Profile
Blog
Photos
Videos
Vækkeuret ringede kl. 9, for i dag skulle vi ikke ligge og lure den halve dag væk (:
Men vi kom op, og fik spist morgenmad og så ellers ud af døren. I dag ville vi lægge vejen fordi den Botaniske have og Opera huset.
Den Botaniske have var gigantisk og utrolig smuk. Den ligger ud til havnen med en smuk udsigt udover Operahuset. Selvom vi vandrede rundt i haven kl. 11 en tilfældig torsdag så var der utroligt meget liv i haven ikke kun fra dyrenes side, men også for alle de mennesker og især for alle de løbende mennesker, jeg tror aldrig jeg har set så mange løbe på en gang som dernede.
Der var en masse kakkeduer og dem skulle drengene selvfølgelig prøve at håndfodre. Vi havde desværre ikke fået brød med, så Jonas fik den geniale ide at skulle ned at købe noget brød, i stedet blev det til at han fik tigget sig til brød, da han nu var en fattig og sulten backpacker - og han havde sku heldet med sig. Han fik 4 stykker toast og af sted det gik for at fodre papegøjerne. Det gik fint indtil der ikke var mere brød, for så begyndte fuglene at nappe, fordi de ville have mere så Jonas fik et par rifter. Men vi fik nogle gode billeder, og det var da også ret sjovt. Efter at vi fodrede fuglene, gik vi længere ud langs kajen for at tage nogle billeder af havnen, operahuset og harbour bridge. Vi gik efterfølgende hen for at se lidt nærmere på opera huset, og vi blev bare endnu mere imponeret af den fantastiske bygning. Efter det gik vi hjem for at få lidt middagsmad, som bestod af toast. Lynn fik sig en lille lur, inden hun skulle ud for at løbe, mens vi andre gik hen på en Mc Donalds, for at komme på nettet. Det virkede selvfølgelig ikke for mig, så efter 45 minutters desperate forsøg på at få nette til at virke, måtte jeg traske hjem alene. Da jeg kom hjem, gik der ikke længe før at Lynn kom hjem efter sin løbetur. Vi satte os alle 4 ned for at spise, der var nemlig gratis mad i dag, bestående af ris og karry med kylling. MUMS.. Senere spiste vi lidt popcorn, og så ellers lige på hovedet i seng.
- comments