Profile
Blog
Photos
Videos
flatiron, New York
Yoy, så er der nyt fra NYC. Vi har det f***ing nice! Vejret er skønt så vi får alle en nice tan, specielt Luckow! Ugen startede lidt turbulent. Hotellet vi skulle have boet på, var pludeslig lukket ned, uden vi var informateret om det. Luckow mistede sin kuffert på Island, så det var en noget pissed off luckow der var i røret da Jeppe fik et opkald om at Rune og Luckow var kommet til Newark. Skuffelsen af at have mistet sin kuffert blev dog umiddelbart afløst af den gode nyhed at Mastercard dækker forsvundne kufferter. Den efterfølgende dag bar derfor præg af den sygeste shopping-spree. Hele banden måtte slide og slæbe for at bære de mange poser hvoraf langt størstedelen var til Luckow. Det skulle senere vise sig at kufferten dukkede op nogle dage efter - feeee.
Nummer to dag blev spenderet på Times Square i et noget gråligt vejr. Hovedsageligt blev dagen brugt på at spankulere lidt rundt in the streets of NYC. Bl.a. fik vi gået 5th avenue tynd - en gade som prydes af en pokkers masse butikker og hvor bl.a. den velkendte Rockefeller bygning (GE Building) som tilbyder et enestående udkig over NYC ligger. Vi tog herefter til Grand Central som er et knudepunkt for togfarten til fx. New Haven. Selve bygningen er bevaret i sin oprindelige klassiske stil - flot! Dagen sluttede lige inden Central Park hvor Plaza Hotel - hotellet hvor dele af Alene Hjemme filmen er optaget - ligger.
På tredje dagen fik vi brugt vores sightseeing billetter og kørte Downtown-turen i en bus. Vi gik derefter langs lower west side op gennem greenwich village til Meatpacking District. Greenwich village er utrolig idyllisk og er klart en perle på Manhattan med træer langs fortovene og små hyggelige og gamle huse. Meatpacking District er et sofistikeret område hvor selv nogle gader er brostensbelagte. Oprindeligt var det her mange slagtere holdt til men er nu omdannet til en masse spisesteder bevarede i den helt gamle stil. Vi spiste en (dyr) aftensmad på Dos Caminos - vel nok det bedste mexikanske mad vi nogensinde har fået blev vi enige om. Maden blev efterfulgt af Margaritas og vi skyndte os ned på pier området tæt på Meatpacking District for at opleve 4th of July. Ved ca. 21.30 tiden, lokaltid, igangsatte et gigantisk fyrværkeri sponsoreret af Macy's (berømt shoppingsted) - ENESTÅENDE! Seriøst, gå på youtube og se om I kan finde nogle optagelser der fra.
Fjerde dagen bar præg af nogle enestående udkigspunkter over bl.a. Manhattan Downtown og hele Manhattan. Vi startede med at tage et smut op på 70. etage i top of the rock (i førnævnte GE Building). Heroppe venter et breathtaking view over specielt Central Park og nedre Manhattan med Empire State Building (den højeste bygning på Manhattan) i fokus. Derefter tog vi ned i Chinatown som er lokaliseret i Lower East Side af Manhattan. Her spankulerede vi lidt rundt og indtog de mange sanseindtryk med en noget blandet fornøjelse. Specielt blev næsesansen sat på en prøve.... nasty. Vi besluttede os derfor at smutte over i det tilstødende Little Italy og fortærre vores frokost - rigtig hyggeligt, og god mad! Herefter smuttede vi over til Brooklyn som er den Borough der ligger syd-øst for Manhattan. Brooklyn tilbyder nogle ganske enkelt fantastiske udsigstpunkter over Downtown Manhattan og vi blev her til solen gik ned for at opleve de høje skyskrabere badet i det fantastiske rødlige skær. Mens vi ventede på at solen skulle gå ned over de mange bygninger Downtown Manhattan, brugte vi tiden på en lækker bar, hvor vi fik en enkelt eller to. Da mørket faldte på gik en hyggelig og smuk tur hjem ad til Manhattan over Brooklyn Brigde. Det var en fantastisk oplevelse som satte følelserne i gang, og specelt ved drenge som alle 3 måtte fælde en tåre!
- comments

