Efter 2 ugers frivilligt arbejde, er det på tide at stoppe og tænke over, hvad vi nu skal til.
Men det frivillige arbejde har været helt utroligt. Surfing/Adventure Group har været helt kanon. Jeg har haft "næsten" alt det sjove. Ikke at Lykke ikke har haft noget at det sjove, men hun har ikke været ude og surfe. ;)
Dagen starter som regel med morgen-surfing uden for projektet, og kl. 10 smutter vi afsted til Vissershok Elementary, hvor vi underviser alt lige fra 4-7 klasser i matematik. Det er super fedt, for nogle gange kører det bare, mens det kan være skræmmende at en fra 7. klasse ikke engang kan trække 10 fra 7000.
Derefter tager vi tilbage til Saltys, skifter tøj og smutter ned på stranden. Enten for at surfe eller bare for at give den gas med børnene. Jeg er færdig kl. 4 ca.
Undervisningen er super let, for vi skal egentlig bare holde øje med at de laver øvelserne ordentligt på computeren.
Det kunne være helt kanon at bruge flere dage hernede, eller uger, for alle mennesker er bare så fede og kulturen er så laid back. Sydafrika kan helt klart anbefales og i den grad Salty Crax. Der sker altid noget, uanset om det er drikke øl og se fodbold eller tage ud og stå på skøjter i et casino. LOOOVE IT!!

Lykke, go!
Mit projekt starter klokken 8.30 hvor vi kører ud til en lille skole som hedder ACVV. Når vi kommer har børnene bibeltime og ser film, synger og ber til gud. Vi har stået for at hjælpe til med "kinder garden" og alle børnene er mellem 4-7 år. Egentlig vil jeg ikke kalde det en skole, men et hus. Der er kontor, og et rum til alle børnene. Børnene kommer fra en village og fra township. De fra townships er de fattigste. Den første dag, var det utrolig trist at se dem. Nolge kommer fra hjem hvor forældrene er lige glade med dem, slår den og en får nogle gange kun noget at spise når hun er i skole. Hun er især meget tynd, men får lidt brød med hjem nogle dage. De kan ikke rigtig snakke engelsk, så det kan godt være lidt vanskeligt at kommunikere med dem. Men her får i lige et par gloser med på vejen:

Dankee - tak, Stop - stop, sit plat - sit down, muniedetdynnie - don't do that.

Børnene hernede er meget voldelige og slår, bider og sparker rigtig meget hinanden. Det får de desværre bl.a. hjemmefra, men også fra lærerne. Lærerne råber, skriger og slår. Vores opgave består derfor rigtig meget i, at give børnene kærlighed, kys, kram og opmærksomhed, men vi kan ikke give dem alle det på en gang, og det har de sgu lidt svært ved at forstå. Vi har fået lavet noget hjemmelavet legetøj til dem og en fødselsdagsliste. De børn som ikke er i kindergarden, men en grad over, har fået (fra lærerne) en liste med gode og dårlige ting de gør. Derpå kan man godt se hvordan lærerne ser på tingene, da der kun er prikker ved de dårlige sager. Vi ser dagligt også gode sager de laver. De er rigtig gode til at dele ud af deres mad, slik mm. og trøster også somme tider hinanden. Man får helt sikkert et rigtig godt indblik i den Afrikanske kultur ved at være frivillig, og det har simpelthen bare været så godt! kl. 13 kører vi nogle af børnene hjem (dem som ikke bor i village). De bor faktisk kun i en stor papkasse. Total som man ser det på film. Om eftermiddagen hjælper vi nogle større børn med at lave deres lektier. Kl 15 er vi done! Det er utrolig udmattende med så larmende børn, så det er skønt at komme hjem og slappe lidt mere af.

Jeg ser stadig Afrika som en del år bagud. Bl.a. må børnene ikke vaske hænder på badeværelset, men derimod i en balje vand (dem alle sammen en hel dag) og de slår børnene med en pind. Heldigvis, slår nogle dem kun over fingerne med deres egne hænder, men en af lærerne har psket en af børnene med et håndklæde.

Jeg vil helt sikkert gerne tilbage for at hjælpe børnene. det er bl.a. mine børn i kan se på billedet :) Det er helt igennem fantastisk med al den kærlighed man får tilbage og afrikanske mennesker gennerelt er utrolig imødekommende, rare og nysgerrige. Og selvom man ser en masse godt, så må man bare fokuserer på det positive. Selvom børnene i vores øjne har det forfærdeligt, så er det helt utrolig som de bare smiler af alting ...