Profile
Blog
Photos
Videos
Saa er der nyt fra blogfronten igen!
Torsdag aften kom vi tilbage til Cusco efter en saerdeles oplevelsesrig tur til Macchu Picchu. Aftenen blev brugt paa Milhouse hostel med en haandfuld svenske piger, som vi havde fulgtes hjem med i toget og bussen. Det blev kun til lidt hygge, en drink og en quiz, da vi alle var meget traette efter de foregaaende dages oplevelser.
Fredag stod vi op med fornyet energi, da en af turens hoejdepunkter (i hvert fald for mit vedkommende) nu var meget naert forestaaende. Vi skulle nemlig ud til action-valley lidt uden for Cusco og bungee-jumpe. Turen blev bestilt og sammen med to vovede gutter, en brite og en amerikaner, drog vi i taxa ud mod sydamerikas hoejeste bungee-jump. Ved ankomsten fik vi vist alle et chok. Platformen, hvor vi skulle springe fra var kun et plet oppe mod skyerne og lige lidt hoejere end vi havde regnet med. Spaendingen steg, da vi efter at have afskrevet vores liv, saa de foerste springe, eller rettere sagt, blive katapulteret op i luften. Der var nemlig ogsaa mulighed for sling-shot, der kan betegnes som det omvendte af bungy-shot, hvor man i en vinkel paa ca 70 grader bliver skudt 145m op i luften. Det saa intet mindre end frygtindgydende ud, i saerdeles ud maaden hvorpaa man bagefter bliver kastet ukontrolleret rundt i luften som en majonetdukke.
Lettere nervoes og med lidt urolig mave begyndte jeg den paakreavede opvarmning for ikke at skade ens lemmer som foelge af de mange g-kraefter der blev sluppet loes. Inden laenge var det Jakobs tur til foerste at hoppe ud fra de 122m. Efter paaspaending af elastikken blev han hejst op i en lift, som var fastgjort mellem to klipper. Mindre og mindre blev han og efter hvad der foeltes som en uendelighed, faldt en lille prik ud af liften. Jakob var sprunget og begav sig nu i hastig fart mod jorden. Inden laenge spaendtes elastikken - han stopppede 20 meter over jorden for derefter at begive sig op igen, stadig med en utrolig fart. Saadan gik det op og ned nogle gange inden han sikkert landede paa jorden med det stoerste smil jeg laenge har set. Med helt blodspaengte oejne og lidt svimmelhed i krioppen bekendtgjorde han selvsikkert at det da var meget sjovt. Den perfekte optakt til mig eget spring. Inden laenge kunne jeg med egne oejne se jorden forsvinde under mig og foele nervoesiteten stige proportionelt med hoejden. Pludselig stoppede liften, og den venlige og snaksaglige mand der stod ved min side sagde pludselig: "3, 2, 1, spring!". Ud sprang jeg, uden at taenke naermere over hvad jeg var midt i. At springe ud fra sydamerikas hoejeste bungee-jump. Det var DET jeg havde gang i. Inden jeg fik set mig om og suset i maven aftog, spaendtes elastikken og jeg farede nu op igen, uden foelelse for hvad der var op og ned. De naeste sekunder blev jeg kastet rundt i luften som var jeg fanget i en toerretumbler der koerer for fulde omdrejninger. Helt surrealistisk og uden sammenligning med noget andet jeg hidtil har proevet.
Langsomt aftager accelerationerne og lidt efter lidt kommer jeg taettere paa jorden. Helt rundt paa gulvet, bedoevet og hoej af oplevelsen rejser jeg mig op og skal lige bruge et par sekunder paa at fatte hvad jeg lige har gjort. Da det gaar op for mig, bruser den uforlignelige foelelse af pumpende adrenalin endnu engang rundt i kroppen paa mig og jeg har fantastisk. Kan slet ikke faa nok og vil bare have mere og mere. Uden at taenke naermere over prisen og konsultere de andre gaar jeg straks over til skranken og bestiller et sling-shot. Det maatte bare proeves nu jeg var her og jeg skulle bestemt ikke komme til at fortryde det.
Jakob valgte selvfoelgelig ogsaa tilkoebet og snart stod vi klar til slingshot. Denne gang var jeg foerst. Jeg blev spaendt op med elastikken spaendt helt ud, saa jeg var haevet 30-40cm over jorden i supermandstilling, klar til at blive "skudt af". Forskellen var her at jeg ikke selv skulle foretage mig noget - blot vente paa "the moment". Oejeblikket kom og jeg maa indroemme, at jeg var decideret bange da jeg blev slynget op i luften. Det gik saa ubeskrivelig staerkt - paa under 2sek var jeg pludselig 146m vaek fra startpunktet, stod stille og blev oejeblikkeligt slynget tilbage igen med naesten samme kraft. Efter en 5-10 saltomotaler og slyngen rundt om mig selv blev det lidt mere stilfaerdigt og man kunne nyde udsigten.
Jakob var ogsaa helt vild med slingshot, men vi kunne ikke blive enige om, hvad der var bedst. Fordi jeg har proevet at kaste mig selv ud hoejt oppefra et par gange eller 3 foer, var det nye og spaendende slingshot en mere vild oplevelse for mig - for Jakob forholdte det sig omvendt. Der er dog ingen tvivl om at vi begge var totalt oppe at koere resten af dagen og at vi naeppe kommer til at opleve noget lignende foreloebig :)
Hen paa eftermiddagen aftalte vi at lave noget sammenskudsgilde med pigerne endnu engang og det blev en hyggelig aften med efterfoelgende bytur. En vild dag skulle fejres med en vild bytur og det blev det - absolut en af de bedste dage her i Sydamerika!
- comments