Profile
Blog
Photos
Videos
Hold da kaeft, nu er det 3, snart 4, uger siden jeg har vaeret inde og skrive paa min blog. Saa nu er det vist paa tide her foer nytaar. Men har oplevet rigtig meget paa de 3 uger saa det bliver en ordentlig smoere :o)
Jeg ankom til Airlie Beach om fredagen hvor jeg skulle ud og sejle om soendagen. Mark som jeg moedte i Newcastel var lige kommet hjem fr a sin tur til Whitsundays saa han spurgte om jeg ikke kom ned til baren og fested emd hans baad. De var alle sammen enige om at turen havde vaeret rigtig god og virkelig pengene veard. saa jeg glaedede mig bestemt til at skulle afsted!
Det blev soendag og jeg skulle jeg paa min 3 dages tur til Whitsundays. Selve baaden var lidt af en skuffelse til at starte med da den ikke var saa stor som regnede med. Stod og blev lidt i tvivl om vi alle 14 kunne vaere paa baaden og hvor skulle vi dog sove henne. Til at starte med blev vi vist rundt paa daekket og kaptajnen fortalte lidt om baaden, hvor den var blevet bygget og sa viderer. Alt sammen meget interessant, MEN maaske det mest interessante var at beroemtheder som blandt andet Marilyn Monroe og Charlie Chaplin havde sejlet med baaden! Det syntes jeg i hvert fald var meget sjovt. Vi blev derefter vist ned under daekket og blev henvist til hver vores seng. Jeg lyver ikke naar jeg siger at sengen var 70x160! Et drej i soevne og man laa paa gulvet. En gut ved navn Ben skulle sove i sengen over mig. Han havde endnu mindre plads! Nu ska det siges at han maaske var paa min hoejde saa laengdemaessigt var vi lige glemt, men han er en temmelig bred gut og hans seng var kun 50x 160. Den foerste nat laa han i sin seng i 1 time, saa tog han sit taeppe og ladge sig op paa daekket :o)
Naa men efter vi havde laesset vores ting nedenunder kom vi op paa daekket igen og skulle lege den saedvanlige navmeleg, Jeg hedder Marie, Jeg er 26 og kommer fra Danmark, jeg har vaeret i Australien i..... Vi kender det alle sammen og alle hader det :o) Men jeg var altsaa kommet paa baad med 2 soestre Anett og Yvonn, Tom og Laura alle sammen fra Tyskland, Mika og Peter fra Holland, Ben og Laura ogsaa tyskere, Katrine og Lynn fra Norge og saa var der mig og Ben og selvfoelgelig vores kaptajn og vores madmutter Mark. Alle andre end mig og Ben ankom som par og da jeg var faldet i snak med Ben i bussen paa vej til baaden gik alle selvfoelgelig ud fra at vi var et par! Det kunne vi maaske lige saa godt ha vaeret eller man var i hvert fald ikke i tvivl om hvorfor folk troede det da vi bare kom 100 procent godt ud af det fra start af. Nogen mennesker foeler man bare man har kendt altid lige saa snart man moeder dem :o) Naa men Mark spurgte paa et tidspunkt om vi kendte hinanden fra foer vi kom paa baaden. Nej det gjorde vi jo saa ikke. Hans svar til det var at det skulle man fandedme tro fordi vi opfoerte os som et gammet aegtepar, hehe.
1. dag stod altsaa paa introduktion af baaden og hinanden og saa sejlede vi ellers ud mod Whitehaven beach som er den stoerste attraktion i omraadet. Det var ogsaa bare noget naer den flotteste strand jeg nogensinde har set! Sand saa hvidt og fint at ikke engang Dueodde kan foelge med :o) Det var i hvert fald en udsigt jeg kunne vaenne mig til at staa op til hver morgen! Fandt noget doedt koral paa stranden men maatte noejes med at tage billeder da man ikke maa tage det med sig. Oev!
Bagefter stod den paa aftenmad oghygge paa daekket. Vores kaptajn hyggede sig maaske lidt for meget. Han tog den ene af de tyske soestre ud paa modsatte ende af baaden og snakkede med hende. Det lyder maaske ganske uskyldigt men nu skal det siges at han hele dagen havde kommet med perverse indskydelser og i det hele taget var lidt af en gusten karl. Plus hun kun var 19 og han var maaske nogen af 40! Foej!
Dag 2 som vi sad og spiste morgemad dukkede der pludselig delfiner op ved baaden, ogsaa nogle skildpadder syntes de var saa nysgerringe at de dukkede op til overfladen og tjekke os ud for derefter at forsvinde under overfalden igen. Saa naaede ikke at faa nogle gode billeder, men det var helt fantastisk at sidde der i solopgangen og se dem omkring baaden.
Efter morgenmaden tog vi ned paa den anden side af Whitehaven beach og laa og soelede os et par timer. Eller det vil saa sige at alle de andre solede sig! Jeg var foerste dag efter 4 timer blevet fuldstaendig forbraendt over det hele, med faktor 30 paa vel og maerke! Det er helt vildt saa staerk solen er hernede. Men det gjorde altsaa at jeg resten af turen var noedt til at sidde med noget over mig hvilket ikke bare var irriterende men ogsaa meget varmt.
Vi forlod Whitehaven beach og satte sejl mod et sted vi skulle snorkle. Alle skulle ifoere sig deres stingersuit som er paakraevet i de nordlige have da der er stor risiko for at stoede ind i en box jellyfish og saa er men altsaa faerdig hvis man render en i saan et beast. Jeg kom til at taenke paa at da jeg var ude og snorkle paa revet i Cairns havde vi faaet at vide at det var ikke noedvendigt med stingersuits og der var ikke fare for noget som helst. Tak for det venner! Kunne have vaeret doed.
Anyway, selvom revet ogsaa var flot ved whitsundays saa kunne det ikke maale sig med det vi saa laengere nordpaa. Ved ikke om det er flottere jo varmere havet er eller hvad det er der goer det, men det i Cairns var meget mere farvestraalende.
Efter snorkelingen sejlede vi ud til det sted hvor vi skulle overnatte.
Dag 3 blev vi sejlet hen til en lille sandoe hor vi gik en lille tur og blev derefter sejlet til et sted hvor vi skulle snorkle igen. Vi var der et par timer og saa sejlede vi igen mod Airlie beach.
Alt i alt syntes jeg at turen var rigtig god, men kunne godt have noejes med 2 dage i stedet for 3. Dog havde vi bestemt ikke noget at klage paa naar det kom til hverken maden, vejet eller oplevelserne. Det var lige i oejet, men det blev bare lidt lang tid paa vandet isaer fordi det var mega varmt.
Naa efter en tur i byen med Mika, Peter og Ben gik turen med natbussen til Rainbow beach. Turen var paa hele 16 timer og skulle ovenikoebet skifte bus i Hervey bay naeste morgen foer turen kunne gaa det stykke til min destination. Heldigvis fik jeg et helt saede for mig selv saa jeg fik en del soevn i modsaetning til nogen af de andre natbusser jeg har vaeret med. Vi ankom om morgenen til Hervey bay hvor der var en ventetid paa 1 time til naeste bus. Saa heldige som vi var var bussen saa 2 timer forsinket saa alt i alt endte jeg med at vente i 3 stive timer paa at kunne komme viderer. Saa fik den altsaa ogsaa et par ekstra timer paa oejet da bussen saa endelig kom :o)
Jerg ankom til Rainbow beach og indlogerede mig paa Pippis guesthouse. Ville gerne have vaeret paa Dingos som jeg boede paa foerste gang jeg var i byen men alt var optaget.
jeg boede ikke paa et dorm, men faktisk i et telt med en meget ringe ventilator i hjoernet. Som om et værelse ikke er varmt nok, saa bliver man stukket ind i et telt som er dobbelt saa varmt. Naa men det var kun for den ene nat og havde delfinfodringen at se frem til.
Et par timer efter jeg kom gik stroemmen i hele byen hvor der i forvejen ikke er noget mobilsignal! Saa det eneste der var mulighed for var at lave noget indtil solen gik ned og saa gik jeg i seng. Klokken 8 om aftenen!! Men skulle alligevel tidlig op dagen efter saa det gjorde ikke saa meget.
Klokken 7.00 blev jeg og en familie hentet og bragt til en lille faerge som skulle tage os over til den bugt hvor delfinerne var. Under færgeturen var vi så heldige at se en søko. Nå men vi ankom til det sted hvor delfinfodringen skulle foregå. Synet der mødte os var et hav af mennesker der alle var kommet med selvsamme mål som os. Så den store oplevelse at fodre en delfin blev lidt kastet til jorden da det ikke kun gik op for at os at vi skulle deles om det med 50 andre, men også da det gik op for os at vi skulle stå i kø for at komme til at give én sølle fisk til den ene delfin der mødt op. Men en god oplevelse alligevel da det var et stort ønske for mig. Og på den anden side hvad kan man forvente for 20 dollars. Så efter fodringen udemærket tilfreds spiste jeg en is med familien, tog tilbage til Rainbow beach, mødtes med Ben til frokost og så videre til Brisbane.
Nu er jeg ikke udpræget glad for Brisbane så egentlig nød jeg bare at være tilbage på mit ynglingshostel, YHA.
Dagen efter var det tid til at sætte mig op i endnu en flyver, hvilket jeg absolut ikke er meget for. Men skulle til Sydney for at mødes med Andrew og det var absoult både den billigste og hurtigste måde.
Efter at have overlevet turen som ikke bød på den vilde turbulens ankom jeg glad og tilfreds i Sydney. Jeg chekkede ind på Maze som var det første hostel jeg boede på i Australien og som jeg egentlig var ganske godt tilfreds med. Andrew ville først ankomme nogle dage efter mig så jeg spenderede tiden med at gå på Australia museum, som er absolut et af de bedre museumer jeg har været på. De havde blandt andet en meget stor og interessant udstilling om aboriginals og en meget humoristisk adelingen med skeltetter. Der morede jeg mig meget godt med at rundt i 3 timer og kigge på de forskellige ting.
Andrew ankom om aftenen og vi startede med at gå en tur rundt i byen. Nu er jeg sån et menneske der meget gerne vil være sikker på hvor jeg er og ikke bare går vilkårligt rundt om aftenen. Sån er Andrew så ikke, fandt jeg ud af. Vi gik rundt i mere eller mindre skumle kvarterer og rundt til de forskellige sightseeings og fandt på mirakuløs vis hjem til Maze. Men en rigtig hyggelig tur rundt i gaderne. Så selvom jeg var lettere nervøs ved tanken om at vi ikke anede hvor vi var, var det faktisk en rigtig god måde at opleve byen når man ikke ved hvor vejen bærer en hen. Ville måske bare ha foretrukket den fremgangsmåde i dagslys. :o) Men ganske hyggeligt at finde blandt andet en stor legeplads hvor vi lavede kapløb i rebstiger og farvestrålende juletræer på små torve man ellers aldrig ville lægge mærke til.
Dagen efter stod i souvenir shoppingens tegn. Andrew skulle købe til stort set alle han kendte derhjemme hvilket bragte os ind i stort set alle souvenir butikker i Sydney. Ganske praktisk egenlig da det snart var min tur til at købe. Så vidste jeg hvilke butikker der var værd at gå ind i og hvilke der ikke var. Men kunne have brugt dagen på noget andet. Der blev dog tid til noget sjov imens. V i morede os med at hoppe på gratis busserne og stå af, igen på vilkårlige steder, og bare kigge på skulpturer, mennesker og hvad der ellers var af interessante ting.
Mest mindeværdigt fra den dag var vores tur ned igennem chinatown. Her blev jeg præsenteret for noget der hed FOODCOURT. Kort sagt er det et stort supermarked lignende lokale fyldt med forskellige kinesiske madboder med alt hvad hjertet kan begærer. Og så til stort set ingen penge. Her skulle det senere vise sig at jeg kom tilbage mange gange :o)
Om aftenen hvilket også var hans sidste aften, købte vi en box goon og satte os for at spille kort. Når man rejser er alle åbne og venlig så det varede ikke lang tid før vi faldt i snak med nogle søde mennesker som vi drak videre med og også endte i byen med. En rigtig hyggelig sidste aften for Andrew så det var jeg glad for. Dagen efter skulle han selvfølgelig hjem og vi tog vores afsked. Trist at sige farvel til ham, men aftalte at holde kontakten ved lige :o)
Da jeg ikke var i så godt humør efter han var taget afsted besluttede jeg mig for at tage til Newcastle dagen efter. Lidt tidligere end planlagt men glædede mig til at se de andre igen. Som sagt var det ikke planlagt at jeg skulle komme så tidligt tilbage til Newcastle så da Madeline så mig skreg hun så højt at hele backpackeren kunne høre hende :o) Et rigtig dejligt gensyn.
Julen i Newcastle skulle vise sig ikke at være hvad jeg forventede. Hele stedet var præget af en dårlig stemning, som jeg ikke helt gad sætte mig ind i, men det havde i hvert fald resulteret i at Madeline og Paul ikke var på talefod. Dog havde vi nogle rigtige gode ture i byen og selvfølgelig gik turen til The Cambridge :o)
Selve juleaften var jeg sammen med Madeline og spiste spaghetti med kødsovs fordi der ikke var andre der holdt jul den dag. Godt nok var der tyskerer som også fejre jul den 24. men ingen gad rigtig gøre noget ud af det. D. 25. var jo den "rigtige" juledag i Australien så Anna havde købt en masse lækker mad ind som Madeline, jeg og to glade franskmænd gjorde klar. Så alt i alt en ok jul, meeeen manglede den dejlige julestemning fra Danmark! Det hjalp dog at få sendt gaver, slik og andet uf hjemmefra. Dejligt med sån en mor :o) Peter havde også sendt mig et kort og en pose saltfisk. Ja han kender vel sine lus på gangen :o)
Efter jul var det på tide at tage tilbage til Sydney for at holde nytår hos Peter og Mette. Havde glædet mig for vidste at Mads fra min gamle folkeskole klasse skulle komme og havde ikke set ham i årevis. Et møde der så senere skulle vise sig ikke helt at leve op til forventningerne. Ikke den Mads jeg kendte fra dengang.
Et par dage før nytår holdt de en grill fest for en masse danskerer, alle bosiddende i Sydney, og nogle lokale. En rigtig hyggelig aften som resulterede i at jeg mødte en rigtig sød pige fra Australien, Kate, som jeg meget håber at holde kontakten med. Det er sjovt med nogle folk man møder. det er som om man har kendt dem altid selvom man lige har mødt hinanden. Men en rigtig hyggelig aften, som blandt andet gik ned på den bøssebar som Mette, Lonnie og jeg var på sammen med Blake, Brad og Liam engang i tidernes morgen.
Jeg boede selvfølgelig på mit stamhostel i Australien, the Maze. Her havde jeg lært rigtig mange dejlige mennesker at kende fra den bytur da Andrew var der. Der var alle sammen nogen som boede der stort set fast. Anders som jeg var mest sammen med syntes jeg at kunne huske fra mit allerførste visit på Maze, det vil sige da jeg ankom i Australien for 4 måneder siden. Det er godt nok lidt vildt at være på det samme sted så længe!
Nytårsaften gik fint. Peter havde lavet lidt research på hvor det bedst kunne betale sig for os a tvære. Helt optimalt ville det være at tage til botanisk have men der ville hurtigt være for mange mennesker så man skulle sidde som sild i en tønde. Derfor valgte vi at tage til Milsons point som lå på den anden side af broen, tæt på luna park. Da vi først ankom var der ikke så mange mennesker og det lykkedes os at finde et sted hvor vi var de eneste på nær nogen unge australiere.
Da man ikke måtte have drikkevarer med ind på området var vi afhængige af at få vores drikkelse i de øl telte der var sat op. de var så genialt lukket indtil klokken 4 og vi kom allerede klokken 12.
Da sikkerheden ikke var så god besluttede vi os for at prøve lykken og smugle noget vodka ind i juice flasker. Vi lavede et smuglerteam som jeg var en del af og begav os på vores lyssky erinde.
Det lykkedes os at finde en liquire store hvor vi købte vodkaen og en convenience store hvor vi købte juicen. Planen var så at drikke halvdelen af hver flaske juice og fylde vodkaen i. Vi fandt en lille gyde ude af syne for security vagterne og begyndte at bælle. Tror vi drak næsten en liter hver på små 15 min. Puhaa. For at gøre vores svindelnummer mere troværdigt købte vi også lidt chips og lidt let mad på vejen. Tænkte det nok ville se mistænkeligt ud at komme med 6 liter juice til 4 mennesker :o)
Jeg er ikke særlig god til at skjule sån nogen ting så var sikker på jeg ville afsløre os med det samme, men det lykkedes. Og vi var endda i stand til at gentage succesen,bare med et andet sniger hold selvfølgelig.
Hen af eftermiddagen kom Lonnie, Deepu og Jess også. Og i det hele taget kom der flere og flere omkring os. Til at starte med var der frit udsyn til hele broen hvor til sidst kunne vi ku se en bid af den. Men det var vel bare vilkårene for at holde nytår i Sydney uanset hvor man var. Men klokken 9 var det 1. fyrværkeri. Det var ment til børnefamilierne. Bare det var helt fantastisk så forventningerne til fyrværkeriet klokken 12 var helt enorme.
Efter det første fyrværkeri begyndte jeg at føle mig dårligt tilpas. Hvilket resulterede i at jeg sov fra halv 10 til kvart i 12 :o) Fyrværkeriet var helt fantastisk og ville ikke have holdt nytår andre steder end Sydney. En uforglemmelig oplevelse at se fyrværkeriet over broen.
Da showet var fordi sagde vi farvel til de andre og begav os mod toget for at komme tilbage til midtbyen og the Maze. Men ikke før jeg havde kastet op på en af de offentlige toiletter´:o) Var simpelthen blevet så dårlig. Men da vi kom til metro stationen var der spærret af og der stod vagter der slusede folk holdvis ind til togene. Det tog sin tid, men endelig halvanden time efter vi tog fra Milsons point var jeg hjemme i min seng på Maze. Aldrig har jeg været så glad for min hostel seng :o)
Dog skal det siges at jeg ikke var helt tilfreds med min seng! Denne gang på Maze var jeg så heldig at komme på et dorm med bedbugs! Eller det vil sige MIN seng havde bedbubgs! Op til nytår fik jeg flere og flere som dagende gik og da de nåede op til mit ansigt engang efter nytår syntes jeg det var på tide at gå ned og sige noget i receptionen. Det resulterede i at jeg fik sat gang i at hele værelset skulle sprøjtes med insektmiddel. Det vil sige at samtlige 5 andre i værelset skulle flytte alle deres ting og jeg skulle efterlade mine tasker i værelset så de også kunne blive sprøjtet med kemikalier. Noget jeg ikke var så glad for :o) Noget andet der pinte mig var at jeg skulle tørretumble alt mit tøj fordi satanerne ikke dør af almindelige varmegrader ved vask. Alt var godt nok betalt af den meget overvenlige manager der næsten kastede sig for mine fødder. Men mit tøj skulle bare ikke krympe!! Det eneste plaster på såret var at han hookede mig op med et singleværelse resten af mit visit! Wuhuu :o) Ikke dårligt.
De følgende dage gik med at mødes med Martyn og Katie. Martyn boede på et hostel et par gader mig og Katie og Lauren boede i Katies tante og onkels lejlighed et stykke væk. Det var smadder hyggeligt at mødes med dem og vi brugte tiden på at gå mange ture og spise i mit nye ynglingssted, foodcourt i Chinatown. Men når man snakker gåture så er Martyn mesteren. Når man ringer til Martyn så er han altid ude og gå et eller andet sted. Han behøver ikke engang at have et formål med det. Ikke andet end bare at gå. Meget mærkeligt hvis du spørger mig :o) Men gik turen henover broen ikke mindre end 4 gange sammen med dem. Jeg var tilfreds med bare den ene gang jeg gik halvvejs sammen med Pasha og hendes veninder. Men det var dejligt selskab så hvorfor ikke. Selvom jeg, jo flere dage der gik, følte mig mere og mere som 3. hjul på deres date, hehe. En af dagene gik vi over til Luna Park for at se. Det var en meget lille forlystelses park, hvor turene kostede ikke mindre end 10 dollars stykket. Så det blev kun til at kigge og spadserer igennem parken. Ganske hygsomt. Bagefter gik vi rundt i området omkring Milsons point hvor vi fandt en hyggelig lille bar hvor vi fik nogle drinks. Bagefter gik vi til Maloneys som lå ved siden af Maze hvor vi festede med dem fra mit hostel.
Tiden efter nytår bød også på et møde med min elskede Rebecca :o) Vi opdagede helt tilfældigt at hun også var i Sydney i nytåret og måtte selvfølgelig mødes. Rigtig dejligt at se hende igen. Hun var der sammen med en veninde hun havde rejst i New Zealand med, Sarah fra canada. Vi mødtes til en kop the og aftalte at gå Bondi-Coogee turen, som er en tur der tager en forbi alle strandende i Sydney næsten. Det var en meget meget lang tur, men helt fantask udsigt over kysten og så også en af dem fra Bondi rescue helt tæt på :o) Turen endte som sagt ved Coogee strand hvor vi spiste noget mad før vi tog bussen hjem til centrum. Efter nogle dejlige dage var det tid til at tage afsked med Martyn. Han skulle viderer til Fiji, det heldige bæst. Jeg stod også for at skulle forlade byen og tage ind til Alice Springs for at tage på the Rock tour. Var bare gået ned i Flight centre og så havde hun booket både fly, hostel og tur da jeg kom ud derfra. Dejligt at tingene kan være så nemme nogen gange. Men meget mærkeligt at sige farvel til Martyn, der næmest havde været min højre hånd på det meste af min rejse. Håber meget at komme til at se ham igen. Men næste stop for mig, Alice Springs og Ayers Rock :o)- comments