Profile
Blog
Photos
Videos
Igår tilbragte vi det meste af dagen ved poolen. Vi startede ellers med at HIVE børnene med ned på den smukke strand; kompromiet blev, at vi så ville være ved poolen om eftermiddagen. Men da vi kom derned, måtte vi hurtigt opgive. Der var for meget højvande til at børnene kunne bade.
Så Thomas og ungerne gik tilbage, og jeg ville blive liggende en times tid ved stranden. Da de var nået et stykke, kom Thomas i tanke om, at han havde glemt noget i min taske. Så han parkerede ungerne i skyggen og gik tilbage. Da han kom ned på stranden igen, kunne han se en elefant, der kom gående direkte imod mig, som lå dybt opslugt af min bog. Bagved elefanten gik dens "ejer" og råbte og skreg; det virkede som om han ikke helt kunne styre den. Thomas råbte af fuld hals på mig - jeg hørte ingenting. Det første jeg registrerer, er en gnækkende latter og en dårlig lugt; idet jeg kigger op, står der en elefant en meter fra mig. Thaien har vist fået styr på den på det tidspunkt, for det er ham der gnækker. Men pyhh, hvor blev jeg forskrækket; i forvejen synes jeg, at det er et ret stort dyr, sådan en elefant. Men den bliver altså ikke mindre gigantisk af, at man LIGGER ned og kigger op på den med en meters afstand!
Jeg fik hurtigt pakket sammen, og fulgtes med Thomas tilbage til poolen, imens dyret afleverede en kæmpe ildelugtende lort lige der, hvor jeg ellers ville have slikket sol:-(
Om aftenen gik vi langs stranden og så solnedgangen. Efter ca to kilometer fandt vi en hyggelig restaurant. Da vi havde spist et lækkert måltid og skulle betale, fik vi en lanterne med. Den vil vi sende til vejrs i aften, når mørket sænker sig.
Idag gik turen ud til de smukke Similan-øer. Vi sejlede med speedbåd med en masse skævøjer (Thomas mener de var kinesere og jeg mener de var japanere). Det var lidt af en oplevelse i sig selv at følges med dette folkefærd. For det første er de bestemt ikke søstærke; de ørlede næsten allesammen uden undtagelse. Thaierne var forberedt på problemstillingen; de delte små poser ud til dem alle, allerede før vi lagde fra molen. Så snart de begyndte at gylpe, kom der en thai rendende med lommetørklæder - og når det var overstået, fik de en mintpastil:-)
Måske er det fordi de er sådan i træning med søsyge, men de tog det ihvertfald i stiv arm, de fleste af dem; så snart de trak hovedet op af brækposen, smilede de igen. Ved den første ø vi lagde til, ville personalet stå af og forbedrede frokosten. Ville man ikke snorkle, kunne man stå af sammen med dem; japanerne var ved at falde over hinanden for at takke ja til det tilbud, og da de alle var sat af, var det en halvtom båd, der sejlede videre ud til det første koralrev.Thor var lidt på japanernes side; han var heller ikke så vild med snorkling, og ville hurtigt op på båden igen. Men Ronja og jeg har fået snorklet en hel del idag. Vi har ikke set de skildpadder, vi havde håbet på, men vi har set rigtig mange smukke fisk. Vi havde lejet et undervandskamara og fik også taget en masse gode billeder undervejs Det er simpelthen så skønt at have fået en datter, der er stor nok til at dele denne her slags oplevelser med!
Da vi lagde til og gik i land blev det ikke mindre betagende; strandene var kridthvide; havde man ikke solbriller på, kunne man slet ikke se noget - blev helt blændet. Total bounty!
- comments
Anne Selmann Hvor spændende. Lidt for spændende. Nu passer du altså på de elefanter Pia!! Men hvor er det sjovt skrevet, ku´ ikke lade være med at grine ;-) stort kram fra sneklædte DK PS det var super at snakke med
Susanne I får da oplevet spænding får alle pengene,det er skønt at høre om alle jeres oplevelser.