Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Så er jeg på vej væk fra Sydney.
Jeg er blevet færdig med alle mine opgaver, så det er helt kanon. Nu afventer jeg bare svar, men sådan er der jo. Randi og jeg har været en god uge i Melbourne. Vi tog af sted onsdag d. 19. November og tog af sted d. 28. November tidligt om morgenen. Vi havde en fantastisk tur. Boede privat hos en af vores venner, Nick, fra UTS's (universitetet jeg har gået på) ven i Melbourne. Vi kendte slet ikke manden, men sådan er det at rejse rundt hernede. Helt vildt fedt J Han boede så på Beach Street, og jeg skal da lige love dig for at det er et af de ord man kan oversætte direkte. Det var strandvejen ud over alle grænser. Han boede i den fedeste lille lejlighed med en giga altan med udsigt lige ned til stranden, der lå på den anden side af vejen, og byen til den anden side. Kanon fedt. Her tilbragte Randi og jeg så en kanon afslappet og arkitektur-rig uge, hvilket var LIGE hvad vi havde behov for efter de sidste par måneders ræs med universitetet.
Vi kom så tilbage til Sydney fredag tidligt morgen. Kl. 10 skulle jeg til frisør, så der var ikke så lang tid i lejligheden. Her fik jeg så en frisør, der var helt vild med blondiner, hvilket resulterede i, at han puttede mange lyse striber i, så nu er mai sørme halvt blondine… IKKE det pæneste i verden, men hva faaaan, det vokser vel ud engang J
Nå, men efter det havde vi en aftale med Richard (Andrew's far - ham vi boede hos i starten), så ham mødtes vi med ved hans Yart (ved ikke hvordan man staver det, men sejlklub - Royal Sydney Yacht Squadron (squadron er finere end en klub J )), hvor vi spiste frokost. Ikke dårligt. Herefter tog vi en tur i båden rundt i mange af de små bays der er i Sydney Harbour. Da vi kom tilbage tog jeg ud til Jan og Pam og spiste aftensmad med Jan, erica og Nick (deres børn - pam var i NZ). Herefter tog jeg ind og mødtes med Randi og de to københavnere Eva og Sara, og så hjem i seng, for Kristian skulle hentes i lufthavnen kl. 6.25 lørdag.
Jeg fik herfor 4 timers søvn, og så stod jeg op. Jeg VILLE være i lufthaven når de ankom, så jeg tog en taxa derud i stedet for at køre med Phil, hvilket resulterede i, at jeg sad der og ventede fra kl. 6.10 til kl. 7.25… godt mai, men hva gør man ikke for den dejlige dreng J
De ankom så og for søren hvor var det dejligt at se ham igen. Vi tog ud og spiste frokost og derefter hjem og fik 2 timer på øjet. Var SÅ træt.
Om aftenen var vi først på en roterende bar, hvor vi fik cocktails. IKKE DÅRLIGT!!! Med udsigt over hele byen. Og så tog vi på en russisk restaurant, hvor vi var 23 personer, og det gik vildt for sig. Søndag havde vi alle tømmermænd, gik en tur i parken, og siden da har vi været ved stranden hver dag. Kanon.
Onsdag tog Kristian og de 3 gutter til cairns og i morgen fredag rejser Randi og jeg, og så skal vi alle ud og dykke sammen. Det bliver SÅ godt.
Jeg håber I alle har det godt derhjemme.
Jeg flytter ud i morgen, så ikke flere breve hertil, men det klarer I nok også J
Savner jer alle.
Vi ses snart.
Kh Mai
P.s. Ja det er ikke til at forstå at det er d. 4. December for der er så HAMRENDE varmt hernede J
- comments