Profile
Blog
Photos
Videos
Vi er idag ankommet til koh Samui efter 3 dage i Bangkok. Vi havde ingen WiFi, så det blev ikke til nogen blogindlæg. Indtrykkene var mange, så det var heller ikke energi der var i overskud. Vi havde flere højdepunkter i Bangkok: køreture i tuk-tuk, Wat Po med en kæmpe liggende Buddha, China town, en flashback tur til området omkring Khao San road, cykeltur i de fattige bydele og middelklassekvartere på smale betonstier. Folk på vejen var storsmilende og imødekommende, det var specielt at opleve mennesker der har så lidt, have så positiv udstråling. Oversvømmelserne omkring årsskiftet satte stadig sit præg på omgivelserne, med div. der var drevet med strømmen, og nu lå i bunker tilfældige steder. Dog hjælper Thaierne tydeligvis selv til, og smider deres affald når de har brug for at skille sig af med det. Det gjorde indtryk at forestille sig, hvordan hverdagen må have været under oversvømmelserne, hvor der ikke kan have været mange familier der kunne opholde sig og sove tørt.
Efter at have tanket op med div. tøj, tog hele flokken imorgen afsted mod Samui.
Vi har set frem til at hvile hovedet efter de mange indtryk fra Bangkok, så nogle dage i lavt gear ved poolen, er lige hvad vi kan bruge.
Vi har været spændte på, om huset nu også kunne leve op til billederne fra nettet, men hold da op, det er et helt fantastisk sted. Ejeren, Eric Backler var enormt hjælpsom, og tog med Thomas og jeg tilbage til lufthavnen for at leje en bil, da huset ligger temmelig afsides. Vi var ikke forberedt på det, men tænker vi vil få meget ud af den den kommende uge. Ihvertfald er der nu lagt op til udforskninger af div. steder på øen
- comments