Så har Lynn og jeg sku sovet i telt for første gang, og det må siges ikke at være særlig slemt, hvis man bare har de rigtige faciliteter og redskaber. Vi havde begge sovet dejligt, og der havde ikke været nogen dyr. Vi blev vækket af Jimmi som sagde "godmorgen vikinger". Det havde faktisk været ret koldt om natten, så en slags vikinger var vi vel. Selvom Jimmi og Julie havde sovet i bilen, havde de heller ikke haft det særlig varmt. Men vi fik varmen næsten med det samme, for solen havde allerede været oppe i et par timer. Vi spiste hurtigt en omgang morgenmad, pakkede vores telt ned og så eller af sted igen. I dag havde vi besluttet os for at se nogle underjordiske grotter. Når man spurgte folk var det helt sikkert noget de alle sammen varmt kunne anbefale. Så ingen af os var i tvivl om, at det bare var noget vi skulle se. Vejen derhen bød dog på lidt bjerge, så det gik op og ned det meste af stykket. Men efter 2 timer var vi fremme. Vi tog på en guidet tur, og det var en ret fantastisk tur vi kom på. Jeg fik også taget alt for mange billeder, men sådan er det jo. Men turen tog 2 timer, så efter at have gået i 15 graders "varme", var det tid til at køre videre. Næste stop var Canberra, men solen var allerede ved at gå ned, så det var kun et spørgsmål om tid, før vi måtte holde ind for at finde et sted at sove. Vi fandt også et rigtigt lækkert sted ved en 10 tiden om aftenen. Man skulle egentlig betale for det, men eftersom butikken var lukket, lod vi som igen ting. Teltet slog Julia og jeg igen op, Jimmi kørte bilen hen til en stik kontakt for at lade bilen op. Og "smørebrødsjomfruen" Lynn stod igen for maden. Vi var heldige at vi kunne bruge et ubemandet campist område, som indeholder elektricitet, håndvask, kogeplader og bænke. - så det var lækkert. Da klokken var 12, gik vi alle i seng, det var heldigvis ikke så koldt som dagen før. Da Lynn og jeg havde lagt os til ro, og stilheden havde sænket sig, hører jeg noget uden for teltet. Vi vidste ikke helt om det var et menneske, eller om det bare var et dyr. Vi prøvede at lade som igen ting, men når tanken først har strejfet en, kan man ikke lade være med at tænke på det, indtil man har set hvad det er. Så jeg lynede lige så forsigtigt lynlåsen ned, tændte lampen, og lyste ud mod græsset. Så kunne jeg se at det var en wombat. Den var vel på størrelse med en lille gris. Men den lod bare som ingenting, og listede så videre. Jeg synes personligt at det var fedt, at vi havde været så tæt på den, men det var lige modsat for Lynn. Så det endte med at vi måtte bytte plads i teltet, og jeg skulle ligge og holde om hende. (: hehe