Idag vækkede Kirses ur os klokken 05:10, fordi vi skulle på vores første rigtige vandretur. Vi blev hentet i bus klokken 06:30, hvor vi blev kørt hen i nærheden af mt. Ngauruhoe (mt. Doom i Ringenes herre). Herfra startede vores tyve kilometers gang ellers, og det blev da kun værre og værre. Det gik mere og mere op ad, der kom flere og flere trapper, og mine lår begyndte at syre til nemmere og nemmere - æhj.. Men Gud hvor var det en super flot tur! Hver gang der var en form for platform, stoppede vi op og tog billeder af os selv for hinanden. Det var meget meget grænseoverskridende for mig, især på det sidste stykke, lige inden blue Lake og emerald lakes (der tilsammen er fire super smukke blå søer). På vejen herop til begyndte vi at gå i et underlag, der var sindssygt, hvis jeg selv skal sige det mildt. Det var en helt masse småsten, man bare skred rundt i - så tre skridt op og to tilbage, det var noget værre noget, men fedt da vi endelig sad og så på de fine søer. Man kunne også vælge at gå op ad mt. Doom, men det er jeg godt nok glad for, at jeg sagde nej til - det havde alligevel været for grænseoverskridende, når man bare går der, helt uvidende på et underlag, der var endnu værre end det jeg tidligere havde oplevet. Det var dejligt, da vi endelig sad i bussen, slappede af og først imorgen kommer det værste - jeg tror mine muskler kommer til at være forfærdeligt ømme, men i sidste ende, bliver det det hele værd!