Tirsdag den 29. november 2011

Vi koerte en tur i aftes - blandt andet for at veksle penge, og koebe lidt kiks m.m..

Foerst skulle vi dog en tur forbi skredet/sammenstyret ved Manyara National Park, og ind på Mission Danmarks Health Center (det tidligere omtalte hospital/sundhedscenter) efter en kuffert med noget Masai-toej, som Hans og Inge har opbevaret der samt noget medicin.

-

Skredet/sammenstyrtet er meget vaerer end foerst antaget - der er kun en smal vej, hvor vandet stadig fosser over og umiddelbart herefter er asfalten vaek, og vi koerer nogle meter paa sten.

Ja - tingene kan hurtig aendres. Det vi soendag koerte paa, som en almindelig hovedvej - er nu pludselig noget helt andet.

-

Vi kunne dog ikke komme derind paa grund af regnen, men fik dog kufferten, som var fyldt med mudret og beskidt toej efter regnen. Toejet blev dog vasket paa vort hotel.

Vi fortsatte til ´vekselkontoret, men da manden paa vekselkontoret var tii boen (sikkert en muslim) gad vi ikke vente, og derfor blev vor indkoebstur heller ikke til noget. Vi koerte derfor direkte hjem til hotellet, hvor aftensmaden ogsaa var klar.

--

Her til morgen koerte vi kl. 9.00, da vi skulle ud for, at besoege 2 Masaistammer.

Paa vej derhen stoppede vi for at veksle penge, samt koebe diverse. Vi stoppede bl.a. ogsaa ved en forretningsgade, hvor der blev solgt alt muligt - toej, sko, furgt og groent, systuer var der m.m.

-

Masaierne er et utrolig venligt og gaestfrit folkefaer, og saa vil de meget gerne vise rundt og tages billeder af (og uden bagefter at kraeve penge).

Det er her Mission Danmark har bygget en Masai Kirke "The House of God".

Da vi kom til landsbyen (faktisk en familie) var boernene ikke hjemme, da de var i skole oppe i kirken. Kirken bruges til dagligt til skole, og saa om soendagen til gudstjeneste.

Vi gik op til kirken , hvor boernene var i gang med matematikundervisning, saa vi fik hoert dem laese tal op, og de sang flere sange for os.

Bagefter gik vi op i landsbyen, hvor vi blev vist rundt i husene, men desvaerre er der saa moerkt inde i hytterne at jeg hverken kunne fotografere eller filme - fik dog et enkelt moerkt billede af noget mad i en gryde.

Udenfor beboelseshytten, var en anden lille hytte, hvilket viste sig at vaere en kostald. Hytterne laa naermest i ring, i midten var en indhegning, som var til gederne om natten.

Om dagen gaar gederne jo i flokke og graesser i omraadet sammen med en vogter.

Der blev ogsaa holdt et moede. Bagefter var det meningen at vi skulle videre til en anden Masaistamme ude i en anden bush, men vi fik at vide at der var doedsfald, saa de ville ikke saa gerne have besoeg.

Det accepterede vi naturligvis, og taenkkte saa, at vi kunne i stedet koere i National Parken, som vi ikke kom i gaar.

Da vi holdt i National Parken og skulle ind - fik vi en opringning, at der var sket en misfoorstaelse, og at de ventede paa os - tja saa var der ikke anden vej end at vende om og koere ud til den anden Masai stamme.

Denne stamme havde foerst nu for anden gang besoeg af hvide mennesker i deres landsby , og ingen tvivl om, at vi var velkommen.

Og naturligvis skulle vores bil sidde fast i mudder paa vej derud, men der var hurtigt ngoel Masaier til at hjaelpe, foruden den anden bil.

Vi naaede bopladsen, og de sang og dansede for os, og fik ogsaa nogle af os med i dansen - dog ikke specielt meget mig.

Her blev der ogsaa holdt et moede, og saa fik vi gaver. Boernene et armbaand, Hans en slags vifte med i´girafhaar, Ingen en halskaede og Mette, Charlotte og jeg et halskaede med et kors i perler.

--

Vi sluttede af og koerte hjem til hotellet og var her ca. 17.30. Saa nu skal der blot spises 19.30 og saa ellers pakkes til i morgen, hvor vi koerer videre til naeste hotel.