Profile
Blog
Photos
Videos
Så er der nyt igen.
Efter full moon party forlod stort set alle mennesker øen Koh Phangan, så det besluttede vi os også for at gøre. Vi havde på forhånd betstemt os for at tage til Koh Tao, en lille ø der ligger nord for Phangan og som er kendt for dens fantastiske dykkemuligheder.
Ombord på færgen blev vi tilbudt flere fortrinlige tilbud og vi valgte et resort det hed "Ban's Diving Resort". Det skulle vise sig at være et rigtigt godt valg.
Vi blev kørt dertil i en "taxa", som egentlig bare var en bil med et lad på. Vi sad selvfølgelig med al bagagen på ladet og forsøgte så vidt muligt at holde fast i de hurtige hårnålesving som chaufføren udførte et utal af. Ingen kom til skade, men det var vist mere held end forstand ;)
Vel ankommet blev vi tildelt vores værelse der bl.a. havde egen balkon. Det var det rene luksus, sammenlignet med det dormroom vi havde haft på Koh Phangan og 1000 gange bedre end de fængelscelle lignende værelser vi fik på Koh Samui og i Bangkok.
Vi startede ud med kun at skulle tage et Open Water Certifikat, som tillader en at dykke ned til en max dybde på 18 meter. Det tog 3½ dag og inkluderede teori, eksamen samt 4 dyk af ca. 40 mins varighed. Knap var vi kommet i vandet første gang før vi var blevet fuldstændig bidt af det. Det var en super fed følelse og vi besluttede at vi ville tage det udvidede kursus, Advanced Open Water, der når ned til en max dybde af 30 meter. Det tog 1½ dag ekstra og inkluderede yderligere 4 dagsdyk samt et natdyk. Endnu en gang jeg har kun rosende ord til overs for den oplevelse, og jeg glæder mig meget til at jeg forhåbentlig skal dykke ved Great Barrier Reaf når jeg engang kommer til Australien. Vi havde igennem hele kurset en dansk instruktør ved navn Jesper, der gjorde et fortrinligt stykke arbejde. Natdykket var et dyk ved 7 tiden, hvor solen er gået ned, så vi blev udstyret med lommelygter og det var en temmelig instens oplevelse at være ude på dybderne totalt indhyllet i mørke med kun ens egen og hinandens lyskegle som referencepunkt. Vi så mange flotte fisk og sting rays, desværre ingen hvalhajer eller barracudaer. En gruppe som dykkede fra samme båd så en stor skildpadde som svømmede med dem hele vejen til overfladen, men den missede vi nu også :( Et af de andre dyk var et dybdedyk på 28 meter ned til et gammelt skibsvrag fra anden verdenskrig. Da vi begyndte nedstigningen var sigtbarheden helt fin, men da vi ramte omkring 16 meter blev alting meget tåget. Nede ved skibet kunne man kun se omkring 2 meter frem for sig, så selvom vi forsøgte at følge efter vores instruktør og hinanden, var der flere det blev væk et par gange. Det lykkedes dog vores instruktør at finde os alle igen, så dykket kunne forsætte.
Alt i alt var dykningen virkelig vidunderlig og det skal jeg helt sikkert prøve igen på denne tur.
Efter Koh Tao og dykningen tog vi færgen til Koh Samui, hvor pigerne havde været engang tidligere. De anbefalede et Resort der hed "Rich Resort". Nok lover navnet en hvis klasse, men det var sgu et noget upassende navn til det vi kom frem til. Værelserne mindede mest af alt om en gammel fængselscelle, staff'et var sure og bartenderne var temmelig upassende og generelt var det en pænt sløj oplevelse. Desuden viste det sig at området vi var ved, var tilflugtssted for en hel del ældre mennesker. Primært ældre vestlige mænd der på en eller anden måde havde fået charmeret en væsentlig mindre og helt bestemt yngre thaikvinde til sit selskab. Kærligheden er lunefuld.
Men efter 3 nætter i fængslet drog vi til Bangkok. Vi tog afsted kl. 11.30 fra hotellet i Samui og ankom efter færge og bustur til Bangkok kl. 05.15 om morgenen. Herfra fandt vi en lokal bus der kørte til Khao San Road, som er backpacker's gaden og der hvor det sker. Vi fandt et lille og noget snusket Guest House, hvor det lykkedes os at score 3 små værelser til en meget overkommelig pris!
Vi blev i alt 3 nætter, og det var bestemt ikke en fornøjelse hele tiden. Hver morgen blev vi vækket ved 8 tiden af et arbejdshold der borede og hammerede det meste af morgenen. Vejret var fint og vi spenderede bl.a. en eftermiddag ved en rooftop-pool. Ellers gik tiden med et slag billiard og en enkelt thailands øl :)en
Den ene aften tog vi en Tuk-tuk hen til en biograf og så en film. Den sidste aften flottede vi os og tog på Skybar, som ligger på toppen af et luksus hotel på 63 etage. Der er sågar det selvsamme hotel som filmen "The Hangover part two" benytter i en af scenerne. Udsigten var fuldstændig vanvittig og det samme var prisniveauet, så vi nøjedes med en enkelt drink og en masse billeder.
I skrivende stund er vi i Nordthailand i Chiang Mai, og her er planen at vi bl.a. skal ud og trekke og ride på elefanter. Nu må vi se :)
Her er væsentlige koldere og de omkring 22 grader var nærmest isnende da vi steg af bussen imorges. Bussen der iøvrigt dels gennemrodede ens backpack mens man uvidende forsøgte at sove, og dels forsøgte at stjæle ens lille rejserygsæk direkte mellem mine ben. Jeg havde låst den fast til sædet, men jeg kunne mærke en snedig lille hånd der forsøgte at liste den fri. Da jeg trak tasken til mig forsvandt hånden og den dertilhørende person meget hurtigt ind bag i forhæng. At de gennemroder ens backpack i bagagerummet er mere reglen end undtagelsen. Jeg havde faktisk låst min backpack nede i min dertilhørende rejsetaske, men da vi ankom kunne jeg se at låsen somehow havde været åbnet og sat sammen igen på en anden måde end jeg havde gjort. Jeg har ikke noget af værdig i backpacken så der skete ikke noget, men det er nu stadig pænt frustrerende.
Livet er dog stadig skønt herude :)
Stay tuned for more.
- comments
charlotte elefantridetur kan anbefales, vi var på rideskole og det vat godt