"Hjemme" i Kathmandu igen. Det har vaeret noget af en tur op til toppen af verden, og for at fortsaette fra sidste oplaeg:

Bo fik det ikke bedre i loebet af hviledagen i Namche Bazar, og han maette desvaerre transporteres ned fra bjerget. Flere guider i byen var enige om at han paa trods af den relative lave hoejde havde symptomer paa AMS (Acute Mountain Sickness). Bo fik altsaa ikke mulighed for at aa til Base Camp denne gang, men til gengaeld fik han en helikoptertur tilbage til Kathmandu.

Jeg fortsatte selv med guiden resten af turen op til Base Camp. Jeg har aldrig nogensinde provet noget saa hardt foer! Selvom jeg er i god form efter New Zealand, saa fik den tynde luft alligevel mig til at falde helt til jorden. Ved Base Camp i ca. 5,3 km hojde er der ku 50 % saa meget ilt i lufte som ved havets overflade. Jeg var kostant forpustet og konstant udmattet. Jeg sov stort set ikke og appetitten forsvant stille og roligt. Det hele kombinerede paa vej op af Kalapathar, hvor jeg 2/3 oppe maette traekke mig og sige stop. Paa dette tidspunkt var jeg ogsa ramt af hojdesyge med enorm hovedpine, ingen appetit, ondt i maven, opkast og ingen energi. Det gik derfor hurtigt ned af bjerget igen, og jeg tog med det tidlige fly tilbage til Kathmandu denne morgen.

Naar alt det slemme er sagt, saa har det ogsa vaeret en fantastisk smuk tur fyldt med utroligt hoje bjerge, smukke klostre og et maerkvaerdigt folkefaerd. Jeg saa en kaempe lavine taet paa (dog i sikker afstand) og det var en fantastisk folelse af staa ved Everest Base Camp.

Nu slapper jeg af i Kathmandu et par dage inden vi begiver os i kamp med den kommende Holi-festival. Den folger der mere om senere.

Ps. Bo har det godt igen, og han kommer til Kathmandu d. 25.