Den sidste dag i Bangkok render på held.
Jeg sender en venlig tanke til Janni og Gianpaolo, som anbefalede os at tage på cykeltur i Bangkok. Det lyder umiddelbart som et sindsygt projekt,når man kigger på trafikken, imens man lader sig transportere rundt med taxi og tuk-tuker. Ronja var da også på grådens rend, da vi satte os i sadlerne klokken otte og skulle afsted. Men efter fem minutter drejede vi af og befandt os snart på små snævre stræder, hvor vi aldrig var kommet frem med bil. Man følte sig hensat til en scene fra James Bond - og vi er da også ret sikre på, at han følte sig inspireret derfra, ham der overhalede os på en Suzuki:-)
Jeg tror ikke de bliver overrendt af turister i de kvarterer, vi kørte igennem, for de stoppede op og smilede, vinkede og hilste. Igen vakte Thor særlig stor begejstring. Guiden fortalte, at de fattige kvarterer og folkene i dem, støttes økonomisk af både kongen og de nærtliggende templer. Det var spændende at høre lidt mere om thaiernes livsstil og traditioner.
Fx var jeg ikke klar over, at det faktisk forventes af alle unge mænd, at de tilbringer ihvertfald tre måneder af deres liv som munke. Der er dog nye vinde på vej; der tages hensyn til uddannelse og karriere, og er det svært at få det hele til at gå op, kan man nøjes med syv dage. Til gengæld forventes det stadigt, at man bor og opholder sig i templet i hele sin munkeperiode.
Hun fortalte også (som vi jo også havde regnet ud, ved at aflæse gadebilledet), at der er tre ting, der er meget vigtigt for thaier: Kongen, buddhismen og MAD:-) - Alle tre ting kan ses på ethvert gadehjørne. Hun fortalte, at glæden og interessen for mad opstod for flere hundrede år siden, hvor der var krig i landet; der var ikke meget mad, og derfor blev man meget optaget af mad. Indtil hilsenen "Sawadee" (= hej) blev indført, var det også mest normalt at hilse folk med ordene: "Har du fået spist idag?" Hun fortalte, at det stadig er det mest anvendte samtaleemne i landet - ligesom vejret fx er det i Danmark. Hvad har du spist idag?Hvad skal du have i aften? Hvad fik du hjemme hos din fætter forleden..? Til gengæld går de ikke så meget op i deres hjem - det har vi også bemærket, ihvertfald udefra. For en thai ligger statusen i, hvad man spiser.
Senere kom vi til mere velhavende kvartere, man kunne bl.a. se det ved, at vejene blev bredere, så det var muligt at køre en bil derind. Andre gange føltes det som om, man befandt sig i en lille landsby; frodige palmer og blomster, fuglene, der sang og en idyllisk stilhed. Efterhånden nåede vi ud i områder med palmeplantager, og vejen bestod nu af en meget smal asfalteret sti, der snoede sig et stykke oppe over jorden.
Har var jeg lidt presset, jeg synes der var meget smalt, og var lidt nervøs for at vælte med Ronja, som jeg havde bag på. Kunne også godt mærke, at det betyder noget for balancen, at man har 25 kg på bagagebæreren. Ronja var til gengæld i et vældigt humør hele vejen, hun blev ved med at sige: "Det var slet ikke sådan, jeg havde regnet med at det skulle være. Denne her cykeltur er jo mega SJOV og hyggelig!"
Hun har i det hele taget været en superskøn unge - igen dag:-) Da vi havde fået frokost ved bredden af floden og en tur i longtailbåd, var turen ved at være slut. Thomas spurgte hende hvad hun mon nu kunne tænke sig at lave? For nu var det jo de voksne der havde bestemt den første halvdel af dagen. Jeg forestillede mig straks, at hun ville på marked og købe kjoler og glimmer - eller i storcenter og spise is el. lign. Men vores datter havde hørt noget om en stor kæmpe Buddah-statue, og den kunne hun altså godt tænke sig at finde og kigge på. Så det gjorde vi - og fik i tilgift set en død mumificeret munk i et glasbur. Spændende!
Tilsidst gik den vilde jagt ind på en legetøjs-tuk-tuk til Thor. Det har vi lovet ham for hundrede år siden. Men vi måtte opgive jagten efter at have endevendt to indkøbscentre - og Thor lod sig overtale til en lille kranvogn istedet.
Nu sidder vi ved hotellets pool og prøver at fordrive tiden, indtil vi køre mod lufthavnen ved 21-tiden i aften.