Profile
Blog
Photos
Videos
Med denne smukke solnedgang under foedderne sidder jeg nu i Split, alene igen. Efter at rejse mange dage og meget langt med Simon har vi nu sagt farvel. Det er svaert, det er ikke som at sige farvel til sine venner derhjemme, for man ved man kommer hjem igen. Men venner man moeder paa rejsen er langt vaek, de bor i andre lande, og ens veje krydses maaske ikke igen. Men hvis man lover hinanden at de goer de, saa goer de vel nok. Det er bare lidt svaert. Og byen goer det ikke lettere. Den er kaotisk stor og grisk. Imorgen skal jeg videre igen, videre videre. Kystvejen er smuk, men ensom naar man er alene og ikke snakker Hrvastska.
With this beautiful sunset below my feet, I am now in Split alone again. After travelling many days and kilometers with Simon we have now seperated. It is difficult, not like saying goodbye to your friends at home, because you know you will come back to them some day. But the friends you meet on your travel are far away, living in different countries, and your roads might never cross again. But I guess if you promise eachother, they will probably after all cross someday again. It is still difficult though and the city is not making me feel better. It is big and caotic. Tomorrow I will move on again, further further. The cost road is beautiful but solitude when you are alone and don't speak croatian.
- comments
Sofie Henninger du er så tapper! jeg følger dig troligt i din rejse her på bloggen - det lyder fantastisk! Maria kommer og besøger mig i dag, det bliver så dejligt:) Jeg savner dig!! Pas på dig selv. tusind tanker, kys og kram din vej