derefter gik vi ned til Nomads og hentede vores gruppebillede, så snuppede vi lige billige pizzaer med hjem, endnu en gang ups!
I morgen står den på Mildford sounds, så i aften bliver en tur i byen, uden alkohol!
Søndag d. 23/3: tidligt op og med bussen kl. 07.40. Så ventede der ellers en dag bestående af Mildford Sound.
Vi kørte først til te anau, hvor vi havde 30 min. stop, derefter kørte vi ellers mod mildford og gjorde et par stop undervejs, hvor vi bl.a. kom ud på lille gåtur, men også bare stop for at tage billeder.
I bussen sad vi overfor 2 danskere, Mathias og Patrick, som vi egentlig tilbragte resten af turen sammen med.
På vores 2 timers bådtur, fik vi taget en masse billeder og nydt de høje bjerge, vandfald, sæler og hvad Mildford ellers havde at byde på! :-)
Så var der ellers ca. 3 1/2 times køretur tilbage til Queenstown.
Tilbage på hostlet fandt vi Signe og Jane, som kom tidligere i dag, så vi fik snakket om de sidste par dage, vi ikke har tilbragt sammen.
Efter aftensmaden var det tid til et bad, hvorefter vi gik os en tur rundt i byen.
Mandag d. 24/3: Dagen gik egentlig bare med at få handlet ind, fik kigget lidt i butikker og forkælet os selv en smule. Derefter gik vi lidt rundt i byen og gik så tilbage til hostlet, hvor det var tid til at lave vores aftensmad, men det var ikke den største succes. Køkkenet er så ulækkert, mangler så mange ting og så virker halvdelen ikke, så vores humør var ikke lige det bedste. Mad fik vi dog (efter en halv krig).
Efter aftensmaden mødtes vi med Signe og Jane og tog så i byen.
Tirsdag d. 25/3: kl. 08.15 ringede vækkeuret.. Nervøsiteten hang langt ud af halsen på os, for kl. 09.30 skulle vi checke ind til vores 134 meter bungy jump. Da vi sidder og venter på bussen får vi at vide, at det er aflyst, da det blæser og regner for meget, så vi fik en ny tid i morgen kl. 09.30. :-)
Lettet gik vi tilbage til hostlet og fik noget mad, hvorefter vi mødtes med Signe og Jane, og tog så til et 'shoppingcenter', men som skuffede helt vildt.
Da vi kom tilbage lavede vi noget mad og satte os derefter ned i receptionen og så nogle serier.
Ved 17 tiden bestemte vi os for at tage en lur. Så fra 17-18.30 fik vi sovet og gik derefter ud efter noget næsespray, så jeg (jeanette) forhåbentligt kan få forkølelsen til at smutte laaaaaangt væk!
Aftenen brugte vi på at slappe af, men også på at gøre os klar til bungy i morgen.
Onsdag d. 26/3: Endnu en dag med en smule nervøsitet. Vi gik op for at checke ind til vores bungy, vejret var så lækkert, og nervøsiteten var ikke nær så slem som i går. Vi kom af sted lidt før, da de havde ledige pladser på den før vores aftalte tid. Af sted med bussen, og så ellers ud, hvor vi skulle springe. Vi fik udstyr på, gjort os mentalt klar til at springe og ellers bare nyde øjeblikket inden.
Vi var begge sikret på, af vi ville synes, at det var meget højt, men efter vores skydive, så var dette jo pludseligt intet!
Med hensyn til at spring, så gik det efter vægt, de tungere først og til sidst de lettere.
3-2-1 hop... Jeps, vi begge gjorde det, og var helt oppe og køre. Adrenalinen pumpede rundt, men kun i 20 - 30 minutter. Det var slet ikke som skydive, hvor det forsatte o flere timer.
Alt i alt var det en helt vildt fed oplevelse, og en af de vildere!
Da vi kom tilbage ved 13.30 tiden, fik vi kokkereret os noget middagsmad og så ellers ned til søen og nyde solens varme.
Vi havde købt billetter til Ice Bar Crawl, sammen med Signe og Jane. Vi havde bestemt os for, at vi gik ned og købte pizzaer, så det passede med at spise ved 19.30 tiden, da pigerne kom tilbage fra Mildford turen.
Færdige fik vi gjort os, og så ellers ind på baren, hvor vi skulle mødes med gruppen. Vi var omkring 20 personer, vi kom til de første 3/4 barer, deriblandt Ice bar, som var noget af en speciel oplevelse, men også koldt. Derefter smuttede vi fra gruppen, da vi syntes, at det var alt for kedeligt, så vi lavede vores egen bar crawl! :-D
Torsdag d. 27/3: Dagen blev brugt på et par gåture, ligge ved søen, slappe af og lave absolut ingenting, som vi efterhånden er blevet ret gode til.
Om aftenen mødtes vi med Patrick og Mathias, som vi mødte på vores Mildford tur, fik en smule og drikke og spillede pool, smuttede tidligt hjem og så så lidt serier igen, inden vi smuttede i seng.
Fredag d. 28/3: I dag mødtes vi med Maikens rumbo fra efterskolen, hvorefter vi tog gondolen op på et bjerg og derefter tog 7 'luge' ture ned (slags gokart), som var vildt sjovt. Vi tog derefter gondolen ned igen, og fik så handlet lidt pasta, så vi kunne få noget middagsmad, når vi kom tilbage til hostlet.
Vi spiste middagsmad sammen og gik efterfølgende op på vores værelse og snakkede. Ved 17 tiden smuttede Anette, vi gik ned i supermarkedet og så på vejen, at der skulle spilles Rugby, så på vej tilbage smuttede vi lige ind og så opvarmningen, og gik derefter hjem og lavede mad.
Vi aftalte igen med Patrick og Mathias at mødes, vi endte så med at sidde på deres værelse med et par stykker mere og tog efterfølgende i byen.
Lørdag d. 29/3: i dag skulle vi videre fra Queenstown til Lake Tekapo. Vi kørte omkring kl. 9.30, gjorde nogle stop undervejs, nogle gode, andre ret så ligegyldige og alt for lange.
Da vi ved 15 tiden kom til Lake Tekapo, gik vi en tur ned til vandet og derefter sad vi bare og så serier igen, da der intet er at lave her. Vi tog også en aften-lur, inden aftensmaden, men var forsat trætte og hoppede tidligt i seng.
Søndag d. 30/3: Så gik turen fra Lake Tekapo til Christchurch. Vi kørte igen ved 09.30 tiden og kørte så ellers et par timer igen, med stop i en lille by.
Vi fik vores værelse, og lidt mad, hvorefter vi gik os en tur i byen.
Efter vores gåtur lavede vi lidt nachos og fik pakket vores tasker, så vi i morgen kl. 17 er klar til at flyve til længe ventet og varme Thailand.
Aftensmaden står på sidste omgang spaghetti/kødsovs - vi hopper og danser af glæde!!
Vi håber, at alt er ved det gode gamle derhjemme, og er klar til næste opdatering, som bliver fra Thailand.
New Zealand har været fantastisk på en speciel måde. Naturen er ikke til at beskrive, og heller ikke de mennesker, vi den sidste tid har mødt.
Mange knus fra NZ. :-)
- comments