Profile
Blog
Photos
Videos
Hej allesammen, Kia Ora (som det hedder på Maori - "New Zealandsk")
Long time, no see - jeg beklager at det er temmelig længe siden jeg har skrevet på bloggen, men der har altså ikke været noget vildt at berette ;-) Jeg satser på at være lidt mere aktiv nu, da jeg fra nu af og til jeg kommer hjem forhåbentlig får en hel masse spændende at berette om. Desværre tror jeg dog det bliver tiden der kommer til at knibe denne gang, men vil gøre hvad jeg kan, for at skrive så ofte så muligt!
I dag har jeg i al fald lige en aften ledig inden min tur for alvor begynder i morgen - ihhh jeg glæder mig!
Jeg ankom i går, d. 30.03, til New Zealand, Auckland, hvor jeg tjekkede ind på Nomads Fusion, som er et udemærket backpacker hostel. Lige som alle andre Nomas jeg har været på; skod senge og klamme køkkener, men ellers meget fint. Man vænner sig jo til meget. He he
I dag har jeg været på en free day trip med Kiwiexperience, som er det selskab jeg også skal rejse med de næste 5 uger. Turen i dag gik rundt i Auckland, hvor vi bl.a. gik en tur over broen, så vores guide springe bungy jump (ingen fra holdet ville prøve!) og ellers stod den på flotte udsigtspunkter - det er altså ikke løgn, når folk siger New Zealand er det smukkeste sted på jorden. Det er fantastisk flot, bakket, grønt, frodigt, krystalblåt vand og bare den bedste attitude.
Jeg kom tilbage fra turen omkring kl 3pm, hvor jeg var lidt på nettet for at afklare de sidste ting med min tur i morgen osv. Derefter har jeg snakket lidt med nye på mit værelse, som også skal på samme tur som mig, dog først lørdag, men mon ikke jeg møder nogen i morgen :-) Da kl. blev 7pm gik jeg igang med aftensmaden - pasta, tilbage til backpacker livsstilen efter 2mdr i "luksus" hos familien i Lane Cove! Under mit lækre og nøje tilberedte måltid mad fik jeg en snak med et ældre par, som var fra henholdsvis Frankrig og Californien, men bor på Sydøen her i NZ, De gav mig deres visitkort og inviterede mig på mad, hvis jeg kom igennem Don Eden, hvor de bor - se det er dét jeg mener med en fantastisk attitude! Jeg tror dog ikke jeg kommer igennem den by, desværre.
I morgen er det op kl. 7am og afsted på tur 8.30am, hvor vi har kurs mod Mercury Bay, men skal foretage forskellige stops indimellem, hvilket er en del af turen. Buschaufføren er også vores guide, som giver os en helt speciel tur og stopper ved alle highlights og udkigspunkter på turen - FANTASTISK! :-)
Derudover giver de os også tips og råd til, hvad der er hver at se og opleve i de forskellige byer og tager os med ud til forskellige aktiviteter. Iblandt disse aktiviteret er især Bungy Jump meget populær, men dér tror jeg dog jeg springer over, men vil derimod overveje Skydiving og uden tvivl også Milford Sound nær Queenstown, som er kåret til det smukkeste sted i verden! Det kan man vel næsten ikke misse, når man er så heldig at få chancen?! :-)
Jeg glæder mig til alle mine kommende oplevelser og kan slet ikke vente til at få én på opleveren. Håber I allesammen har det godt derhjemme og nyder foråret, der forhåbentlig er ved at vise sig? Jeg kan slet ikke forstå, at det faktisk er sommer, når jeg kommer hjem. Jeg bliver ved med at tænke på, at jeg skal ud og købe vintertøj, når jeg kommer hjem, men det behøver jeg jo ikke helt ;-) he he
Mange varme hilsner fra et fantastisk New Zealand!
P.S. Det kan godt være jeg er så langt hjemmefra som overhovedet muligt på denne jord, men jeg har aldrig følt mig som hjemme (undtagen hjemme selvfølgelig), som da jeg kom til NZ. Først ser jeg i lufthavnen en ældre dame i kørestol, som har en pose bleer i hånden, hvorpå der står "Abena Flexi...". Derefter tager jeg med bussen til Auckland City, hvor vi kører forbi en bygning, hvorpå der står "Danske møbler" og nej der stod ikke "Danish furniture", der stod rent faktisk "Danske møbler"!!!! Det fik nu alligevel et lille smil frem ;-)
- comments
Jakob Hej søde :) Så er du endelig i NZ :) Hvordan var det så at sige farvel til Australien? Det lyder jo som et fantastisk sted. Du kan tro jeg er misundelig på din rejse, og nøj hvor vil jeg gerne opleve noget af det samme engang. Da kan du jo så passende være min guide :P Trine er netop taget til Paris - en lille uge på tøsetur, det er jo ikke så ringe endda. Foråret herhjemme lader vente på sig. Gråvejr og 12 grader er det mest normale. Du må hygge dig dernede og passe rigtig godt på dig selv. :) Glæder mig til at høre mere. Mvh. Jakob
Bedstefar og bedstemor Hej Louise! Godt at se lidt på skrift fra dig igen, men vi kan da godt forstå at der ikke har været så meget at skrive om på din sidste arbejdsplads i Sydney. Nu kan vi godt love dig at du får en på opleveren på på nord-og sydøen. Vi har den samme opfattelse af New Zeeland som du har, bare vent til du komme længere ned i landet. Vi synes også det er det flotteste land vi har været i Mildford Sound men i Doubtful Sound nede ved Manapori, en ubeskrivelig oplevelse. Hvis du får muligheden for at se Mildfort skal du gribe den. Du mener byen DUNEDIN på vestkysten , du skriver udtalen. Flot by med verdens stejleste gade. Jeg har fået din tur plottet ind på kortet og vi følger dig. Rigtig god tur og pas godt på dig selv, husk at bruge kameraet. Knus fra de to gamle på Surkær.
Mor Hej Louise ! - Ja, tænk engang bleer der er produceret på Abena i Aabenraa er landet på New Zealand :-) - så kan jeg godt forstå at du føler dig hjemme. Vi glæder os til at høre om dine oplevelser på New Zealand - og er bare lidt misundelige på alle de oplevelser der venter dig de næste par måneder. Rigtig god rejse gennem New Zealand og pas på dig selv - og lov mig at du ikke lader dig overtale til at springe Bungy Jump. . Knus Mor
Louise Hej allesammen :-) Jeg har det så godt og det er fantastisk her! Bedster jeg har skrevet mig på til turen til Mildford Sound og så er det sågar inkl. hot lunch buffet så der er jo god mad til en afveksling ;-) Ja det var Dunedin - der kommer jeg nok desværre ikke ned :( Mor, jeg overvejer faktisk at lave et Canyon Swing i Queenstown - google det. Det er ligesom Bungy Jump bare endnu værre har jeg hørt :P haha 200m og dog ikke med hovedet førsrt men helt som du vælger. Nu må vi se, når vi kommer så langt! Jakob: Ja det er helt fantastisk her og får du nogensinde chancen for at komme herned, så gør det!! :-) Mange knus herfra