Profile
Blog
Photos
Videos
I dag var det afrejse dag til Australien. Da vi stod op pakkede vi alle vores tasker om, for at tjekke at der ikke var blevet smuglet stoffer ind i vores tasker, det var det heldigvis ikke. Det sidste vi kunne nå at se i Singapore var China Town, og det var som de andre lande, en masse gader med en masse små boder og butikker med mange forskellige ting som man kan bruge en masse penge på. Det jeg også lagde mærke til, var lejlighederne der lå op over butikkerne. Bygningerne i mange forskellige farver, og med træ låger for, det så simpelthen så hyggeligt ud.
Da vi kom tilbage fra vores tur igennem China Town fik vi os noget aftensmad, og så var det ellers af sted mod lufthavnen. Vi skulle af sted i god tid, men det går ikke altid efter planen, så vi kom liiiiiddddtttttt for sent af sted. Vi havde ikke troet at transport tiden ville være så lang, men vi nåede derud, vi fandt lidt slik og fandt en bog til Lynn, og så kunne vi ellers gå til check ind skranken, uden alt for meget ventetid. Nu skulle vi bare sidde i et fly i ca. 5 timer og til vores store overraskelse var der varm mad, tæppe og en lille taske med udstyr til en god flyvetur og en god lur.
Vi mellemlandede i Darwin, der skulle vi vente i små to timer, så vi kunne komme videre til Cairns og efter 3 timers flyvetid var vi endelig fremme ikke mere flyvning eller ventetid. Tiden skulle også 2 timer frem, det vil sige at vi er 8 timer foran Danmark.
Hjemme fra havde vi hørt at de er meget strekse med folk der kommer hertil. Narkohunde som duftede til ens bagage og en selv. Det næste man møder er en mand som skal tjekke pas, visum, spørgsmål i hoved og røv, men det var åbenbart nødvendigt. Det sidste, troede vi, var bare døren med Exit skiltet, meeeeeennnn nej, vi skulle til det sidste tjek, med bagagen og personlig spørgsmål. De skulle vide hvorfor jeg var født i Libyen, om jeg havde været dernede siden fødslen, spørgsmål om mine forældre. Så var der alle de praktiske spørgsmål, visum, hvad vi skulle lave i Australien OSV. + at vores bagage skulle tjekkes for top til tå, og jeg fik desværre taget en kop fra mig (vi fik en kop lavet af bambus på trekking turen i Thailand. Men mad, træ er forbudt, at tage med til Australien). Heldigvis var det to venlige mennesker som tjekkede vores ting, så tiden gik stærkt, og så var det et venligt første møde med de første australiere. Da vi kom udenfor lufthavnen vidste vi ikke lige hvor langt der egentlig var til vores guest house. Så som så mange gange før, når vi er ankommet til et nyt sted, tog vi en taxa- bare for at være helt sikker. Det tog ikke mere end 10 minutters tid, så vi fik chekket ind. Og inden længe, var vi ude at gå en tur, bare for at se lidt af byen. Da vi kom hjem var det tid til lidt aftensmad, og så ellers i seng.
- comments