Hej derhjemme.
Saa er det vist tid til en lille opdatering.
Som i alle sikkert allerede ved, saa har jeg boet hos en wwoof'ing (= willing worker on organic farms - frivillig arbejde for kost og logi) familie, Noel og Patricia, deres son Louis og kaeresten Jorun (hun er tysker - kom som backpacker for 4 aar siden og faldt for sonnen, og ja nu er hun blevet aus statsborger) desuden er der Blaise, som er fra Solomon oerne.
Familien er meget sode, og jeg har derfor vagt at blive her frem til midt/slutningen af marts. - At de vaelger at betalte lidt - ca 200$ - hver uge, er kun bonus :)
Da jeg ankom d.11/2 (jeg var blevet hentet at Patricia paa hostellet) blev jeg modtaget af en blind mand og en neger.
Taenkte at farmeren ikke havde snakket noget om en blind mand, men kunne jo ligesom ikke sige noget, var kun hoflig og imodekommende. Tilgengaeld var det vildt underligt at farmeren ikke var der og at de andre heller ikke snakkede om ham.
Den blinde mand var meget snaksagelig og inviterede ind til te. Da vi sidder ved bordet alle med hver sin kop te, siger den blinde mand pludselig " Det er forresten en paen rod top du har paa..." Hvad pokker! de tog pis paa mig - og den "blinde" mand var farmeren! haha det var nu ok sjovt og det "broke the ice" imellem os - siden da har der vaeret en kanon stemning i huset og Noel laver saa meget fis og har total sort humor - det er bare saa godt, for det gor det endnu mere hyggeligt at vaere her.
Jeg har mit eget backpacker vaerelse - dvs. et vaerelse med 2 kojesenge. Jeg har faaet sat et bord herind og en laeselampe, saa hvis jeg ikke vil vaere sammen med familien en aften, eller som nu hvor alle er gaaet i seng og jeg ikke er traet, saa kan jeg sidde og laese eller skrive paa min pc - det var nu godt jeg fik kobt den lille fine sag her ;-)
Jeg har udsigt ud til fangefolden og kan skimte foldene bag - saa naesten dagligt vaagner jeg op til at kunne se den store tyr i folden - av han er stor, men smuk.
Kabra, som omraadet her hedder, ligger ca en halv times korelsel fra Rockhampton - et smukt omraade med bush og bjerge (som der naesten er over alt hernede).
Naermeste nabo bor 5 km laengere nede af vejen.
Den jord de har her er omkring 8 hektar - en mindre farm, men jeg synes det er stort - naar koerne/hestene gaar i den anden ende af folden er det umuligt at se eller hore dem.
Hovedhuset er bygget paa paele - hvilket gor at vinden og kulden kan rotere under huset, hvilket ogsaa hjaelper med til det ikke er alerhelvedes varmt indedore - og hvis der skulle blive oversvommelse, faar de ikke vaade taer lige med det samme, samt krokodillerne kommer heller ikke ind :)
De har 4 hunde her. Bobo som er en skraenter, han brude vaere aflivet - han er af en amerikansk race. Han er overhovedet af hundene. Ally er en kaempe, som er god som dagen er lang. Hun har nogle problemer med benene, fordi hun blev mishandlet af sin tidligere ejer - hun har faaet en del knivstik, men hun klare sig nu fint og er naest efter Bobo. Herefter kommer Dexter, en fin lille hund som er en krydsning mellem en dingo og en lille alm. hund. Han har stadig lidt af det vildhund i sig, men er ellers ogsaa god som dagen er lang. Han elsker at lege og lober gerne i vejen for os naar vi arbejder, men han er min yngling, en fantastisk dejlig hund, med en fantastisk personligehed. Hvis jeg kunne, tog jeg ham med hjem.
Det var oprindeligt en backpacker som tog ham til sig. Hun troede det var nogle herrelose hunde da hun saa Dexter som hvalp med sin mor og soskende da de spiste af en dod kaenguroo, saa derfor tog hun den med sig - selvfolgelig ville dens mor ikke kendes ved ham da de senere provede at saette den tilbage, saa nu er det blevet et familiemedlem :-) Sidst men ikke mindst har vi Ruby, som virker lidt nervos, men hun er saa ogsaa nederst i hirakiet. Men naar forst vi begynder at lege (kaste med pinde, liver hun helt op (underligt nok har familien aldrig lagt maerke til noget, at hun mistrives lidt fordi hun ikke faar naer saa meget opmaerksomhed…)) Hun er ogsaa god som dagen er lang og vil gerne kaeles med, helst hoppe op og slikke i hovedet - men det er bare for klamt naar jeg ved hun baade ruller sig i og slikker paa kokasserne!
Ellers er her masser af froer - de kommer dog forst frem om aften. De gronne froer og de lidt storre Cane Toat - de er bare grimme og rynkede.
Det siges at hvis man slikker dem paa ryggen skulle man kunne opleve hallucinationer, idet de har en form for gift - men slikke paa en tudse - nej tak - det taender ikke lige mig! - saa den oplevelse kan jeg godt vaere foruden :-)
Og saa er der selvfolgelig ogsaa alle slangerne - jeg har dog endnu ikke set nogen, hvilket er lidt overraskende eftersom vi arbejder i det hoje graes hver dag, men det er jeg nu kun glad for - skulle jo helst ikke have deres taender i mit skind.
Den anden aften saa Noel og Blaise en stor sort slange ved vores havelaage, men igen - de er mere bange for os, end vi er for dem, og lige saa snart de kan maerke vibrationerne fra vores skridt forsvinder de.
De forste 2 dage i uge 6 hjalp jeg Blaise med at flytte jern fra en reol som stod op af fangefolden om til bagsiden af huset. Reolen skulle ogsaa flyttes med.
Selvfolgelig var det nogle gode varme dage, saa sveden lob - men jeg synes nu kun det er rart at maerke jeg laver noget! :-)
For vi kunne flytte jernet om bag ved den store container bag huset, skulle den ene lastbil flyttes - og hvem fik det job - MIG. Hey jeg har jo aldrig kort i lastbil for! - men det har jeg saa nu :-) - og det bliver nok ikke den sidste mens jeg er her, kan jeg forstaa paa Noel ;-)
Sidst paa eftermiddagen, den forste dag, kom en lille vogn med nye kvaeg som Louis havde kobt om morgen paa kvaeg markedet. Det er hvad jeg vil kalde en "normal" race - dvs koer vi kunne havde derhjemme - rodbrune og sorte kvaeg. men av de var godt nok tynde - ligesom Sultan da vi fik ham hjem. De kom fra et af de omraader der havde vaeret ramtt af cyklonen, saa ingen graes pga oversvommelser. Godt de er kommet hertil, for her er masser af grast og vi bor saa hojt oppe at her ikke bliver oversvommelse.
I og med det var fredag, den forste dag, tog vi ud og spise. De havde hort om en restaurant i Rockhampton - Bersark, som serverede maaltider til omkring 50 kr - 10 $. Da vi ankom var der ret stille, for at sige det lige ud var vi de eneste gaester, men grunden hertil var at de aabentbart var i gang med at lukke - kl 8.30 paa en fredag ?!
Maden var ikke fantastisk god, og betjeningen var absolut heller ikke god, saa der kommer vi nok ikke igen :-)
Den forste nat sov jeg ikke ret meget - dels fordi min madres var haard som gulvet, men ogsaa dels fordi det var et nyt sted med mange nye lyde.
Den naeste nat var dog bedre idet, jeg fik en anden maddras, som var mere blod.
Paa andendagen korte vi ogsaa paa "losspladsen" - hvilket vil ude i en af deres folde - for at dumpe det jern vi ikke kunne bruge mv.
dagens andet job var at lave bilen. Der var nogle filter der skulle skiftes mv. - pas paa sanger i motorrummet!
Senere paa dagen tog Jorun mig med ud i foldenen for at tjekke hegn. Hun mente der var nogle koer som havde forvildet sig ind i en forkert fold. Og der var da rigtig nok ogsaa en hegnstraad der var sprunget, men det var heste haar der sad i... det har saa vaere nogle af deres vildheste - og koerne horte til i den fold - men det var en god tur, og saa laerte jeg ogsaa hende lidt bedre at kende :)
Hun viste mig ud til et sted, hvor der under de store regnmasser - oversvommelserne i omraadet - var dannet en stor flod, som hun fortalte de havde badet i hver eneste dag, men desvaerre var der ikke meget vand tilbage, saa desvaerre ingen badetur :-(
Sondagen blev brugt paa at besoge Noels foraeldre og arbejde lidt for dem. De bor paa en gaard (eller dvs bare et hus med folde rundt om) kun 20 km herfra - det er Noel der ejer stedet - ja han ejer ikke mindre end 4 gaarde, men der er kun paa de 2 af dem der er kvaeg og som er beboet.
Det arbejde der skulle udfores var at slaa graes rundt om huset, for at forhindre slangerne i at komme ind.
Ogsaa hans foraeldre var nogle dejlige mennekser - eller dvs hans far er blevet en meget skrobelig gammel mand (92 aar) som kun sidder i sin laenestol og ser lidt tv. Han skal mades og passes med alt - kan kun lige fore en kort samtale.
Men hold da op et rodet hus - hun samler virkelig pa ALT! foj - godt det ikke er mig der engang skal rydde op der!
Vejret var selvfolgelig super dejligt - Tak Lene :) - hoj solskin og ingen skyer. Det betod saa ogsaa at det var vildt varmt og igen drev sveden af en, ved det mindste arbejde.
Hans mor var rigtig sod til at byde paa kolde drikke og boller og kage - lidt ulaekkert fedtet stas, men det smagte nu godt :-P
Da graesset var slaaet, tog vi ud i omraadet for at kigge paa graeskar - Noel har planet graeskar ude i bushen. Mest af alt for at saelge dem, nu hvor oversvommelserne har odelagt de oprindelige farmers vare, men ogsaa for at forsorge familien - og vist ogsaa for at prove det :)
Hundene havde vi paa ladet af bilen - saadan har de altid hundende med naar vi korer ude i bushen.
Paa tilbage vejen stod der pludselig en dingo paa vejren. Den havde sikkert hort bilen og kunne lugte hundende. Til vores held saa vores hunde ikke dingoen - ret heldigt, for ellers havde der varet vild hunde/dingo jagt. Havde Dexter forst set den, havde vi nok ikke haft ham med hjem igen.
Om ikke andet var det en rigtig smuk dag i nye omgivelser.
Arbejdsopgaverne i uge 7, den forste hele uge, var meget blandet. Det samme galte vejret.
Den storste arbejdsopgave bestod i at grave paele op, saette nye paele i til den store del af fangefolden. Av det er haardt arbejde. Paelene er jo ca. dobbelt saa store som dem vi bruger derhjemme til at lave hegn med.
Arbejdet afhang meget af Noel og hans andet job - idet han vil vaere der naar vi skal ud og finde nye paele. Det var ret irriterende at skulle vente en hel del paa at han havde tid.
Af andre arbejdopgaver kan naevenes at vi stobte cement til et nyt fundament gasflaskerne kunne staa paa.
I uges lob fik jeg ogsaa afprove en graense - jeg skulle skarer hul i loftet for at saette blaeser op i 2 af vaerelserne, men av av jeg har det jo ikke fantastisk godt med hojder... saa knaene rystede lidt under mig, men arbejdet blev udfort 
Det var ogsaa i denne uge at ...
Hele ugen skiftede vejret mellem varm solskin (over 30 grader) og kold regnvejr med blaest (omring 23 grader) - men som man siger: efter varmen kommer stormen.- Regnen er nu en kaerkommen ting, for saa kan vi faa endnu et lille hvil…
Om mandagen havde den hvide tyr -Mango - forvildet sig ind i den anden fold, ind til koerne, hehe. Hegnet var ikke brudt nogen steder, saa han maa vaere hoppet over… hmm
Blaze lob ind og provede at drive ham tilbage, men uden held. Patricia mente dog ikke det gjorde noget, idet der I den anden fold ikke var nogen koer af dens afkom, saa ingen indavl og dermed fik han lov at blive der.
Det var ogsaa i denne uge at Jorun viste sig rigtige Jeg. Da vi skulle spise om aftnen, kom vi ind til en meget sur Jorun som smaekkede med dore, skabslaager og raabte og skreg. Hvad der var aarsag til det, vides endnu ikke, men som Patricia og Noel fortalte saa sker det ret tit. De kalder hende prinsessen (jeg kalder hende isdronningen), idet hun vil have at alt skal gaa efter hendes hoved, og gor det ikke det, bliver hun virkelig pigesur og begynder at diregere rundt med os, men hallo, jeg er ikke hendes tjener, saa her er der kun koldt vand at hente og modstand - hvilket hun aabentbart ikke er vant til.
I lobet af mandagen skrev Paul, farmeren fra Cairns - at nu var der endnu en mulighed for at komme til Calvert i Tennant Creek. Denne gang afslog jeg, idet jeg allerede havde lovet at jeg ville blive her frem til midten/slutningen af marts. (Jeg kan jo ikke vente i evigheder paa det andet job, og selv ugen for var det ogsaa at han mente at nu kunne jeg tage afsted, for saa at skrive at vejene igen var oversvommet). Vi aftalte dog at jeg vil kontakte ham igen naar jeg slutter mit job her.
I lobet af ugen skypede jeg ogsaa med familien derhjemme, og de hilste paa den familie jeg bor hos her. Med computeren paa armen blev de vist rundt i og omkring mit nye hjem. Det var dejligt at hilse paa dem igen 
Noel syntes ikke jeg skulle odelaegge mit eget toj ved arbejdet, saa ude i den rode container fandt han et pr skjorter til mig og et pr bukser. Han ville ogsaa laane mig et pr arbejdsstovler, men havde ingen der var smaa nok til mine fodder. En hat og et pr solbriller blev det ogsaa til, saa jeg kan arbejde naesten ugeneret af solen 
Da Jorun kom hjem fra arbejde kaldte hun hestene til sig, dog ved at lokke med forder - aah ja det skal maaske lige naeves at naar de gaar I den anden ende af folden, er det umuligt at se dem, saa store er foldene hernede. Derpaa begyndte vi at snakke heste. Hun havde store planer om at traene dem saa nybegynder kan ride dem ogsaa, men hun er for bange til at gore det, saa jeg sagde at hvis hun ville have hjaelp, saa skulle hun bare sige til. Nu hvor jeg er vant til Sultan og hans smaa finurligheder, saa skulle det vel ikke vaere saa svaert at ride nogle krikker som vil smide en af…. Hun har endnu ikke spurgt om jeg vil hjaelpe, og har ej heller traenet med dem, saa saa stort et onske kan det vist heller ikke vaere.
Tilgengaeld fortalte hun mig aabenthjertet om sin tid I Tyskland med sin mor, som aabentbart har nogle mentale problemer, og dermed ikke har gjort hendes opvaekst let, meeen saadan som hun opforer sig, har hun vist vaeret ret forkaelet. Familien har fortalt mig at engang de saa et barn smide sig skrigende paa gulvet I et supermarkedet fordi han ikke fik hvad han ville have, fortalte hun at det gjorde hun som 14 aarige!!! Hvad skete der lige for hende?!
Trods kulde og vind, varme og ingen skygge skal hundene aktiveres, de elsker at lobe efter bolde og pinde, og underligt nok er jeg den eneste der leger med dem. Bobo er dog for tung I rumpetten til han vil vaere med, saa ham kaster jeg bare en pind hen til og saa er han glad, de 3 andre lober forvildet efter pindene og slaas lidt. Det er nu meget hyggeligt.
Det er dog ikke Kitty, men de gaar an 
Da jeg skulle I seng tirsdag aften, og derfor trak sengetaeppet til side, faldt der 3 edderkopper ud, heldigvis dode, men ad! Jeg fik nok lige set hele sengen efter om der skulle gemme sig flere. - sjovt nok saa er jeg blevet mere bange for de kryb siden jeg er kommet hertil - men hallo de fleste af dem har jo store hugtaender og er ogsaa giftige!
Onsdag d. 16 feb. var forste job at saette blaeser op I loftet, dvs forst skulle der maales op, saa vi var sikker paa vi ikke ramte en staalpael. Noel ville have mig til at kravle op paa en stige for at skaere hul I loftpladen, men mig og stiger er ikke nogen god kombination, saa det blev til et bord med en stole ovenpaa, og saa folte jeg mig naesten sikker, saa laenge jeg ikke kiggede ned og havde noget at stotte mig ved, saa som vaeggen, saa det gik fint nok, benene rystede kun lidt under mig - Noel blev naesten helt urolig for mig 
Dette skulle gores I 2 vaerelser, mit og et andet. Men sjovt nok saa er de kun blevet sat op, de er ikke blevet sat til nogen steder, saa de virker fortsat ikke, og tro mig mit vaerelse er som en bageovn, naar forst vi naar middag, og solen staar ind ad vinduet hele eftermiddagen, saa Paticia har da vaeret saa flink at give mig en blaeser paa fod, saa jeg kan faa bare lidt luft.
Efter frokost var der kun 3 paele mere der skulle graves op, og det tog jo ikke ligefrem hele eftermiddagen, saa resten af dagen, slappede vi af, idet vi ikke anede hvad vi ellers skulle foretage os, men det blev saa ogsaa regnvejr, og dermed kunen vi ikke lave noget udenfor.
Problemet er lidt at Noel vil vaere inden over alt, men naar han arbejder med sit andet firma I ugens lob, er der en del spildtid, hvor vi ikke rigtig kan lave noget, idet noel vil korer naar vi skal ud til dumpen, det kan saa ogsaa have noget at gore med, hvis en af os skulle blive bidt af en slange, at han saa vil vaere der, da han ved hvad der skal gores. Selv ogsaa de tvaerliggende rafter og opmaalingen til dem, vil han vaere inden over, saa det eneste vi egentlig kan gore uden hans tilstedevaerelse er at rive ned og grave paele op.
Efter aftensmaden gik jeg I kokkenet for at gore klar til den store dag - min fodselsdag  Jeg havde bestemt at jeg ville bage boller og Noel have bedt om risalamande, saa jeg lavede risengroden om aften og dejen til bollerne.
Halv 9 var hele familien samlet foran fjernsynet for at se Farmers wants a wifes - hvilket minder om bonde soger brud. Det er nu ret underholden - og den ene bonde fra VIC ser nu ikke vaerst ud, og det at han ejer en stor farm med kvaeg og faar samt afgroder, gor ham ikke mindre attraktiv.

Torsdag d. 17 feb - den store dag - min 30 aars fodselsdag 
Jeg stod op en time for for at bage boller og brunsviger - det hore sig jo til naar man har fodselsdag, ogsaa selvom der er 33 grader 
De er ikke vant til at bage brod generalt, og da slet ikke med gaer, saa de var vilde med dem. Brunsvigeren lykkes dog ikke helt som forventet, men de anede ikke hvordan den skulle se ud eller smage, saa de elskerde den som den var.
Ved morgenmaden fik jeg et fint lille kort af familien. Jeg har senere fundet ud af at Noel er kunsteren for de figurer der er paa forsiden, hvilket jo gor kortet endnu mere personligt.
Charlotte og jeg havde aftat at skype om morgen, saa efter morgenmaden var vi paa. Det var rigtig dejligt at hilse paa hende igen 
Da vi havde snakket faerdig, var jeg klar til dages arbejde, men idet jeg var ved at tage sko paa, kom Noel og spurgte om jeg ikke ville tjekke mails osv inden jeg kom ud, saa det gjorde jeg selvfolgelig, og hvor var det dejligt med de fodselsdagshilsner der var kommet ind  Tak til jer alle 
Da jeg endelig fik laest faerdigt og kommet i arbejdstojet (skoene) gik jeg ud til dagens arbejde, men opgadede saa at doren ti lmit vaerelse var lukket, hvilket er meget underligt, eftersom jeg altid lade den staa aaben, saa der kan blive luftet ud, saa det skulle da lige undersoges lidt naermere. Til min overraskelse var hele mit vaerelse fyldt med blomster ude fra traet foran. Gulvet, min seng og skrivebord var fyldt - det var bare smukt - en dejlig overraskelse!
Dagens arbejde, var ikke saerlig omfattende. Kun en pael 9 dog ret stor og tyk) skulle gravs op, derpaa skulle jeg skifte olie paa motorcyklerne og i samarbejde med Blaze lappe et bildaek. Av hvor er det da lige besvaerligt at faa det af rimmen - hvad kalder vi det paa dansk? - mens vi var ved at vaere faerdig med det, skulle Pat til byen, og jeg blev spurgt om jeg ville med (eller dvs jeg blev paenere bedt om at tage med, men hey hvorfor ikke se Gracemere? - det er en lille bitte landsby, som er samlingspunktet for omraadets beboer). Pat havde bestemt jeg skulle have en champagne i gave, men idet jeg ikke er ret vild med det der brut, blev det til en fl. Italiens Asti. Den var tilgengaeld rigtig god - syrlig og frisk frugtsmag 
Efter vi havde gjort dagens indkob, skulle Pat lige en tur mere i supermarkedet, men jeg skulle dog vente i bilen. Hun kom dog tomhaendet tilbage, dog med beskeden om at hun ville have kobt en finere plade chokolade til mig, men alt hvad de havde var paaskeaeg, og det ville hun trods alt ikke give mig. - Tanken var rigtig sod.
Da Jorun kom hun hjem, overraskede hun mig med at have kobt Carlsberg ol, dansk ol. Tanken var virkelig sod, og specielt naar det kommer fra hende, eftersom hun ellers er en sur mokke. Men jeg som ikke drikker ol. Det ville jeg ikke odelegge stemningen med at fortaelle, saa jeg drak paent en, den var da ogsaa ok god, men en var nok 
Aftensmaden havd ejeg bestemt jeg ville lave - frikadeller med hasselbagtekartofler og friskt salat, og som Noels onske Risalamande til dessert - ja en underlig fodselsdagmiddag, men det gik an.
Mens jeg var i gang med maden kom Pat og sagde jeg skulle gaa ud og se maanen, idet den naesten var fuld. Hun sagde det en 3 gang saa til sidst gik jeg ud paa verandaen, for at se den, og jo den var rigtig flot, men jeg havde jo ikke tid til at staa derude, saa ind til gryderne igen. Hmm de havde aabentbart haabet paa jeg ville gaa ud af hoveddoren, saa Noel kom og hentede mig for at tage mig med ud - kun for at vise endnu en overraskelse - de havde taendt lys (en lyskaede) i traet og lavet baal som vi kunne hygge os omkiring efter maden - hyggeligt 
Maden indtog vi paa verandaen - og de elskede den!
Jorun var ikke en part af det - hun havde brokket sig over at ikke alle dellerne var gennemstegte, saa jeg troede det var derfor hun var sur og ikke ville spise sammen med os, men fik senere afvide af Pat at det var fordi der manglede en stol at hun ikke ville vaere sammen med os - Hallo froken, saa tag dog en stol selv om kom ud! Men nej nej, saadan er hun, hvis hun ikke bliver opvartet vil hun ikke vaere med.
Efter desserten, som de ogsaa elskede, men hvem elsker ikke risalamande?  Blev brunsvigeren sat paa bordet med lys i  og saa blev der sunget fodselsdagssang, paa engelsk selvfolgelig, MEN Jorun kom ud og sang for mig paa dansk - saa hun kan vaere sod.
Herefter gik vi ud og satte os omkring baalet. Det var saa smuk en aften, stadig varmt i vejret, men stjerneklart og ingen vind. Men hallo Karlsvorgnen er ikke at se her paa deres stjernehimmel ej heller er cassiopaia. Orions er dog lige ovenover. Og saa gik snakken ellers paa stjerne billeder, og de viste mig hvordan, naar man er til sos, kan finde syd.
Noel som normalt falder i sovn omkring kl 21, spurgte om jeg ville have en kop Chokamin, som skulle vaere en kakaodrik med 3 gange saa meget koffein end kaffe, og jeg taenkte hvorfor ikke. Jeg var sikker paa det var en god drik. Men FOJ jeg har da aldrig smagt noget der er saa bittert! Jeg ville lige slikke det af der bar paa skeen, men foj! Saa det glas blev paent givet videre til Blaze, og saa lavede jeg en kop varm kakao i stedet 
Det var en rigtig dejligt dag! Det at vaere der var en gave nok i sig selv.

Fredag d. 18 feb skypede jeg med mor og PE som det forste. De hilste mig med danske flag  det var jo fortsat i fodselsdag i dansk tid. Det var ogsaa hyggeligt, men eftersom vi havde skypet bare et paa dage forinden, var der ikke saa meget at snakke om, andet end selve min fodselsdag. Jeg viste dem et pr billeder fra dagen, og de syntes det saa ud til at have vaeret en hyggelig dag.
Dagens arbejde var at skille traktod plaeneklipperens motor ad. Lou sagde den sagde underlige lyde, saa det skulle vi finde ud af hvor kom fra. Av den var tung at lofte ned! Men ellers var det i gang med at skille alle de smaa dele af og rode rundt i maskinen for at finde frem til en lille skrue var los :S Olie over alt, men det var nu spaendende nok at laere lidt om det ogsaa - jeg maa vel huske et eller andet til naar jeg engang kommer hjem, og dermed kan vaere bevaendig 
Det tog saa godt som hele dagen at arbejde med den motor.
Det viste sig at det var dog ikke alle der syntes lige godt om at vi havde lavet motoren. Lou blev godt knotten, idet han ville taende den og der derved lob olie ud paa gulvet. Det var Blaze der ikke havde strammet sine skruer godt nok, men han tor jo ikke indromme det, saa jeg tig skylden, men fik jeg nogen tak, nej nej...
De har lagt hvidt beton gulv, og det er der alle bilerne holer (de har ikke mindre end 3 landrover, og 4 alm biler) samt hvor de reperere hvad der end er galt med alle mekanikkerne, men olie og skidt maa der ikke vaere paa gulvet... Ja de er lidt underlige...
Sidst paa eftermiddagen skulle vi til byen med Noel. Fredag er bank dag - og pay day  Det var mest Noel der havde en masse hav skulle ordne, saa Blaze og jeg sad mest bare og ventede.
Fredag er ogsaa dagen hvor vi tager ud og spiser. Vi havde dog ikke rigtig fundet noget sted, og stedet fra ugen i forvejen, var ikke ligesom en succes, saa det endte med vi tog paa den lokale pub - Kabra Pub. Haha det er virkelig rigtig australsk! En lonesom bar/pub, med naesten ingen mennesker. Der sad et pr unge udenfor, som allerede ved vores ankomst var godt bedukket. Indefor var der 2 unge par der spillede pool og ellers sad der kun en 4 stk omkring den store bar som er bygget som et stort firkantet U. Vi havde paa forhaand bestilt 2 pizzaer, saa dem ventede vi paa. Mens vi sad og ventede og drak en lille forfriskning, kom en aeldre dame vraltende over til os, og jeg som ikek bryder mig om at folk kommer og forstyrre, viftede hende bare vaek, mens Pat tog paent imod hende - hun solgte aabentbart nogle lodsedler. Pat sagde at man skal jo stotte de lokale, og selvfolgelig skal man ogsaa det. Hm kan godt maerke at jeg ikke lige er herfra egnen.
Pizzaen blev serveret i restaurenten, som var paa den anden side af baren, som da vi kom, var helt tom, og mens vi spiste kom der kun 2 andre familier.
Senere paa aften skrev Paul at nu var bilen velankommet til Calvet farm i Tennant Creek, men kun lige, idet vejene igen blev oversvommet, pga regnen fra cyklonen der ramte Darwin.
saa jeg venter lidt endnu inden jeg evt tager derud.
Weekenden gik med forst at afrove cementen. Den holdt, saa op med gasflaskerne. Der blev haengt gardiner op idet Noel fandt us af at solen faktisk afblegede lagnerne og madrasserne - ja de er ikke lige kloge altid 
Selvfolgelig blev der ogsaa lavet mere hegn - det er jo et stot job.
lordag eftermiddag kom Kevin - Noel faetter paa besog. Foj en klam faetter. Han var saa slesk og alt hvad han sagde var med seksuelle undertoner. En fed mand i sine 50'er der mener han er guds gave til kvinder :-S
I denne weekend havde jeg en uoverensstemmelse med Blaise. Han bliver ved med at blande sig i mit job. Den kultur han er fra er maend og kvinder ikke ligestillede og dermed tillader han mig ikke at have en mening om tingene samt at arbejde og desuden taler han til mig som en hund - en stavelses ord. Det bliver ret saa belastende i laengden.
Han har tidligere fortalt Pat at i hans hjemland, hvis der sidder en flok maend paa raekke, har en kvinde ikke ret til at gaa foran dem, hun skal gaa bagom - dette har jeg maerket til ved at han hele tiden gaar i vejen for mig og bumper ind i mig.
Uge 8 gik igen med at lave yard. Tvaerlaegger blev savet til og sat op, nye paele blev gravet op og andre sat i. Vi korte paa lossen efter nye paele og dumpede de gamle. Som smaa job skulle der ogsaa slaas graes og nu hvor Patricia var taget til Noosa skulle vi selv staa for at vaske toj og lave mad, men hey saa kunne vi da faa andet end aiatisk mad.
i lobet af weekenden var vi hos farmor - med her skulle der ogsaa arbejdes. Honsehuset skulle pilles fra hinanden. Det var et lidt storre job end Noel lige havde regnet med.
Af andre ting i denne uge, var det storm vejr den forste aften, med lyn og torden. Hele himlen blev lyst op, det var saa flot og der blev da ogsaa indsamlet et pr billeder som i kan se i albummet. Jorun blev tosset fordi jeg saa paa lynnedslagene i stdedet for at hjaelpe hende g Blaise med at vaske op. Jeg havde en mellemstor edderkop paa mit vaerelse, ad, den forsvandt men tilgengaeld fandt jeg en stor bille og en et hvepse bo under min seng. Saa i denne uge valgte jeg at taepe min min dor til, saa der ikke kunne kravle flere udyr ind. Det var til stor morsomhed for de andre, men det fungerede.
Tirsdag havde en brun slange fundet sig godt tilrette under huset. Det var dog ikke familiens onske den skulle blive, saa Noels job blev at gore en ende paa den liv, det viste sig dog at blive lidt af en kamp, men slangen tabte - ogsaa livet.
Da Patricia korte til Noosa begyndte Noel at vise sit rigtige jeg, og tro mig det var ikke helt saa fantastisk. Det viste sig han er virkelig pervers og kun snakker om sex hele tiden samt alt han siger har seksuelle undertoner - lige som hans faetter. Ikke nok med det fortalte han mig meget grundigt om hans sexliv og hvor mange ekskerinder han havde - som om jeg havde den fjerneste interesse i det!
Torsdag var en fantastisk dag - jeg fik breve hjemmefra - fodsesdagskort. Ih hvor var det dejligt. Der var brev fra faml Pedersen og pakke fra Borgermann. Ih en dejlig start paa dagen. Og dansk slik - ih det smager altsaa bare bedre.
I uge 9 aabnede Noel sig op og fortalte som sin barndom - ikke at jeg havde brug for at vide det, men det gav lidt bedre mening hvorfor han er som han er.
Som 8 aarige blev han og hans soskende sendt paa et katolsk bornehjem idet familien ikke havde raad til at have den hjemme.
Derude var der ingen kaere mor. De katolske praester voldtog mange af bornene baade piger og drenge. I de officielle ferier blev de sendt ud til private familier, hvor de skulle arbejde, og ogsaa her var der mange af bornene der blev brugt som sexslaver.
Noel har dog aldrig sagt han blev udsat for noget af det, men det har helt sikkert paavirket ham. Han er den eneste af en soskende flok paa 9 der ikke har et normalt liv, dvs er gift med en kone og lever det liv. Men han er saa ogsaa den eneste af de 9 der ikke villle modtage en okonomisk undskyldning for det der skete dengang.
Han havde en bog, skrevet af en kvinde der ogsaa har vaeret paa bornehjemmet. Hun beskriver hvordan livet var paa Neekol bornehjem.
Ogsaa denne uge lavede vi yarden. Paele op paele i rafter paa.
I denne uge var tirsdag dog en kaerkomme dag. Min forste fridag! Saa der fik jeg rigtig slappet af, laeste i min bog, gik til postkassen og blev endnu mere overrasket da der var en pakke fra Charlotte! Lakridser og flotte trusser af hendes eget design. Tak sosser 
noel skulle ud og mode en kommune arbejder og spurgte om jeg ville med. Det var en koretur ud over deres land paa en lille time. Flot natur vi kom igennem, og det ukrudt de har, det dufter helt vildt godt 
Fredag var ogsaa en god dag, for her tog Jorun til Brisbane for at modes med en veninde. Uh hvor havde vi set frem til det, saa vi kunne slippe for hendes sure fjaes og smaekken med dorene.
Denne dag blev det kraftig regnvejr og lyn og torden. Blaise og jeg arbejde i yarden. Da jeg paa et tidspunk stod paa ladet af bilen og smed rafter ned, slog et lyn ned lige i naerheden. Av det var lidt skraemmende. Noel havde set det fra vinduet og kom farende ud og raabte vi skulle komme ind.
Naar det regner arbejder vi ikke, og i denne uge regnede det meget, saa derfor var der meget "fritid". Dvs vi sad mest og ventede paa det skulle holde op, saa vi kunne arbejde lidt mere.
Sondag var vi igen hos farmor - hun er en dejlig dame, med godt humor. Mens vi gik og pillede honsehuset ned, lod det som om de andre hunde var imod Ruby (hun hylede), saa jeg kaldte paa hende, men idet hun ikke kom, gik jeg efter lyden. Av et syn. Det var ikke Ruby der havde hylet, men et pungdyr, som hundende havde fanget, og idet jeg kom, kvaste Bobo den kranie med sine taender. Den lyd kunne jeg godt have vaeret foruden :-s
Uge 10 startede ikke godt. Noel var i et daarligt humor. Det eneste han havde til os af opgaver var rengoring, eller dvs det blev jeg sat til. Saa baade vaerelser, bil og vaerksted skulle ryddes op og rengores.
Om tirsdagen ankom der en ny backpacker, Chantelle, an canadisk pige paa 21 aar. Hun virkede sod nok, men var ret stille.
ellers stod denne uge paa mere yard arbejde. En af dagene skulle vi ud og hjaelpe Louis med at lave hegn. Paa koreturen derud sad vi fast. Kunne hverken korer frem eller tilbage, saa mig frem med spaden og grave os fri.
Vandtruget i yarden skulle renses - det var en vaad og beskidt fornojelse.
Ja og onsdag blev en dyr dag for mig, idet jeg havde bestilt tid hos tandlaegen. Havde et hul i en tand, a det var dyrt at faa lavet :-S
Det var ogsaa denne uge at vi fandt en ugle med braekket vinge. Chantelle tog den med hjem for at give den en forbinding om vingen. Sikken et cirkus, hehe, det var nu meget sjovt. Det enedste med vi maate sende den til en dyrlaege dagen efter, for den forbinding hun havde lavet, holdte ikke, og vi kunne jo heller ikek fodre det stakkels krae, men tanken var god.
Sondag morgen tog Noel afsted. Han skulle til Noosa og modes med en elskerinde, men de skulle bo hos Pat. Det lyder ikke som en sikker losning, men det er deres problem.
Men med noel ude af huset mente Jorun at hun bestemte og at vi nu var hendes private rengoringsfolk, saa hun lavede en rengorinsliste, som hun ville have vi skulle udfore, men nej tak frk, hvis du vil have gjort huset hivedrent og stovsuge hver dag, saa maa du gore det selv.
Forst i uge 11 ringede Jorun til sin veninde for at tjekke op paa os, og derefter ruingede hun til Noel og sagde vi fedede, hvilket ikke var sandt. Til vores held ringede Noel til farmor og fortalte sandheden, og dermed havde Jorun mistet alles respekt.

Forste dag i ugen malede vi hus.
Pga. Joruns lille spil, skrev Noel til mig, og hans bror Peter ringede om aften for at bede os om at komme ud til ham et pr dage. Dermed slap vi for Jorun og hendes rengoringsvandvid.

Tirsdag morgen pakkede vi bilen, den lille rode fracer, og korte ud til Peter som bor uden forMt. Morgan. Et hyggeligt sted oppe i bjergene. Hehe vores fine lille bil kan bare ikke korer op ad bakker. Paa et tidspunkt, vi korte ca 80 km/h men op ad bakke saenkede farten sig saa vi var nede paa kun 20 km/h, til stor irritation for de bagvedkorende.
Ude paa grusvejen hos Peter, maatte Blaise og Chantelle staa ud for vi kunne komme over en bakke. Ja den er ikke lige just bygget til at korer uden for byerne.

Da vi ankom blev vi modtaget med smil og kram af Jodi og drengene Jack og Raily. Og saa stod den paa te og smaakager - ja Peter holder af sine smoko (pauser).
Efter pausen stod den paa arbejde, men til vores overraskelse, meget nemt arbejde.
Da Peter sagde at vi skulle slaa nogle traepaele i, kiggede vi bare traette paa hinanden, men haha han har jo en traktor med en stamper paa, som forst graver hullet og derefter banker paelen i, det tog jo kun 2 min pr pael! Og vores job var nu bare at kigge paa.

Chantelle og jeg saa en kaktur med frugt paa, saa dem ville vi plukke. Jeg greb et pr blade og begyndte at "pudse" frugten fri for torne, mens chantelle greb en lille pind. Hendes metode gik langt hurtigere, saa den hoppede jeg paa, men av av, det viste sig at den havde ikke vaere god, for de smaa torne floj jo om orene paa os, saa alt vorer toh blev sat til med smaa gennemsigtige torne.

For frokost skulle vi hente en vogn i "baghaven" dvs en koretur paa en lille time op i bjergene. Heroppe skulle vi ogsaa hente staal hegn ned, som vi skulle bygge med de naeste pr dage.
Idet turen derop var lang, havde Jodi pakket en kurv med mad, op paa toppen havde de en campingvogn staaende, men idet vejret var godt slebte vi borde og stole ud og satte i det gode vejr og spiste sandwich og drak te.Bornene var i et fantastisk humor. Jack legede staerk mand og trillede store stk trae mens Reily var balademager og kravlede rundt i bilen og udsendte daarlig lugt L
Da vi kom tilbage var hestene oppe ved huset, og jeg fik derfor til opgave at indfange dem, men hallo de ved jo at mennesker er lig med arbejde, saa da jeg naermede mig dem stak de af og lob op mod bjergene... saa ingen ridetur.
Om aften var hele baduljen samlet foran tv'et hvor vi saa en australsk film.

Naeste morgen vaagnede bornene kl 5! Hallo det er for tidligt, saa vi andre sov videre til kl 7, dejligt. Dagens arbejde stod paa at samle det hegn som vi hentede dagen for. Da vi lob tor for paneler, korte Blaise og Peter afsted efter flere, mens Chantelle og jeg fik til opgave at rulle traadhegnet sammen. Det gik ogsaa fint nok, lige indtil Chantelle blev stukket af en hveps. Da hun blev stukket anden gang, og denne gang i hovedet, besluttede vi os for at den traad blev siddende, ti lvi fandt paa en anden losning.
Peter havde fortalt os at for noget tid siden havde han set en 3 m lang carpet slange ved aaen, saa den var vi meget interesseret i at faa et glimt af, men desvaerre saa heldige var vi ikke.
Jodi tog os med ind til Mt. Morgan for at handle vi kunne jo alligevel ikke arbejde med de hveps. Paa hjemturen begyndte det at regne ret voldsomt, men saa var det jo godt vi korte i en 4WD.
Midt paa vejen stod der en dingo, saa fik vi ogsaa set saadan en, eller dvs det gjorde Chantelle, for hun havde ikke set en for.
Noel havde fortalt jodi at jeg var god til at lave mad, og hun kunne godt taenke sig at smage lasagne, idet hun kun havde faaet det en gang for, saa det lavede vi. Det var virkelig underligt at lave en saa basal ret, og saa ved kvinden ikke hvordan man gor J Men saa laerte hun da det.Da Peter og Blaise kom hjem var de ikke i det bedste humor. Den korertur de havde taget skulle maks tage et pr timer, men det tog dem 5 pga. Regnen og de korte fast et pr gang om maatte til sidst haegte traileren af. Saa de var nu paent glade for vi have maden klar og efter maden saa vi en film mere.

Dagen efter var vores sidste hos familien. Chantelle klippede den gamle hund, mens vi andre lavede hegn.
Jodi skulle til laegen med Reily. Inden de tog afsted gav hun os en af sine fine opskriftboger og et visitkort, saa vi kunne holde kontakten.
Omkring frokost have vi endnu engang opbrugt de paneler de havde hentet ned. Denne gang holdte vi dog lang frokost i stedet, og derefter tog vi afsted.
det var trist at skulle forlade dem. De var en rigtig sod familie. Paa den anden side saa vi nu frem til at komme tilbage og faa noget mere sundt mad.

Fredag havde Louis bestemt vi skulle grave en af de storre paele i yarden ud. Eftersom vi var 3 bestemt jeg mig for at arbejde paa en anden del af yarden og chantelle kom og hjal til.
Blaise og jeg gik igen hinanden paa klingen, saa det var kun godt vi kunne arbejde i hver sin ende af yarden. Det var det dagen gik med.

Lordag arbejde vi igen i yarden frem til det begyndte at regne. Louis var i daarligt humor og irettesatte os i alt hvad vi lavede. Intet var godt nok.
Journ rejste igen, saa det saa vi frem til. Og pat og Noel kom hjem igen.

Sondag var jeg i et daarligt humor og valgte derfor at blive paa mit vaerelse. Chantelle provede at opmuntre mig ved at have fanget hestene og gjort den klar til en ridetur, men nej det hjalp ikke.

Uge 12 statede op med endnu et tanlaege besog, endnu en dyr regning L
Jeg fik snakket med noel ang Blaise og han forstod mig, men selvom han sagde at saa maatte vi jo arbejde med hver sit, saa holdte han det ikke.

Eftersom min tid hos dem var ved at vaere forbi, og Noel pludselig fandt ud at at Blaise og jeg rejste paa naesten samme tid, fik han travle med at saette os ti lat lave de forskellige opgaver faerdig, saa Chantelle og jeg var ude i huset og manle hver dag. Den ene dag fandt vi en redbackbag den ene dor. Forst ville vi slaa en ihjel, men vi blev enige om i stedet at atge nogle billeder af den og derefter feje den ud. Kom den saa igen, kunne vi slaa den ihjel en anden dag - den kom ikke igen.

Den ene dag hvor der ikek var saa meget at lave, vaskede Chantelle og jeg hestene og smurte dem ind i en olie mod fluer, og hold da op hvor det hjalp. Og bare det at vi hyggede om dem, blev de oppe ved huset hele ugen . Nu hvor hestene alligevel blev kunne vi jo lige saa godt gore brug af dem. Chantelle havde dog ikke redet for, saa det skulle hun lige laere forst, eller ihf bare det basale. Da hun endelig folte sig klar til at ride ud i den stor fold, kunne hun ikke faa krikken ud af yarden, saa jeg maatte tage en lille tur alene. De efterflg dage gav jeg Chantelle lidt undervisning og red en smule selv, men det blev ikke til meget, for Noel ville ikke lade os gore det i lobet af dagen. Enten skulle vi staa op kl 5 eller ride efter solnedgang.

Denne uge blev vi ogsaa sat til at rydde op i containerne og selvfolgelig var der mere arbejde i yarden. Ih hvor var jeg traet af den yard.

Den ene dag var Noel i virkelig daarligt humor og alt hvad vi lavede var forkert. Vi arbejde i yarden. Gjorde vi tingene paa vores egen maade var det forkert, men gjorde vi dem paa hans maade var det ogsaa forkert. Chantelle provede at forklare ham at det var umuligt naar alt var forkert. Uh det skulle hun ikke have sagt, for han var saa sur at han dirkete sagde at enten arbejde hun for ham eller ogsaa kunne hun versko og pakke sine ting og gaa!

Weekenden gik med mere arbejde i yarden og arbejde hos farmor.

Uge 13, min sidste uge hos Noel. Ugen startede med en fridag, eller dvs vi fik fra for arbejdet, for at jeg kunne tage ind til byen og kobe ridestovler og andre ting som jeg ville faa brug for ude paa farmen i Emerald.
Patricia tog os med ud til Yappon strand, idet hun sagde at der nok ville gaa lang tid for jeg saa vandet igen nu hvor jeg skulle indlands og arbejde. Det var en hyggelig tur ved vandet.

Tirsdag morgen da vi stod op laa der en seddel ti los om at vi skulle mode noel ude hos farmor kl 9. Jeg kunne lige naa at bage boller til farmor. Hun har altid vaeret sod til at invitere paa brod og kage, saa nu syntes jeg det var min tur til at server for hende.
Desvaerre laa hun syg, men tilgengaeld modte vi Noels soster, Margrethe. En meget frisk dame som sagde tingene ligeud.

Arbejdet bestod selvfolelig i at male igen. Noel ville modes med os, for at tjekke op paa hvad vi havde lavet den sidste tid vi havde vaeret derude.

Da vi kom hjem besluttede jeg mig for at bage en kag til farmor dagen efter. De dyrker jo selv graeskar og derfor har vi mange af dem, saa det var oplagt at bage en graeskar kage.
Saa naeste dag da vi igen skulle ud og male, var vi lige inde forbi med kagen og den blev modtaget med smil.

Eftersom vi nu havde malet i en hel uge, var vi begge ret omme i skulder og arme, saa efter torsdagen sagde vi til noel at vi gerne ville have en fridag fra at male, nu hvor vi ogsaa kun manglede at male vinduerne.

Fredag var min sidste dag. Selvfolgelig var noel i daarligt humor. Af en eller anden grund ville han have os til at rengore deres baad, som bare stod under huset (ingen af den fisker). Den var fyldt med snavs, blade og kviste. Da vi var naesten faerdig med ar vasked den, prikkede Chantelle til mig, fordi der sad en mellemstor edderkop paa motoren og kiggede paa os. Af refleks trak jeg mig tilbage. I det den sprang fra motoren og ned paa saedet, syntes Chantelle at den kom lige lovligt taet paa, en bedre blev det ikke da den igen sprang endnu taetter paa hende, saa der maate den paa jorden. Foj derefter havde jeg ikek lyst til at arbejde med den baad mere, og heldigvis var vi faerdige.

Hestene var de naeste der stod for skud. De skulle have medicin mod orme. Muffin tog ok paent imod det, emn Pancake lob sin vej, og dermed skulle der meget overtalelse til at faa ham ind, men det lykkes til sidst.

Fredag var dagen hvor Blaise blev hentet af sin svoger og en veninde. Det var en kort afsked, mem det gjorde ikke mig noget. Vi havde jo ikke haft det bedste forhold til hinanden.

Da blaise var vaek blev vi sat til at engore en af containerne - den samme som jeg havde rengjort inden chantelle kom, men det havde noel aabentbart glemt. Noel valgte at hjaelpe os, men vi ville nu hellere have vaert foruden idet han var i saa daarligt humor.

Om aften spiste vi paa Oxford hotel, hvilket naesten var belevt tradition. Det var lidt akavet, idet vi alle hellere ville vaere hjemme.
Efter maden ville de have vi skulle ud og se lidt paa bylivet,saa vi endte paa en karoke bar, hvor nogle af Joruns venner optraeder. Det var ok. Det var sjove mennesker der var i godt humor, men jeg ville heller hjem, for jeg havde en del der skulle pakkes inden jeg skulle afsted naeste morgen.

Lordag morgen var det afsked. Jeg maatte vaekke Chantelle, men Noel var oppe og Pat korte mig til bussen.
Paa vej dertil havde vi en god snak vedr Noel og hans upassende snak om sex. Hun sagde at han desvaerre ikek ville lytte til hende, for hun havde op til flere gang bedt ham om at stoppee den snak, men han mente selv han var smart med de unge osv.

Det var en god afsked med Pat. Dejligt det var hende der korte mig til bussen, men jeg var ogsaa glad for at forlade den familie nu.