Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen,
Her er endnu en update fra Australien!
Er nu rykket til Melbourne. Har ikke fundet noget job endnu, men har formentlig et tryout som bartender på en bar/natklub her i weekenden, som jeg håber fører til mere arbejde. Har taget et kursus i "responsible serving of alcohol", som er nødvendigt for at arbejde i barer, cafeer og restauranter. Og har været rundt I byen med en bunke CV's så jeg krydser fingrer for at det bærer frugt. Ellers står den formentlig på noget farm arbejde som dels skulle være garanteret arbejde samt der er det forhåbentlig sværere at spendere mine hårdtoptjente dollars :)
Jeg stoppede med mælkemands arbejdet for 3 ugers tid siden, fordi det var et horribelt arbejde med en endnu dårligere løn. Arbejdede ikke andre steder I Sydney, så den sidste tid stod mest på spas og ballade med Mathias fra DK samt vores gode ven Liam fra England.
Vi sejrede St. Patricks Day og det var skægt, på trods af den ekstreme mængde fulde irere der gerne ville dele næver ud til en hvilken som helst lejlighed. Vi undslap heldigvis ;)
Sydney var en fed by, men det var lidt kedeligt til sidst uden arbejde bare at traske rundt I byen + jeg ville gerne til Melbourne. Vejret er blevet lidt koldere og om dagen ligger temperaturen på omkring 22 grader or so vil jeg skyde på. Sindsyg køligt! Har måtte tage min jakke I brug for første gang siden Nordvietnam.
Jeg håber som sagt at kunne sparer nogle penge op her I Melbourne over de næste 2 måneders tid og så forhåbentlig rejse som turist op af østkysten. Nu må vi se :)
Det var alt for nu.
Kærligste hilsner
Magnus
- comments