Profile
Blog
Photos
Videos
Glaedelig jul allesammen! Nu er det godt og vel 10 dage siden sidste opdatering blogindlaeg, saa vi taenkte at det var tid til en lille statusopdatering, og hvad bedre dag at goere det paa end juleaften. Som i kan se paa billedet er i ikke de eneste som har glaeden af et juletrae paa juleaften. Klokken er i skrivende stund halv syv, og vi sidder her ved computeren paa "Laluna Hotel & Resort" i Chiang Rai, som vi skal bo paa til i morgen, den dag som muligvis bliver vores sidste i Thailand for denne gang, men mere om det senere. Som i kan hoere paa navnet lyder det lidt mere luksurioest end de gaestehuse vi typisk bor paa, og det med god grund! Vi mente at vi med god samvittighed kunne indlogere os her for en enkelt dag og saa blive passet og plejet paa juleaften, nu vi ikke har mulighed for at vaere hjemme hos jer i Danmark. Julemaden kommer det ogsaa til at knibe med, saa vi har besluttet os for i stedet at blive forkaelet med nogle af oestens herligheder, nu det ikke er til at stoeve and og brun sovs op. Det bliver nok i stedet marinerede kaemperejer og koelige drinks, men det er jo heller ikke det vaerste man kan proppe sig med :-)
Vi har i de sidste dage opholdt os i Chiang Rai i det nordlige Thailand, som kommer til at vaere vores springbraet ind i det nordlige Laos i loebet af de naeste par dage. Her har vi slappet af og nydt tilvaerelsen - foerst paa Akha River House som var et hyggeligt gaestehus i udkanten af Chiang Rai, og senest her paa Laluna Hotel, hvilket var tiltraengt efter nogle dage med en del koersel og sightseeing. Siden sidste blogindlaeg fra Pai har vi nemlig bevaeget os yderligere mod nord. I foerste omgang op til Mae Hong Son som var en lille by der laa nogle timers koersel fra Pai. Her var vi paa scooter-sightseeing sammen med Jorg vores hollandske bekendte, som vi on-and-off har fulgtes med siden vi faldt i snak med ham paa vores gaestehus i Pai. Det er en utrolig hyggelig, givende og billig maade at se landet paa, da man virkelig kan danne sig et indtryk, samt laere omraadet at kende naar man selv staar for koordineringen. Vi var foerst ude for at se de famoese long-neck people, som er de damer med gyldne ringe om halsen. Egentlig kommer de historisk set fra Burma, men er saa i tidens loeb blevet fordrevet, og har saa bosat sig i tre mindre byer omkring Mae Hong Son. Stedet vi kom til var dog lidt af en turistfaelde, og gav ikke meget indtryk af hvordan de levede eller var. Vi startede med at skulle betale 250 baht pr. person (dvs. omtrent 50kr pr. person, hvilket er en del i Thailand, eksempelvis kan man koere 3 timer med air-conditioneret minivan for ca det halve), og blev saa ledt ind paa en lang gade hvor der bare var en masse boder til hoejre og venstre...og det var saa faktisk det. Vi foelte os derfor en smule taget ved naesen, og skyndte os hurtigt videre for at se de andre ting vi havde paa vores liste. Fra Mae Hong Son gik turen saa tilbage til Chiang Mai, da det er den eneste maade hvorpaa man kan komme til Chiang Rai. Efter en overnatning i Chiang Mai, tog vi derefter videre til Chiang Rai, hvor vi saa har vaeret den sidste halve uge. I morgen gaar turen videre imod Laos. I foerste omgang skal vi dog til Chiang Khong hvor vi muligvis er noedsaget til at overnatte, da der for det foerste kan vaere koe ved baaden som skal foere os over til den anden bred, og for det andet fordi at dette skal naas indenfor Laos' graenses aabningstider. Herfra gaar turen saa i foerste omgang til Huay Xai i Laos, hvorfra vi saa vil begive os videre mod Luang Prabang som bliver det naeste laengere stop paa vores rejse. Den sidste tids strabadser kan i se mere om i vores fotoalbum som er blevet opdateret i samme omgang.
Tilbage er der kun at oenske jer alle en rigtig god jule aften, og nogle gode juledage i godt selskab, hvis i da ikke bliver holdt inde af snestormens rasen. Vi ville rigtig gerne have vaeret der i aften, men maa tage til gaenmaele til naeste aar naar vi igen er hjemme til jul.
Glade julehilsner fra Louise og Thomas
- comments
Betty Glædelig jul til jeg begge to. Vi har først hørt om jeres blog her i søndags da farmor var her på vejen hjem til Moseby. Vi kan hilse og sige, at det blev hvid jul igen i år. Den første sne var ganske vist næsten væk, men der er kom så rigeligt igen den 23. og 24. dec. Hele Bornholm blev lukket, så folk kunne ikke komme fra færgen og længere ud på øen. Selv bæltekøretøjerne sad fast. Der er anmodet om snerydningsassistance fra andre dele af landet. Nå, resten af landet fik også en del sne, men det betyder bare, at der må køres pænere, og folk kommer derfor også helskindet frem og tilbage. Vi hyggede os med Inge og Erik og farmor til frokost søndag den 26. og kørte hende derefter til Moseby. Vi vil følge jer her på jeres spændende tur, og skulle I nu ikke være på igen inden den 31., så vil vi også gerne ønske jer et godt nytår. Mange hilsener fra Skørping