Profile
Blog
Photos
Videos
D. 30/11-2/12 Kamelsafari
Kl. 8 blev vi koert ud til Tharoerkenen hvor to guider, Sadiff og Sarub, og vores 3 kameler, Papaya, King og Ratu, ventede paa os. Vi fik hurtigt sat paa plads at Nanna var det eneste hunkoen blandt 6 hanner, og blev derfor udnaevnt til boss. Resten af dagene blev Nanna kaldt Boss og Magnus kaldt Friend. Efter at have faaet delt kamelerne ud, Friend paa Ratu, Boss paa Papaya og de to guider paa King, red vi mod Pakistan. Efter et par timer blev det tid til frokostpause. Ret oemme i benene vaeltede vi af kamelerne. Frokostpause bestaar i at afsadle kamelerne, hvorefter de bliver sluppet loest, Sadiff og Sarub forbereder frokost imens vi slapper af paa et taeppe i skyggen med vores boeger. Frokost er nudler, groentsager i karry og chapati med en forret bestaaende af cookies og chips. Da de vaerste solskinstimer var overstaaet pakkede vi sammen og red mod de sanddunes hvor vi skulle slaa lejr for natten. Kamelerne blev sluppet loes, de faar forbenene bundet taet sammen for at de ikke skal loebe for langt vaek. Der var mange hunner omkring, og som Sadiff sagde ville Papaya gerne Bubblybubbly, hvilket vi gaar udfra betyder at parre sig. Vi gik op paa de store sanddunes, hvilket minder om Raabjerg mile, og tog en masse hoppebilleder. Daa vi kom tilbage var aftensmaden klar (Ris+groentsager i karry) og selvfoelgelig en kop Chai te inden hvert maaltid. Vi sad lidt om baalet, men vi var traette og lagde os paa vores taepper og sov under den aabne himmel.
Vi vaagnede midt om natten ved at en kamel stod og gloede paa os, vi blev lidt overrasket og fik vaekket guiderne, som fik kamelen vaek. Det viste sig at sidst de var her havde kamelen faaet mad paa det sted. Vi har fundet ud af at kamelerne har ret meget personlighed, og naar man kigger paa dem er de virkelig sjove. De er ikke altid helt bevidst om deres stoerrelse, og man kunne nogen gange faa den ide at de troede de var lige saa lille som en mus. Naar vi sidder om baalet og spiser aftensmad kan man se ud af oejenkrogen en listende kamel (pga. de bundne forben) og en gang imellem stopper den op og gemmer sig bag en lillebitte busk, naar den kommer taet nok paa og endelig taenker "Yes man, jeg klarer vejen op til maden uden nogen opdager mig", springer Sarub op og jager den vaek.
Vi blev vaekket med Chai te og morgenmad (toast m. syltetoej, kogte aeg og frugt) paa "sengen". Vi red laengere ind i oerkenen og begyndt at se en masse dyr: hjorte, mus, biller, oerne, koeer og geder (landsbyernes) og grippe. Vi holdte en kort pause i en landsby, hvor alle 6 maend fik hhv. cola og vand. En kamel drikker 30/40 liter vand paa en gang og kan derefter gaa uden vand i flere dage. Som sagt har kameler meget personlighed, og da vi paa et tidspunkt skulle ride forbi en skudt kamel (pga. sygdom) blev foelsomme Papaya bange for at ride forbi (i frygt for at der skulle ske noget med ham ogsaa eller bare fordi det var ubehageligt at se en af sin egen art doed?), de to andre red forbi uden problemer, men Papaya blev noedt til at ride i en 20 m. bue udenom. :) Vi holdte frokostpause. Efter at have daset i skyggen i nogle timer red vi mod nye sanddunes. Om aftenen spillede og sang Surab for os, og Nanna fik sunget Mester Jacob med hendes smukke stemme.
Naeste dag gik som de andre, men nu var vi ved at have faaet nok. Efter at have travet hele dagen, og Magnus havde faaet vabler paa haenderne af at holde sig godt nede i sadlen og holdte vi pause. Vi blev glade da de fortalte at efter frokosten var der kun 20 min. til det sted hvor bilen skulle hente os. Vi fik sagt farvel og tak til Sadiff, Sarub, Ratu, King og Papaya for nogle gode dage og alle de rim de havde laert os.
"No worry, no hurry, no chicken, no curry" "No woman no cry, no wife no life" "No power, 24 hours, no hot shower" :)
D. 3/12 Jaisalmer - Jodhpur
Saa var det vidst paa tide at komme videre. Vi fik booket busbilletter og talt med Dhannas ven, gennem couchsurfing, som vi kunne bo hos i Jodhpur. Vi drak afskedschai med Dhanna og fik moedt hans kone, svigermor og lille soen. Kl. 14 tog vi bussen mod Jodhpur. Turen gik udemaerket indtil pigen foran blev daarlig og kastede op ud af vinduet uden at advare Nanna, som fik smaa strint af braek paa sig, AD!! Vi ankom til Jodhpur (ogsaa kaldet den blaa by), ringede til Ramniwas (Dhannas ven) og fik ham til at forklare en richshawmand hvor vi skulle hen. Vi blev budt velkommen af Ramniwas kone, Reena (27), og hans to smaa piger, Nidhi (4 1/2 aar) og Monee (2 aar). Tyve minutter senere kom Ramniwas (28). Vi fik velkomst chai og fik snakket lidt om hvem vi hver isaer var. De bor i et stort hus paa 2 etager. Stueetagen bestaar i et stort rum som bruges til entre/opholdsrum/toilet, en stor stue hvor Ramniwas far (78) boede, et koekken, to toiletter, et kontor og et sovevaerelse med en dobbeltseng hvor alle 4 sover i. 1.sal bestaar af en masse tomme rum og et gaestevaerelse som vi fik lov at kalde vores i de 4 naetter vi blev der. Vores vaerelse bestod i en stor dobbeltseng. Eller mere en traeseng med et tyndt taeppe paa som madras, ingen puder eller taepper, og igen blev man glad for sin sovepose, som vi blev noedt til at dele, derudover var der et kaempe monstrum, som vist engang har fungeret som en blaeser, og sidst med ikke mindst et badevaerelse uden doer (kun et gennemsigtigt badeforhaeng) og med vand (engang imellem). Sammen med Ramniwas tog vi paa restaurant og spiste god mad, imens Ramniwas fortalte om sig selv og Jodhpur og vi fortalte lidt om os og vores land. Ramniwas studerer turisme paa universitet og arbejder som guider paa Jodhpurs fort, naar han lyster. Da vi kom hjem fik vi set deres tagterrase, som der ikke er lavet meget ved. Vi endte med at komme sent i seng.
D. 4/12 Jodhpur
Ramniwas (vores nye far, trods der kun er 7 aar imellem) laante os en telefon, saa vi altid kunne faa fat i hinanden. Vi tog hen til Jodhpur fort, hvor Maharajaen engang levede. Her brugte vi mange timer med vores gode audioguide. Fra fortet kunne man se byen, som rent faktisk er blaa :D Bagefter tog vi til Clocktower, hvor der rundt om er en masse markeder. Vi tog til en kryddeributik og fik koebt flere kilo ind. Derefter tog vi til en miniature painting butik, som de er helt vilde med i Rajasthan, trods de meget spaendende og fascinerende billeder, faldt billederne ikke helt i vores smag, og Nanna endte med kun at koebe 2 smaa postkort. Vi moedtes med Ramniwas og spiste lidt samosas. Vi tog hen til en handicraft butik, hvor de har sengetaepper, puder, sjaler osv. Her proevede de at overbevise os om at de lavede sengetaepper for store modehuse som Hermes, Armani, Kenzo og vi ved ikke hvad. Selv Richard Gere havde vaeret i butikken, hvilket de kunne bevise med en avisartikel fra London Times. Det er sgu svaert at vide hvad man skal tro paa nogen gange. Vi tog paa en tagrestaurant og spiste en hyggelig middag, mens familien tog til bryllupsmiddag, hvilket Ramniwas ikke synes er specielt sjovt, da der bare er en masse sladder om hvem der er gift med hvem osv. Vi besluttede at vi ville proeve om vi kunne finde hjem ad de kringlede veje paa egen haand. Det kunne vi ikke. Og da to unge maend kom koerende forbi paa scooter, drejede om, og koerte helt taet paa Nanna. Idet de koerte forbi tog den ene af dem Nanna paa brystet. Vi ved ikke om de proevede at stjaele posen Nanna havde under armen, det haaber vi, men det foeles ikke saadan. Lettere rystede skyndte vi os at ringe til Ramniwas som igen fik forklaret en rickshawmand hvor vi skulle hen. Da vi kom hjem lavede Magnus chai, imens Nanna viste Ramniwas billeder fra Nepal. De andre var stadig til bryllupsmiddag (deres brylluper varer mange dage, og det var ikke en af de specielle dage) og vi gik i seng inden de var hjemme.
D. 5/12 Jodhpur
Dagen gik med Umaid Bhawan Palace (hvor Maharajaen bor og derfor er ikke meget af det aabent), shopping og hygge med familien.
D. 6/12 Jodhpur
Vi startede endnu en dag med en omelet ved Jodhpurs beroemte omeletmand. En mand der har lavede omeletter i over 30 aar og siges at gaa igennem 1000 aeg om dagen. De er ihvertfald gode og blev hurtigt vores morgenmadssted. Vi fik skrevet blog imens vi ventede paa at Ramniwas fik fri fra fortet. Saa tog vi hjem og hentede Nidhi og Monee og sammen koerte vi alle 5 til en "landsby". Det virkede rigtig turistet, men det var meget hyggeligt. Landsbymanden udfoerte den kendte opiumceremoni. Hvor man drikker opiumte (koldt vand med opium i) fra sin haand. Bare rolig, vi blev ikke paavirket, selv boernene smagte. Her spiste vi ogsaa frokost. Derefter koerte vi til en pottemager. Nanna fik lov at proeve sin kreativeside af, hvilket faktisk gik udemaerket, med hjaelp selvfoelgelig. Naeste stop var en taeppevaever og her var det Magnus der skulle ud i haandarbejdets kunst. Vi sluttede af paa en tekstilfabrik, hvor Nanna fik shoppet amok i pudebetraek. Om aftenen skulle Ramniwas til fest med sine guidevenner og vi blev ladt alene med alle pigerne. Her fik vi set nogle nye sider af de to soede piger. Nidhi styrede hele huset, og begge piger gik fra at vaere hyper paa super, derefter gik de sukkerkolde, men saa var det da godt at der var mere chokolade hvor det kom fra. Lad os bare sige det saadan, vi var ikke kede af at det var vores sidste nat. Og imens Nanna fik lavet henna (og fik af vide af Reena at "Married life no good" ikke overraskende sagt naar hun er sammen med de boern 24/7) sneg Magnus sig op i seng.
D. 7/12 Jodhpur - Udaipur
Da vi igen igen foerst var naaet i seng efter midnat (trods Nidhi allerede skulle vaere i skole kl. 7) sov vi laengere end planlagt. Vi koerte med Ramniwas til FedEx og sendte 9 kg til DK. Derefter blev vi koert til busstationen. Her moedte vi Carrie (Minnesota) som vi brugte det mest af den 7 timers koeretur paa at laere at kende. Vi fandt hver vores hotel (ikke mere couchsurfing i denne omgang) og aftalte at moedes til aftensmad paa vores hotel.
D. 8/12 Udaipur
Vi sov laenge. Dagen gik med City Palace (ikke noget saerligt), solnedgang ved sunset point og en laekker aftensmad med udsigt over Udaipurs beroemte soe paa at dyrt hotel. Da vi kom hjem var der American Pie i fjerneren og det er svaert at slukke for saadan en klassiker, saa den blev sent foer vi lukkede vores smaa oejne.
D. 9/12 Udaipur - Agra
Endnu en dag hvor vi ikke foretog os saerlig meget. Couchsurfing kraever aabentbart mere energi end vi lige havde regnet med. Vi saa et Vishnu tempel, shoppede og spiste bananpandekage med aegte nutella indtil vi skulle med natbussen til Agra kl. 17.30.
- comments