Hermed et noget tiltraengt blogindlaeg!

I midten af februar var vi paa en seks dages trekkingtur ved Umphang. Da vi vendte tilbage til Bangkok efter trekkingturen vendte vi snuderne mod Cambodja. - Vi blev dog en dag forsinket i forhold til vores oprindelige plan, paa vej til bussen mod Cambodja mistede Simon sin pung og vi "reddede" os derved en ekstra dag i Bangkok med et smut forbi den danske ambassade for at faa lavet et nyt koerekort. En lidt besvaerlig dag, som vi paa mange maaeder godt kunne have vaeret foruden, men det endte nu med at blive en meget hyggelig dag alligevel, vi tog i det store kopicenter MBK med Simon og Marie hjemme fra gymnasiet.

Og det lykkedes os da ogsaa at komme til Cambodja, og i Siem Reap blev vi genforenet med to norske piger, Ingrid og Ingrid, som vi havde vaeret paa Umphang trek med i Thailand. + den ene Ingrids kaerste, Didrik, som var stoedt til i Bangkok.

Sammen med nordmaendene besoegte vi templerne angkor wat og angkor thom i Siem Reap og derefter tog vi en baad til byen Battambang. Paa baadturen saa vi flere "floating villages" - (der er billeder af dem i Cambodja-albummet) og i Battambang, som i sig selv var en ret kedelig by, lejede vi cykler - Simon, Didrik, den ene Ingrid og jeg og cyklede en rask tur paa ca 50 km. Vi koerte foerst ud til templet Phnom Banan, hvor vi efter at have cyklet de ca. 25 km derud da lige besteg de lidt over 300 trappetrin for at komme op til selve templet - i omkring 35 graders varme, skal det lige siges! Fra Phnom Banan koerte vi videre, ca 10 km paa en grusvej (vi oplevede for alvor den cambodianske sne - stoev), og kom til the killing cave, som er en grotte de roede khmere brugte under Pol Pot til at henrette folk i. De roede khmere smed uddannede, og folk med briller, ned i grotten, og doede man ikke af faldet, stod der en mand klar nede i bunden til at goere arbejdet faerdigt. Filosofien bag var, at Cambodja skulle bringes tilbage til et bondesamfund og det kraevede at man udryddede de interlektuelle. Pol Pot og hans roede khmere naede fra 1975 til 1979 at draebe nasten 2 millioner, ca 25% af Cambodjas befolkning.

Fra Battambang tog vi en bus til Sihanouxville, som er Cambodjas strandby. Paa vejen dertil skulle vi skifte bus i Phnom Penh, Cambodjas hovedstad, og da vi havde en times ventetid der, satte vi os ind paa en restaurant, sammen med Ingridx2 og Didrik. Vi kiggede lidt paa menukortet og konstaterede, at det var lidt for dyrt for os, saa vi bestilte tre store oel, som vi ville dele. Da vi havde faaet haeldt oel op i vores glas blev der pludselig sat mad paa bordet; en stor skaal ris m. seafood, en tallerken med koed og en groentsagstallerken. - damen ved nabobordet ville gerne give mad. Hun fortalte os, at hun havde levet paa gaden tidligere, men var kommet vaek fra det liv, og nu arbejdede hun med at faa kvinder ud af traffiking, og ville gerne hjaelpe og give der hvor hun kunne. Derudover havde hun vist ogsaa selv nogle boern, som var ude og rejse. Vi var alle noget overraskede over hendes gavmildhed, det ville man aldrig have oplevet i Danmark!, og var faktisk lidt kede af, at vi ikke havde noget, vi kunne give hende. Cambodianerne er et utroligt imoedekommende og venligt folk!

Efter et par dage ved stranden i Sihanouxville tog vi bussen tilbage til hovedstaden Phnom Penh, hvor vi brugte et par dage paa at besoege forskellige markeder, samt killing fields - ogsaa en levn fra Pol Pot tiden, hvor der i dag er blevet rejst et mindesmaerke for de mange ofte, og hvor man kan se omkring 10.000 kranier og knogle- og toejrester fra de mange massegrave. Mange steder kunne man stadig se hvordan toej- og knoglerester var paa vej op af jorden omkring massegravene, og med den gratis audio guide hoerte vi om nogle af de brutale metoder Pol Pots maend brugte til at draebe sine ofte. Derudover besoegte vi i Phnom Penh S-21 museet, som oprindeligt var en skole, der af de roede khmere blev omdannet til et hemmeligt faengsel og tortursted. Generelt brugte vi meget tid paa at se og laese om de roede khmere og deres mange forbrydelser mens vi var i Cambodja, og isaer i Phnom Penh.

Til trods for at vi kun var i Cambodja i ca. 14 dage, naede vi virkelig at maerke, hvor venligt et folk cambodianerne er. - De er indtil videre dem, som har foerstepladsen, som de mest smilende, mest gavmilde og venligste af alle de lande vi har besoegt.