Profile
Blog
Photos
Videos
Tiden gaar saa hurtigt!
Nu er det allerede snart tid til at tage til Malaysia og de foerste tre uger er bare floejet afsted!
Cambodia har vaeret en lidt blandet fornoejlse for vores vedkomne.
I Siem Reap, hvor vi tilbragte den foerste uge, laa vi syge halvdelen af tiden og havde derfor knapt saa meget tid til at udforske omraadet som planlagt. Alligevel fik vi set en hel del!
Angkor-templerne, som vi spaendt havde glaedet os meget til, var ikke helt saa fantastiske ved foerste oejekast, som forventet. Det skyldtes dog hoejest sandsynligt at vi den foerste dag saa nogle af de templer, der ellers ikke er de mest spektakulaere, plus at vi ikke havde en guide. Det havde vi den anden dag, hvor det var de vigtigste af templerne, som Angkor Wat og -Thom, samt Banteay Srei der stod paa menuen. Her blev vi helt klart imponerede og man kom hurtigt til at foele sig lidt som en opdagelserejsende paa vej ind i en helt anden og skjult verden. Isaer ved Ta Prohm kan man se, hvordan junglen naermest har indtaget templerne og traeerne slugt ingraveringer og skulpturer. Det var vildt interessant at hoere og se hvordan de hinduistiske og budhistiske 'historier' kom til udtryk i bl.a. Angkor Wats 'gallerier', der var lidt af et hoejdepunkt.
Den sidste dag vi tilbragte ved templerne, var i vores helt eget tempo paa cykel og med en guidebook ved haanden. Saa selvom templerne ikke tog os med storm, var det alligevel en rigtig god oplevelse.
Planen var egentlig at vi ville se den af de tre flydende landsbyer der laa et stykke laengere vaek fra Siem Riep, og dermed ogsaa fra de tusinder af turister der praeger byen. Det lykkedes os bare ikke helt at forklare 'skipperen' det, saa vi endte med at komme paa den saedvanlige runde der bestod af et besoeg paa den flydende skole, forbi det flydende supermarked og den flydende grisestald, samt med et stop ved krokodillefarmen. Selvom baade omraadet ved soen, touristbaadene, og naermest ogsaa den flydende landsby, er ejet af et stort og pengegriskt firma, saaledes at det naermest virker som et setup for touristernes skyld, er det alligevel svaert at fatte, at mennesker kan bo paa den maade! Boernene padler rundt i vaskebaljer, stanken er rimelig ubegribelig (en blanding af fisk, skrald og lort), og fattigdommen er tydelig for enhver. I Cambodia har vi generelt moedt mange flere tiggere end i Laos, ogsaa selvom landet paa flere maader virker rigere. Tager man fx faa km uden for byen i Laos er bambushytter stort set det eneste man ser, mens husene i Cambodia tilsyneladende minder mere om 'rigtige' huse,
Nogle af tiggerne er blinde eller mangler fx ben pga de Roede Khmerer og deres landminer og tortur. I dag har vi besoegt baade Toul Sleng museet og the Killing Fields hvilket var ubehagelige oplevelser, fordi stederne fortaeller en grusom historie. Ved hjaelp af billeder og skrift, indvies man levende i forskellige ofres medrivende historier og fortaellinger. Intet var overladt til fantasien. Fotos af de sidste ofre fundet i toturkamrene, kranier med skudhuller og toturinstrumenter var udstillet ligesom der ved massegravene stadig laa toej paa jorden. Audioguiden fortalte om alt, ligefra hvordan henrettelserne havde fundet sted, til mindesmaerkets symbolik og arkitekturen bag. Det lagde en daemper paa den glade stemning, men samtidig ville et besoeg i Cambodia ikke have vaeret fuldendt uden.
Det har derudover vaeret ganske interessant at faerdes i trafikken i Cambodia, da det ikke virker til at der findes nogle faerdselsregler. Mest gaelder det bare om at undvige og ellers foelge et hieraki der gaar efter storelse. Derfor kan man indimellem undre sig over, hvilken side af vejen de egentlig koerer i? Skal vejen krydses foeler man sig som froeen der i spillet skal krydse traestammer for at naa den anden flodbred. Ellers er det normalt med hele 5 mennesker paa en lille scooter og hoens medbringes levende i et bundt med hovederne dinglende nedad.
I morgen flyver vi til Kuala Lumpur, og saa maa vi se hvad der sker. Lige nu er intet planlagt, men det kan det hurtigt blive. Nu er den foerste del af rejsen overstaeet og Malaysia venter :D
- comments


