Profile
Blog
Photos
Videos
D. 13 august
Kl. 7.00 måtte vi op, for at få et bad, og så ellers få spist noget morgenmad, så vi var klar til at tage af sted. Det tog ca. 10 min med taxa, at komme ned til havnen, for at tage med færgen. Der var ikke nogle problemer med at tjekke ind. Det skal lige siges, at når man rejser med færgen hernede, så har man sæder, ligesom i en flyver. Så vi fandt vores plads, og lagde os til at sove, selvom det ikke ligefrem var meget plads. Da vi vågnede havde vi næsten sejlet i de to timer det tager at komme til Bohol.
Da vi steg af færgen, stod der som planlagt en og tog imod os, med et skilt hvor der stod "Welcome to Bohol Jonas Fischer Hansen". Det var ikke til at tage fejl af, så vi skyndte os hen til vores van, med den dejlige aircondition. Når man som os, er turist og kommer til Bohol, er der en fast rute man kører efter, med ca. 10 ting man skal se.
Det første sted vi kørte hen til, var et monument, men nogle mænd fra gamle dage, som havde kæmpet, men besluttet sig for at slutte fred. Så monumentet var 4 mænd, som sad/stod ved bordet, men et glas hvor de skulle til at skåle. Det specielle var bare, at det ikke var øl de drak, men hinandens blod. Så efter billederne var taget, og historien fortalt kørte vi videre til Filippinernes ældste kirke.
Vi fik ikke så meget ud af det besøg, fordi at museet omkring kirken havde lukket. Så vi tog nogle billeder, og kørte så videre. Tredje stop, var et lille sted, men nogle forskellige dyr. Men grunden til at vi var der, var at der var en kæmpe pyton slange, som man selvfølgelig skulle ind og hilse på. Vi var ikke ligefrem meget for at kaste os ind i "løvens" bur, men de mænd der arbejde på stedet, flyttede slangen så vi kunne komme ind. Jeg (jonas), fik først taget nogle billeder, mens Lynn stod og sagde at hun absolut ikke skulle ind og have taget det billede. Den eneste betingelse var, at det var mig, der skulle holde den, mens hun så stod bag mig. Der var også nogle andre dyr, men de var knap så fascinerende. Hvis jeg ikke jag ikke havde sagt vi skulle videre, så tror jeg Jonas var blevet i buret med slangen resten af dagen . (:
Efter det uhyggelige møde med slangen var det tid til frokost og det forgik på en ellers anderledes måde end hvad vi har prøvet før, nemlig på en åben båd. Det fungerede på den måde at man satte sig et sted på båden og så var der fri buffet, og mens man gnaskede for sig af retterne, kunne man samtidig nyde udsigten. Vi sejlede en time frem og tilbage på en flod som endte ved 3 smukke vandfald.
På Filippinerne har de verdens mindste aber nemlig Tarsierne. De er mindre end en håndflade og så er det et natte dyr, de sover om dagen og lever om natten. På billederne ser det ud som om at de er vågne pga. de åbne øjne, mmmmeeeeennnn som når jeg sover, så sover de også med åbne øjne.(:
Så kom vi til en anden turist attraktion, Man maid forrest, og egentlig så forstod vi ikke helt meningen bag det. Altså vi forstår godt det er en skov de selv har lavet, men for 2 danskere, så er det jo ikke det mest spændende at se, da det ligner en ganske alm. dansk skov.
Filippinerne kan også prale af at de har den 3 verdens største sommerfugl. Den lever i et bestemt område af Bohol.Så vi ankom til en lille hyggelig sommerfugl park, men muligheden for at se de forskellige stadier fra pub til sommerfugl, forskellen fra han til hun men også tvekønnet.
Så nåede vi til en af de sidste ting nemlig, Chocolate Hills, det havde jeg personligt glædet mig meget til. (Lynn) Det er et fascinerende syn. Det er lidt ligesom De 100 Islands, det er ca. 2000 små klatter af små bakker som ligger spredt i landskabet og grunden til de hedder Chocolate Hills er pga. farven, Når der er sommertid på Filippinerne, og det er så varmt, bliver græsset på bakkerne brunt. Så det ligner chokolade der er på bakkerne. Men nu hvor vi er her, er det regntid, så derfor er græsset grønt. LIidt ærgeligt - men stadig et flot syn.
Den sidste ting på programmet var, The Hanging Bridge. Det er simpelthen bare det som navnet er, nemlig hængebroer. En til at gå frem, en til at gå tilbage.
Efter en lang men spændende dag, med massere af sjove og fascinerende oplevelser så overnattede vi en nat på Bohol, og det var med samme selskab som Cebu Guest House, det her hed bare Nipa Hat Guest House. Det var faktisk et rigtig hyggeligt sted, der var helt stille og så boede man i små hytter med en seng og et toilet og udenfor havde de en hængekøje som man kunne ligge i og nyde stilheden over stedet.
- comments