Profile
Blog
Photos
Videos
Destinationen har nu heddet New York City siden lørdag eftermiddag. Vi startede med at gå en tur, så Mads lige kunne vise mig lidt af byen. Hvad vi ikke havde tænkt på var det det var lørdag eftermiddag kl 16. Det var tykt med mennesker overalt. Mit ansigt må have set sådan ud: :O
Men som lovet passede Mads godt på mig og vi kom helskindede hjem igen. Den skulle jeg lige sove på!
De næste dage var meget bedre. Lige så stille begynder man at se de mange - uendeligt mange - muligheder der er i byen. Og vi har enda mest været på Manhatten.
Dog var vi lige på besøg hos familien Colavito i Fairfield, New York. De var helt utroligt flinke og i mødekommende. Men på den anden side indfrier de også en stor del af de fordomme man måtte have om amerikanere. Og de er virkelig amerikanere! Den første aften spiste vi på en lokal, amerikansk, restaurent. Bagefter tog vi ud til deres båd og drak nogle øl sammen med John, hans kæreste og hans storesøster Cara. Det var lidt som at være med i en af de amerikanske film. Dagen efter brugte vi på båden, hvor vi badede og grillede. Om aftenen tog vi i biffen og så den super amerikanske, forudsigelige film "pacific rim", men vi så den i en iMax-biograf. Det betyder at det er en større skærm. Den fylder stort set hele dit syn ud, man kommer ikke udenom den film. Derudover er det 3D og selvfølgelig er lyden MEGET højere. Det var vildt og ekstremt, men så fedt var det heller ikke, men sjovt at prøve trods alt.
Tilbage i New York så vi Spiderman på Broadway - hvilket var helt fantastisk!! Og så så vi udsigten fra Empire State Building om aftenen - imponerende :)
Snart går turen til Miami hvor vi ser frem til afslapning og måske et bedre hotelværelse. Her er der intet der rigtig virker - indtilvidere har vi bare grint af det :)
- comments