Profile
Blog
Photos
Videos
De første dage.
Puha.. Det er godt nok vildt hernede! Alting er meget anderledes end Danmark. Det hele går meget langsom - undtagen i trafikken, hvor ingen har tålmodighed og det vrimler med biler, busser (dalla dallas), cyklister, motorcykler, gående samt alle mulige former for håndtrukne vogne og æsler. Jeg kan stadig ikke huske børnenes navne og søstrene kalder jeg lige nu bare Sister, men de kan til gengæld heller ikke udtale mit navn. Det bliver ofte til LUK, LUKI eller noget den stil. Jeg forstår stadig ikke meget Swahili, så det er meget svært at følge med, når søstrene slår over i deres modersmål. Dog er de alle rigtig søde og hjælpsomme når først jeg henvender mig.
I går var jeg på rundtur i byen sammen med Lea og to amerikanske volontører, Nick og Raquel. Vi blev alle hentet hos vores familier og fik en god introduktion på Projects Abroads kontor i Arusha. Herefter så vi vigtige steder i byen og fik købt vores tanzanianske simkort. Vi har udvekslet numre med hinanden og de ansatte på kontoret, så nu er jeg ikke helt alene her i ungabunga-land :)
På St. Gabriels har vi fået besøg af en polsk pige, Karolina, som har et værelse i samme hus som mig. Hun har arbejdet her i 3 måneder, og nu holder hun en masse ferie og tager på ture osv. Så hun kommer og går lidt. Det er skønt, at hun kan sætte mig ind i de ting, som søstrene ikke lige tænker på.
I dag var jeg med 3 af søstrene inde i byen. De har en stor firhjulstrækker, som de kører i, når de skal handle. Jeg fik købt et strømstik (den jeg havde med hjemmefra var åbenbart ikke den rigtige) og et usb-modem med ubegrænset internet. Så nu er jeg godt kørende og i kontakt med resten af verden.
Imorgen kommer der vist en engelsk pige, som jeg skal dele værelse med. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Nu må vi se om hendes ting kan være i skabet og på bordet, hvor jeg efterhånden fylder en del!
- comments