01.jan-2012 Vi tager til The Rocks og finder Bridgeclimb på Sydney Harbour Bridge, Klaus har fået en tid 11.35, først en introduktion og sikkerhedsbriefing, alkoholtesten bestod han, haha, hvorefter han bliver iført de obligatoriske blå/grå kedeldragter sikkerhedsbælter m.m dette var et af kravende fra myndighederne for at give tilladelse til Bridgeclimb for dem er det meget vigtigt at man ikke distraherede trafikken på den 8 sporede vej, eneste personlige effekt der kunne medbringes var sol/briller, som skulle fastgøres med specielle stropper, men måtte desværre ikke medbringe kamera/video, (måske for at de kan sælge deres egne billeder for en mindre formue)

Klaus: Efter at have gået igennem en tunnel fik vi en sikkerhedsline på som kørte i en speciel wire som fulgte os hele turen som tog i alt 2,5 time, vi startede med at gå under selve kørebanen som er en kæmpe stålkonstruktion der får eifeltårnet til at ligne et stykke legetøj, imponerende at man kunne bygge noget sådan i 1920´erne.

Vi fik en længere forklaring om konstruktioner og værktøjer som de brugte under bygningen af broen der gik fra 1923 til 1932 og beskæftigede knap 3000 mand hvoraf 16 mistede livet.

Efter at have kravlet op af nogle meget stejle trapper kom vi op over kørebanerne og derefter videre op på den øverste konstruktion som var cirka 3 mtr bred og strakte sig helt op til toppen af broen , der var en fantastisk udsigt allerede der over Sydney Harbour og operahuset som bare blev mindre og mindre efterhånden som vi begav os mod toppen.

Jeg var så heldig at få lov at gå forrest da ingen andre meldte sig frivilligt, da vi nåede toppen som er ca 134 mtr over vandet var der fotoshout af alle, vi kunne se resterne af det mega store fyrværkeri show fra dagen før, i Sydney blev der brugt 6,5 millioner dollar på dette, hvoraf en meget stor del blev affyret fra selve broen. Derefter gik vi tværs over toppen af broen henover kørebanerne og de to jernbanespor, efter at have nydt udsigten på den modsatte side (Darling Harbour) begyndte vi nedstigningen, der kunne vi se hvor håndværkerne var i gang med vedligeholdelsen sandblæsning og maling af alle rustpletter, hvilket er en never ending story.Vi hørte bla. at Poul Hogan/ Crocrodile Dundie engang

havde været ansat som maler på broen, et ikke helt ufarligt job. Det var en kæmpe oplevelse og et must do i Sydney.

Amanda og jeg gik via walkway´en halvt ud på broen og tog nogle fantastiske billeder, derefter shoppede vi i The Rocks.

2.jan Tog vi toget fra Museum til Circular Quay, hvorefter vi tog færgen til Manly som er en halvø nord for indsejlingen til Sydney havneområde. Vi tog efter Stine og Thomas´s anvisninger til Collins Beach (som vi i øvrigt aldrig havde fundet) det var igennem skov og sti ned til stranden, som lå smukt i en lille bugt, her tilbragte vi nogle timer.

Vi gik til Manly beach og slentere langs strandpromenaden til Shelly beach, hvor stranden var som fluepapir, d.2 januar er åbenbart public holliday, vi badede lidt da vi efterhånden have fået nok sol, i øvrigt har Sydney vist sig fra sin gode side også vejrmæssigt, vi fik at vide at december havde været usædvanlig kold.

Vi spiste aftensmad på hovedstrøget i Manly inden vi tog færgen tilbage. Vi kan godt forstå hvorfor Stine og Thomas og ungerne var så glade for at bo der.

3.jan Vi tog til lufthavnen i Sydney og fløj til AliceSprings det røde centrum, det var fantastisk at se denne total flade røde ødemark fra luften, vi var overasket over varmen, 42 gr, længe leve aircondition, da vi var chekket ind på hotellet, gik vi en tur til byen ( der er mange Aboriginere i Alice Springs og man ser mange af dem med alkoholmisbrug og andre misbrug gå på vejene, de er nogle stakler at se på ) og på vejen besøgte vi reptilcenteret, ikke noget jeg er specielt god til, slet ikke da vi kom ind og der løb en temmelig stor leguan rundt blandt publikum, vi så krokodiller, flerelizzards og slanger, jeg gik langt uden om slange terrarium, senere fik Klaus og Amanda lov til at have en slange rundt om halsen, hende der havde showet prøvede meget ihærdigt at få mig til det samme, men nej det kunne jeg ikke. Da vi gik hjem blev jeg temmelig dårlig af varmen og dette sikkert fordi jeg ikke havde drukket nok i løbet af dagen. Senere ved solnedgang tog vi ud til Heavytree, som er et sted man kan komme til, for at fodre Rock wallabies, som er minikænguruere, de kom hoppende ned fra bjerget en efter en, og til sidst var de ret mange, de spiste af hånden, Amanda var helt solgt især da der kom en mor wallabies med unge i pungen, åh de var søde.

4.jan Kl 04:00 meget tidlig morgen blev vi hentet af Outback Ballooning vi skulle ud at flyve luftballon, vi kørte ad virkelige dirtroads, de åbnede en låge mellem 2 "små" kvægstationer de var på hver ca 15000 km2 , de 2 ballonmænd fortalte om stjernehimlen, da vi et par gange stoppede for at de kunne sende balloner med led-lys op så de kunne se hvor vi skulle lette fra, desværre da vi ankom var vinden tiltaget så meget at det ikke var sikkert at tage af sted,øvøv.

Vi så kænguruer på vej tilbage, desværre også døde som lå halvt ud på vejen.

Men vi prøver igen i morgen tidlig, vi krydser fingre.

Vi lå ved/i poolen det meste af dagen da det var så varmt, om eftermiddagen var vi ude at se

The Royal Flying Doctor service, der er som navnet siger flyvende læger og sygeplejersker, der hjælper de små samfund der ikke har umiddelbar adgang til lægehjælp pga afstandene i det centrale Australien, de dækker et område på 1 million km2.

5.jan Vi blev igen hentet af Outback Ballooning gutterne kl 04.00, denne gang var vi 17 i bussen der skulle af sted, ballonskipperen var allerede ude på stedet for at chekke vind og vejr, da vi ankom blev ballonen rigget til og det var den store ballon/kurv de havde med i dag, som er beregnet til max 20 personer, OG VI KOM AFSTED i dag, total fed oplevelse, vi kom til at skylde Amanda en stor is, da vi aftalte at den der først så en kænguru, fik is, vi så senere flere på turen. Det var knap så varmt i dag , kun 35 gr. men vinden skiftede hele tiden og kaptajnen talte flere gange med lufthavnen, det var så smukt at se solopgangen, over outbacken, landingen var lidt bumping, og kurven lagde sig på siden pga den kraftige vind helt nede ved jorden, det var et sjovt syn.

Efter at alle hjalp til med at pakke ballonen sammen, var der champagne morgenmad og sjove fortællinger fra gutterne, vi var hjemme på hotellet 07:45 godt trætte, (Amanda syntes det var hårdt at skulle så tidligt op 2 dage i træk)

Vi pakkede kufferter og chekkede ud, dagen før havde vi mødt Krys og Steve ved The Royal Flying Doctors, et australsk par fra Sydney , de skulle også til lufthavnen så de tilbød os et lift i deres udlejningsbil, søde og flinke mennesker, i det hele taget er australierne enormt flinke og hjælpsomme, nå men vi udvekslede email adresser og sagde farvel.