Profile
Blog
Photos
Videos
Et sidste hej herfra ! Guatemala er hel fantastisk, men vi vil lige starte ud med at fortaelle lidt om vores udrejse fra Honduras. Paskontrol osv. gik fint og uden problemer, men lige da vi var kommet over graensen til Guatemala kom der 15-20 ladvogne alle fulde af politibetjente forbi - de var sandsynligvis paa vej til graensen, maaske for at lukke den, maaske for bare at undgaa problemer ved valget i Honduras soendag (4 dage efter). I hvert fald var vi utrolig glade for at vaere sluppet ud i tilfaelde af, at de ville lukke graensen, hvilket de nemlig goer temmelig ofte! Situationen i Guatemala var dog ikke meget bedre, her var der nemlig vejspaeringer, da den indianske del af befolkningen protesterede mod regeringen. Efter en meget lang dag i en proppet chickenbus (offentlig bus) uden siddepladser ankom vi dog sikkert til hyggelige Flores i det nordlige Guatemala.
Vi fik sovet et par timer inden den stod paa tidlig afgang mod Tikal, den vigtigeste by i Mayatiden. Kun 15% af ruinerne er blevet udgravet, resten ligger stadig under jorddynger og venter paa at blive udforsket. Ruinerne ligger i et kaempe omraade midt inde i junglen, saa ved at bestige nogle af de hoeje pyramider havde vi mulighed for at spotte pyramider mellem traerne i det fantastiske landskab - hvilken udsigt!
Vi har igennem vores rejse hoert forfaerdentlige ting om baade rejsen mellem Flores og Tikal (en god time) og ikke
mindst omraadet mellem ruinerne i Tikal. To uger foer vi var der var der bl.a. en bus der var blevet roevet, alle slap uskadt, men var blevet fraroevet alle deres vaerdier. Raadet var derfor; tag kun de noedvendige penge til indgangen med, ingen pas, ingen kreditkort, opbevar kamera og memorykort hver for sig og ikke mindst tage med paa en guidet tur i en stor gruppe og undgaa at gaa alene rundt blandt ruinerne. Selvom sikkerheden ikke var i top (og vi maa indroemme vi var en smule bekymret!) havde vi dog ingen problemer og det var en fantastisk spaendende tur.
Efter at vaere ankommet sikkert tilbage til Flores tog vi en gaatur rundt i byen, som ligger smukt ud til soeen Peten Itza. Flores er meget lille, men super hyggelig og fyldt med god atmosfaere og flotte, farverige huse. Herfra tog vi videre til Semuc Champey, et omraade i bjergene fuldt med koelige bjergkilder, vandfald, huler, grotter og generelt bare enormt flot natur! Semuc bliver kaldt det smukkeste sted i hele Guatemala og det med rette. Det ligger ret meget ude i ingenting, men er hel klart den besvaerlige rejse ad flere timers grusvej vaerd. Efter at have udforsket omraadet og slidt vores kamera op, var vi saa heldige at faa et lift med tre piger fra Spanien/Mexico/USA til Guatemala City. De koerte i en laekker lejet bil og ville saa absolut ikke have noget som helst for denne lange tur. Vi foelte ikke for at sove i denne forfaerdelige (og farlige!) storby, saa vi tog straks en taxa videre til den hyggelige gamle hovedstad Antigua (vi turde ikke tage bus, da det allerede var moerkt og sikkerheden derfor helt i bund!).
Saa blev det soendag og dermed markedsdag! Vi tog til landsbyen Chichicastenango, som holder landets stoerste marked paa en kaempe plads midt i byen. Her fik vi shoppet amok i tasker, smykker, toerklaeder og toej til ingen penge. I midten af markedet saelges lokale varer saasom boenner, ris, frugt og koed og det var en kaempe kulturel oplevelse at iagttage de lokale goere deres indkoeb. I udkanten af markedet ligger saa de mere touristede boder fyldt med alverdens varer produceret af de lokale i omraadet. I udkanten ligger ogsaa en hvidkalket kirke, Santo Tomas, hvor der praktiseres en mystisk blanding af kristen- og Mayakultur, hvilket var spaendende at opleve. Vi tilbragte dagen paa markedet og i kan tro vi slaebte med os derfra! Da markedet sluttede henad eftermiddagen tog vi videre til Panajachel, en by ved vulkankratersoeen Atitlan. Her var gaderne ogsaa fyldte med boder og vi tilbragte aftenen med at gaa rundt og se byen (og koebe flere ting!). Dagen efter tog vi paa en sejltur ud paa soeen og besoegte tre landsbyer langs bredden. De tre byer San Pedro, Santiago og San Antonio er smaa samfund fyldt med mayakultur, kulturelle dragter, kaffeplantager, smaa stejle brostensgader og ikke mindst mange smilende soede mennesker.
Vi tog tilbage til Antigua (som i mellemtiden var blevet pyntet med hyggelige julelys!). Antigua er en af verdens bedst bevarede koloniale byer og paa UNESCOs verdens arvsliste, af god grund. Desvaerre er mange af deres smukke kirker faldet sammen pga. jordskaelv og manglende midler til renovering. Heldigvis er de godt igang og de goer et godt job. Vi tog paa en gaatur rundt i byen med forfatter Elizabeth Bell, som fortalte om kultur, fortid/nutid, politik, uddannelse, mayatraditioner, historiske bygninger og det arbejde der ligger foran med at bevare byen. Det var en enorm spaendende tur og Elizabeth, som har boet i Antigua i mange aar, vidste alt hvad der var at vide om omraadet. Vi maa indroemme at vi begge er temmelig forelsket i byen og har udpeget os diverse ejendomme vi droemmer om at eje her!
Tiden i Antigua har vi ogsaa brugt paa afslapning, god mad og diverse smaagerninger, saasom at donere alt vores toej vaek til det lokale hospital, som forhaabentlig kan bruge det fornuftigt. I eftermiddag begynder vores hjemrejse saa smaat, da vi tager til Guatemala City og sover inden en tidlig afrejse imorgen. Snoeft, piv!
Som i har kunne laese her har vi virkelig faaet en paa opleveren og vi har haft en fantastisk tur igennem Latinamerika. Nu ser vi frem til julehygge derhjemme for Lottes vedkommende og strandafslapning i Miami for Lenes vedkommende. Vi siger tak til alle jer der har fulgt med i vores rejse og og glaeder os til at fortaelle jer endnu mere om vores eventyr naar vi ses i Danmark.
- comments