Profile
Blog
Photos
Videos
at finde sin vej alene. solen skinner og alligevel er jeg trist. det er saa svaert at skilles fra nogen man har delt saa meget med, man har delt alt med. men at finde min egen vej, alene, er min nye udfordring og jeg vil tage den op med styrke. og taalmod (saa godt som jeg nu kan).
jeg moeder mange mennesker paa min vej selvom vandringen mest har vaeret paa oede veje gennem smaa bitte landsbyer, langs floden. menneskerne jeg moeder hjaelper mig meget, de giver mig mad og et sted at sove, og jeg er selvfoelgelig taknemmelig. men de stiller alle de samme spoergsmaal, og jeg bliver hurtigt traet. jeg proever at finde den sensitivitet og stille forstaaelse jeg finder i naturens skoed (og med Adrien) hos menneskene paa min vej, og samtidig vaebner jeg mig med store taalmodighed. jeg proever at kommunikere uden uforstaaelige ord. jeg proever at aabne mit hjerte.
det er svaert, men javesh javesh (langsomt langsomt) finder jeg min vej.
to find my own way, alone. the sun is shining and still I feel sad. it is so difficult to seperate from someone you have shared so much with, you have shared everything with. but to find my own way is my new challenge and I will meet it with strength. and patience (as much as possible).
I meet many people on my way who help me a lot: they give me food and a place to sleep. I am very grateful, but quickly I also get enough. they ask the same questions, have the same reactions: vetam???? (alone) po. vetam.
I try to find the sensitivity and quiet understanding i find in the arms of nature (and that i found with Adrien) in the realation to the people I meet but sometimes it is very difficult and it makes me tired, i have to retire to walking, to nature again shortly after a meeting.
I try to be patient. I try to find strength. I try to live.
Somehow i succeed a little bit everyday.
- comments
Far Rørende og smuk beretning. Tænker på dig og ønsker alt det bedste ;-) Du er fandme bare SÅ sej.