Profile
Blog
Photos
Videos
Hej Igen,
Jeg undskylder for den manglende aktivitet på min blog den seneste måned.
Sidst jeg forlod jer var jeg ankommet i Luang Prabang, og jeg blev der i 4 dage.
Byen mindede meget om en hyggelig sydeuropæisk by med små hyggelig restauranter. Der var en lov der forbød gæster i byen at være ude efter kl. 23:30, så det var et par stille men gode dage. Vi tog en taxi ud til et vandfald som var helt fantastisk! Den anden dag lejede vi cykler og kørte rundt og så udkanten af byen samt et tempel vi fandt. I Luang Prabang bookede jeg en flybillet til Hanoi, for at skåne mig selv for en 26 timers bustur.
Jeg ankom til Hanoi om aftenen den 18. december og checkede ind på Hanoi Backpackers Hostel. Der boede primært unge mennesker og det var et super fint hostel. Den næste dage havde hostellet fødselsdag og serverede gratis burger og øl om eftermiddagen. Der mødte jeg et utal af fantastiske mennesker, som jeg tog på boat cruise med dagen efter.
Vi tog på et 3 dages cruise til Halong Bay, som er en område nord for Hanoi ude i havet, der består af klippeformationer der stikker lodret op af vandet. Rigtig flot!
Det var en super tur, hvor jeg mødte et hav af sjove og fantastiske mennesker. Bl.a. en amerikansk gut der pt. bor på Bali, som jeg måske skal besøge når jeg har arbejdet et stykke tid i Australien.
Cruizet sluttede den 22. dec, og den 25. var der en stor julemiddag/fest på hostellet med omkring 40 af gæsterne. De fejrer det efter amerikanske og australske traditioner, hvor den 24. ikke rigtig betyder noget. Vi fik traditionel amerikansk julemad (tror jeg): Græskarsuppe, Kalkun, Skinke, Kartofler og andet guf! Jeg blev i Hanoi til den 27. om aftenen, hvor jeg tog en bus til en lige by syd for Hanoi, Ninh Binh.
Næste morgen lejede vi scootere og en guide, som tog os rundt i området omkring byen, som var helt fantastisk. Det bliver ofte kaldet "Det andet Halong Bay", fordi der er de samme klippeformationer, men midt i alle rismarkerne! Endnu en gang var det nogle fortrinlige syn vi fik os her.
Jeg besluttede mig for at tage til Hue over nytår da jeg gerne ville være et sted med mennesker og lidt festivitas. Hue er en mellemstor by i central Vietnam, men den er rent udsagt røvkedelig. Jeg havde det sjovt, men det var kun fordi det var en masse unge mennesker der.
Efter Hue tog jeg videre til Hoi An, som er en fantastisk hyggelig lille by med et hav af skræddere. Jeg fortrød så snart jeg forlod stedet, at jeg ikke havde fået noget tøj eller sko lavet mens jeg var der. Der er omkring 300 skræddere i den by, og den er ikke speciel stor overhovedet. Vi boede på hovedgaden ca. 4 km fra stranden og ca. 5 mins gå gang fra den gamle bydel som var det mest hyggelig sted at være. Her var ikke lige så mange backpackers men til gengæld flere familier og ældre mennesker på ferie.
Efter et par halv kølige og regnfulde uger i nordlige samt centrale del af vietnam, var det tid til sol igen. Derfor tog jeg til strandbyen Nha Trang, som minder meget om en sydeuropæisk strandby, med et hav af cafeer og shopping område. Ganske udemærket sted. De første to dage havde jeg sol, men ellers var det overskyet det meste af tiden.
Jeg mødte mange af de samme mennesker som jeg fejrede nytår med i Hue, bl.a. to engelske brødre som jeg senere rejste videre med efterfølgende.
Jeg ved ikke hvorfor, men i Nha Trang var der tonsvis af russere. Der var flere gadeskilte og butiksskilte i russisk og alle restauranter havde menukort i russisk. Underligt fordi jeg stort set ingen russere havde mødt før i Vietnam. Men Nha Trang og Mui Ne som var mit næste stop var fuldstændig proppet med russere.
Mui Ne var en mindre by og vi boede lidt udenfor på en lang vej der fulgte kysten. Her var det primært afslapning og rigtig god mad. Vi spiste på en seafood restaurant, hvor man selv kunne vælge hvilken slags fisk, rejer etc man ville have, ud fra 8 forskellige akvarier. Jeg snuppede et kilo grillede kæmpe rejer, som smagte himmelsk. 100% det bedste måltid jeg har fået på min rejse so far.
Saigon var ok. Jeg var der kun i 2 dage, og den ene dag så vi et tunnelnetværk der blev brugt af Sydvietnam under vietnamkrigen. Ret fascinerende. Derudover skød jeg med en AK47! En meget larmende men vanvittig oplevelse!
Vi så også en samling af de fælder de brugte i junglen, og de var temmelig barske!
Nu er jeg taget til Sihounakville i Cambodia, og her er vanvittig varmt. 35 grader i solen det meste af dagen! Imorgen skal vi fejre det kinesiske nytår på en båd samme med masse andre unge backpackers, så det ser jeg frem til!
Er så småt begyndt at glæde mig til at komme til Australien og de forhåbentlig lidt mere vestlige forhold, hvad angår infrastruktur etc etc.
Det var alt for denne gang!
Håber alt er vel for jer alle sammen derhjemme!
Magnus
- comments