Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle sammen
Ja, det er jo ikke meget vi har været på vores blog. Men intet nyt er jo godt nyt. Og vi har det godt!!! Vi er simpelthen ramt af kenya fever og vi kommer aldrig hjem....
Først vil jeg fortælle jer lidt om vores kenyanske famlie. Den består af Ruben og "mother"- mary samt en housegirl som er en forældreløs pige, som famlilien har taget ind for at give en uddannelse. Udover disse dejlige mennesker har de også to voksne børn som vi desværre ikke har mødt.
"Mother"-mary er den fantstiske kvinde som her taget os ind i familien og behandler os som om vi var hendes egne. Dejligt og lidt overvældende siden både Marianne og jeg ikke har boet hjemme i mange år. Hun fortæller os gerne at vi skal redde seng og stryge vores tøj. Men hun er også den som kommer og trøster hvis man har lidt hjemveg.
Ruben er hendes bløde mand. Han kommer og går som det passer ham og når han er hjemme sidder han enten i sofaen foran fjernsynet eller inde i soveværelset og læser avisen. Det er normalt at den kenyanske mand skal vartes op. Men selvom der er disse tydelige kønsroller så er han alligevel også blevet vores fader. Han har den luneste latter som fylder huset ved hans tilstedeværelse og som gør både Mary og os andre glade.
Zena er vores house-girl på 17 år som er nummer 3 på hendes årgang med over 150 elever. Hun tager sig af mange af de praktiske ting i huset og som betaling betaler Mary hendes school-fee samt alt det hun skal bruge. Hun er dog desværre blevet lidt teenager og Marianne og jeg ved ikke om vores vestlige tilgang har præget hende lidt. Der er mange stricte regler for de unge i kenya og følger man ikke dem så betyder det lusinger af skolensrektor. Det kan være meget voldsomt at høre på for vores danske ører men man skal også tænke på at her er kulturen anderledes og som med mange ting så er de milevidt bagud.
Lidt om vores laboratorie på Outspan Hospital. Det er ingen overraskelse at der er mange ting hvor de er bagud. Men det der overrasker mest er de ting hvor vi er ens. Som bioanalytikere er vi jo opdraget indenfor nogle bestemte normer og nogle går helt sikkert igen hernede selvom de ofte ikke har midlerne til at føre dem ud.
Adelingsbioanalytikeren James er en stor dejlig rund mand, som gerne vil lytte og nikker godkendende mens han sige æh æh æh. Han er den som har den længste uddannelse og den af dem som tænker mest vestligt. Derfor vil han meget gerne vide hvordan vi gør det i danmark, da han selv ønsker at forbedre laboratoriet.
Lille-james eller klapperen som vi kalder ham er den religiøse. Han klapper gerne hænderne sammen og udråber "Praise the lord". Igennem ham er vi blevet inviteret til diverse hospitals gudtjenester.
Elisabeth er den tavse af dem som lige pludselig hiver én med til en af de andre afdelinger og introducerer én til alle i afdelingen.
George!!! Han er vores yngling. En ung tvær mand som jeg brugte den første uge på at gøre mør. Han har den tørreste sorteste humor og vil gerne slukke ens høje humør pga af solskin ved at sige at solskin har modsatte effekt på ham for det betyder at folk vil sulte. Vi elsker George og han elsker os. Måske fordi hans sorte humor kun får os til at grine højere, hvilket får ham selv til at grine.
Udover disse personer har vi fået maser af venner og bliver inviteret til den ene ting efter den anden. De første uger var lidt hårde, da der var koldt og vi ingen kendte, hvilket betød at vi sad inde i weekenderne og kedede os. Men nu har vi haft så travlt at vi ikke engang har haft tid til vores blog.
En af ugerne fik vi dog tid til at tage til Mombasa og nyde solen og stranden. Det var efter en uge med regn og 15-19 grader og vi havde virkelig brug for at blive varmet op. Huset vi bor i er både fugtigt og koldt når vejret er dårligt og vores tøj føltes aldrig tørt. Da vi kom hjem fra Mombasa var sommeren dog kommet til Nyeri og siden da har vejret været fantastisk.
Grunden til at vi har forelsket os i Kenya er ikke så meget de seværdigheder som er her men de dagligdagsting man oplever når man bor og arbejder et sted. Overalt møder vi de rareste mennesker og de positive ting overskygger fuldstændig de dage som har været kolde og trælse. Vi har været i kirke flere gange end de sidste mange år i danmark og vi har gået charity walks og været med til hospitalets 10 års jubilæum. Derudover har vi været inviteret hjem til folk som har taget imod os med åbne arme.
Kenya har givet os så meget og vi håber at vi en dag kan gengælde det.....!!!
- comments
Cristoffer M P Lyder dejligt! Så fik vi endelig talestrømmen omsat til tekst ;-) Glæder mig nu til at se dig/jer i DK!
Mona Hej Anne! Så kul att läsa om hur du/ni har det. Vi förstår att det blir ett minne för livet och att Kenya kommer hädanefter vara något alldeles speciellt för er. Kram Mona o Tonny
Brita Stubberup Hej Anne! Hvor er det godt at læse, at I er havnet i en dejlig familie, og får så mange gode oplevelser. Ha' det fortsat godt - glæder os til at høre meget mere. Knus Brita