Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er vi her igen!
Denne gang skriver vi fra skoenne Vietnam, naermere bestemt Hoi An. Vi har vaeret i Vietnam i snart 2 uger nu og nyder det i fulde drag. Her er virkelig fedt!
De sidste dage i Cambodia brugte vi i Phnom Penh, som viste sig, paa trods af en grum historie, at vaere en rigtig fed by. Vi tog en tuktuk rundt for at se Killing Fields og S-21, det var en smule barskt. Ved Killing fields'ne gik vi bogstavelig talt paa toejstumper fra ligene, der tidligere har ligget begravet, i de nu tomme massegrave. I den gamle skole, som blev lavet til faengslet, S-21, af Khmer Rouge, saa vi de tidligere celler, der sloeset og hurtigt var blevet bygget i klasselokalerne, for at holde paa de mange fanger. De mange 'mugshots' af alle fangerne (baade kvinder, boern og maend) gjorde stort indtryk, selvom der sjaeldent var navn eller historie vedhaeftet. I det hele taget var det en oejenaabner for en tid og begivenhed, vi ikke vidste meget om. Den grumme historie kan dog ikke spores hos cambodianerne, som er meget soede og imoedekommende, paa trods af fattigdom!
Fra Phnom Penh sejlede vi ned ad Mekong, ind i Vietnam og ned i deltaet. Det var virkelig fedt at se livet omkring floden. Vores foerste stop var Chau Doc, en graenseby med en livlig havn og huse langt ud i vandet. Efter lidt tid i Chau Doc tog vi videre ind i deltaet for at bo paa 'homestay'. Vi troede, at det betoed, at vi skulle bo hos en familie paa landet, men istedet blev vi indlogeret paa et halv skummelt hotel/fiskefarm, hvor der var en mand, der gik rundt ude foran vores vaerelse om natten og laaste vores doer op, men heldigvis blev stoppet af en ekstra laas. Pyha! 'Hotellet' laa dog i skoenne omgivelser, i en lille landsby, uden andre turister, og vi laante cykler og cyklede os en tur langs floden. Her var vi saa heldige at blive taget under vingen af en lille vietnamesisk dreng, som paa tegnsprog viste os rundt. Vi spiste en is med ham hos en lokal dame, og fik en masse venner, der var meget interesserede i Caros ipod, Maries kamera og DK i det hele taget. Kommunikationen klarede vi med at tegne.
Efter vores tid i deltaet tog vi til Saigon/Ho Chi Minh City, som virkelig er en forfaerdelig by. Beskidt og larmende, paa en ikke asiatisk, nedern maade. Vi saa krigsmuseet og Cu Chi Tunnels (Viet Congs krigstunneler), hvilket var spaendende, selvom det til tider var meget farvet information, der blev givet. En af grundende til, at Saigon ikke var helt i top, var ogsaa, fordi Caro blev syg og maatte blive i sengen en eftermiddag, imens Marie proevede at finde aebler og aegte Cola til patienten.
I Saigon blev vi hentet af to motorcykelgutter og tog paa 'Easy Rider'-tur. Det vil sige, at vi i 4 dage sad bag paa en bike og saa landet paa en helt anden maade, end vi ellers ville have gjort. Det var SAA smukt og interessant. Vi koerte ad veje, som ellers ikke bliver brugt af turister og kunne stoppe og tale med lokalbefolkningen samt forskellige minoriteter, som vi koerte forbi, fordi vores drivers kunne oversaette. Oven i det, havde de to gutter begge vaeret i krig under Vietnam krigen paa USA's side. Den ene i haeren, og den anden i luftvaabnet. Det var utrolig laererigt og interessant at hoere deres historier og tanker om krigen, som overraskende var meget forskellige, selvom de havde kaempet paa samme side. Ham, der havde vaeret i haeren, var modstander af USA, selvom han ikke syntes meget bedre om det kommunistiske styre, der fulgte efter krigen. Den anden var af modsat mening og var stor fan af USA. Vi var ogsaa hjemme hos en tidligere Viet Cong, hvor vi hoerte hans historie. Saa nu er vi blevet eksperter i Vietnams historie (naesten). Turen tog os ogsaa op i bjergene til Dalat, en smuk by, som med dens koeligere klima og franske byggestil, naesten fik os til at foele, at vi var tilbage i Europa. Fra Dalat koerte vi ad, hvad der for os begge har vaeret, en af de smukkeste veje, vi nogensinde har set! Vi var de eneste paa vejen og droenede bare afsted mellem bjerge, skov, klipper og vandfald. I det hele taget var det en vild oplevelse at rejse bag paa en motorcykel med to vietnamesere. Isaer fordi, de aabnede vores oejne for en masse fantastisk laekker mad!! Grillet gedekoed med chili-soyamaelk, MUMS!
Gutterne satte os af i Nha Thrang, som er en populaer badeby. Her tilbragte vi 3 dage med bare at dase og nyde livet. Det blev dog en smule kedeligt til sidst (ifoelge Marie), og nu er vi saa her i Hoi An, som er meget lille, men meget smuk pga alle dens gamle bygninger og broer. Idag har vi vaeret hos skraedderen og venter nu spaendt paa resultatet i morgen!
Naeste stop bliver Hue, Hanoi og meget mere!
Mo Kai Bai Yo (skaal paa vietnamesisk)
Caro og Marie
- comments
mor Dorte Det er altid nyttig viden at kunne sige skål på lokalsprog, godt udgangspunkt. Hvor lyder det ellers spændende alt sammen.....